Se enkelt indlæg
  #14 (permalink)  
Gammel 14th December 2013, 02:16 PM
Walker Walker er offline
Senior Member
 
Registreringsdato: Oct 2007
Indlæg: 811
Standard

Har personlig erfaring med at købe hus som lejer efter at udlejer er gået konkurs, og vil gerne komme med en meget vigtig korrektion til debatten.

Når der er tale om et konkursbo som går på tvang mister man som lejer desværre sine "normale" rettigheder uanset om man har beboet ejendommen adskillige år, har en uopsigelig lejekontrakt, forkøbsret osv. Disse forhold gælder kun i perioden INDEN en tvangsauktion. Dette skyldes at rettighederne bliver opråbt på tvangsauktionen, og dermed reelt mister deres værdi.

Herefter gælder 1 år opsigelse, men KUN hvis den nye køber selv ønsker at bebo ejendommen. Dvs. at dine forældre ikke kan spille "lejerkortet" i dets fulde værdi, men kun ud fra ét års horisont - desværre.

Grunden til at kurator henvender sig til dine forældre er naturligvis fordi han håber at få en bedre pris end på tvangsauktion, samt sparer udgifter til førnævnte samt eventuelle udgifter til en ejendomsmægler idet ejendommen typisk skal sættes til salg på det frie marked i 6 mdr. inden tvang.

Som flere andre bemærker er udfordringen således at finde den pris hvor det stadig kan betale sig for kurator at sælge til dine forældre. Typisk vil konkursboet få foretaget en vurdering af huset med og uden lejere, og det er nok i det spænd prisen skal findes.

Umiddelbart ville jeg som flere andre foreslå lægge ud med at byde lavt og se hvad kreditorerne siger til det. Hvis man vil stå lidt stærkere hyrer de en konkursadvokat der kan hjælpe med at vurdere det rigtige bud samt holde styr på kurator.
Besvar med citat