Se enkelt indlæg
  #1 (permalink)  
Gammel 14th January 2008, 01:18 PM
Karsten A. Karsten A. er offline
Junior Member
 
Registreringsdato: Nov 2007
Indlæg: 10
Post Forskudsopgørelse ved boligkøb

Jeg har er nybagt lejlighedsejer i København (ja, vi findes faktisk), og nu skal forskudsopgørelsen for 2008 laves. Jeg har tænkt mig at gøre det via Tast Selv, men hvad er det præcis, der skal indtastes?

Er det korrekt, at det kun drejer sig om renteudgifter til realkredit og ejendomsværdiskatten (plus indflytningsdato)?

Hvor kan jeg se, hvilke renteudgifter jeg har til realkreditinstituttet? Jeg har fået at vide, at det drejer sig om 100.000. Er det tal fuldt fradragsberettiget?

Ejendomsværdien er også lidt kryptisk. Hvor finder jeg det rette tal? På min salgsopstilling står der en offentlig ejendomsværdi fra 2006. Det tal er højt. Der står også et "Grundlag ejendomsværdiskat". Det tal er lavt. Er det det lave tal, jeg skal bruge?

Der står også noget om "fastfrosset nedslag fra 2002" og "helårlig ejendomsværdiskat for 2007". Hvad er det for noget? Skal jeg udfylde de tal?

Og er der ikke noget om, at der kommer nye ejendomsvurderinger i år? Betyder det noget for min beregning?

(Og lige et spørgsmål, der ikke handler om boligen: Hvad er sundhedsbidrag? Er det det, der førhen hed arbejdsmarkedsbidrag? Og bliver det automatisk regnet med, eller skal det betales særskilt? Jeg betaler kun B-skat, så jeg skal selv stå for det hele.)
Besvar med citat