Se enkelt indlæg
  #14 (permalink)  
Gammel 28th December 2007, 11:32 PM
Gorrion Gorrion er offline
Senior Member
 
Registreringsdato: Apr 2007
Indlæg: 3,519
Standard Kreditkrise redder boligejere. Gorrion: gør den nu også det?!

epn.dk - Kreditkrise redder boligejere

Den amerikanske kreditkrise har indtil videre været en velsignelse for danske boligejere, fordi den har reddet dem fra stigende renter. Det ser ud til at fortsætte i 2008.

Jeg er enig i at den historiske kreditkrise fortsætter i 2008.

Langt de fleste danske boligejere kan gå 2008 i møde med rolig hånd på havelågen. Paradoksalt nok har de massive problemer på det amerikanske boligmarked reddet dem fra en huslejestigning.

Jeg er ikke overbevist om at dette gælder de fleste som der her nævnes, ihvertfald ikke hvis vi snakker om nye boligejere, som trods en rente der ikke er steget så meget som frygtet stadig får problemer med den rentestigning der trods alt har været, dertil må mange forholde sig til store tab på friværdi (vel at mærke fiktiv friværdi)

»Hidtil har vi ikke mærket nogen direkte negative konsekvenser af krisen, tværtimod har vi kun fået det gode. Der var bred enighed om, at den europæiske centralbank ville være nødt til at hæve renten flere gange, men de stigninger er sat i bero,« siger seniorøkonom Jakob Legård Jakobsen fra Nykredit.

Jeg kan godt forstå han bruger udtrykket "Hidtil"
Den eneste grund til store dele af finansverdnen ikke er styrtet i grus "endnu" er centralbankernes matador penge i form af kassekrediter på flere tusind mia.

Derfor er hans generelle bud på de korte obligationsrenter, som folk med rentetilpasningslån skal interessere sig for, at de vil ligge stabilt gennem hele 2008.

Hans kollega, chefanalytiker Anders Matzen fra Nordea, er enig.


Jeg er enig i at ECB nok vil fastholde den nuværende rente ihvertfald de første 6 måneder af 2008, jeg vil dog ikke sætte min hat på at det fortsætter hele året. Jeg anser det dog ikke for gode tegn at renten ikke er steget, da inflationen presser sig lidt for meget på efter min mening, men det fortæller jo blot hvor historisk alvorlig situationen som verdensøkonomien/finansverdnen er i.

Men ingen havde regnet med, at der var givet for så enorme summer af de højrisikable lå til den del af kreditmarkedet, og ingen havde regnet med, at så store dele af finanssektoren havde engageret sig i samme højrisikable marked. I de senere måneder er stribevis af finansdirektører gået bodsgang til aktionærerne og med bøjet hoved fortalt om potentielle tab på mange milliarder dollars.

Øh nå? http://www.boligdebatten.dk/generelt...rdenskrig.html

»Hvis du kigger generelt på hele markedet, tror vi ikke, det vil ændre sig fra nytår til nytår. Men bag den generelle udvikling vil der være store forskelle. Vi regner stadig med mærkbare prisfald i København, hvor vi tror, parcelhusene vil falde med 0-5 pct., mens ejerlejlighederne vil falde med 5-10 pct.,« siger Anders Matzen fra Nordea.

Mit gæt er parcelhusene i kbh regionen dog med visse forskelle pga beliggenhed vil falde med 15-25%, mens Ejerlejligheder vil falde med yderligere 25-30%

»Jeg tror, 2008 bliver et udramatisk år for den gennemsnitlige husholdning i Danmark. Jo, der kan selvfølgelig altid ske et eller andet. Men noget af det allervigtigste for en økonomi er ledigheden, og den vil holde sig nogenlunde på det nuværende lave niveau. Folk vil altså stadig have en indkomst, inflationen er lav, så købekraften holder sig. Alt i alt ser det ikke tosset ud,« konkluderer Jakob Legård Jakobsen.

Jeg tror derimod 2008 blive meget dramatisk for den gennemsnitlige husholdning i Danmark.
Der er en gruppe af nyrige danskere der nok skal klare sig fint, men der er en meget stor gruppe af økonomisk pressede danske familier der får det rigtig svært på den økonomiske front, og selvom ledigheden er lav så er der lagt op til store økonomiske udfordringer, og en kommende lavkonjunktur VIL ramme arbejdsmarkedet nok allerede i andet kvatal af 2008, dog ikke alvorligt i første omgang, men tendensen vil stige hen over året og fortsætte i 2009.
Besvar med citat