Se enkelt indlæg
  #1 (permalink)  
Gammel 25th October 2017, 12:16 AM
MortenBN1988 MortenBN1988 er offline
Junior Member
 
Registreringsdato: Oct 2017
Indlæg: 1
Standard Kræver gulve slebet og lakeret, men kan han det?

Hej Boligdebatten!
Vi er netop fraflyttet vores lejlighed som vi har boet i i 6½år.
Lejligheden skal afleveres som man har modtaget den, og det er ny indflytter der skal male. Der står i kontrakten at det er lejer der står for indvendig vedligehold.

Da vi havde indflyttesyn i 2011 sagde udlejer at gulvene var nyslebne og lakerede, men at gulvene var slebet så meget ned, at de ikke kunne slibes mere. Der var/er også synlige pletter fra da gulvmanden i sin tid ikke kunne slibe det gamle mørke lak væk som så er synligt igennem.

Der er i løbet af 6 år selvfølgelig kommet nogle ridser i gulvet og nu ved fraflytningen siger udlejer at vi skulle have haft det lakeret løbende én gang om året som en del af indvendig vedligeholdelse og at det ville have forhindret ridserne.

Han skriver i udflytterapporten at gulvet ikke kan slibes mere (som det heller ikke kunne ved indflytningen) og derfor skal skiftes, men at vi derfor "kun" hæfter for hvad der svarer til prisen på en slibning/lakering.

MEN. Kan han overhovedet det når det er konstateret at der ikke kunne slibes mere på gulvet? Jeg har talt med flere gulvfirmaer som siger at man ikke lakerer et gulv uden at slibe det først. Så det havde jo ikke engang kunne lade sig gøre at vedligeholde det?

Derudover, så ville det én gang om året have krævet at vi havde flyttet ud af lejligheden med os selv og alle møbler i en uge for at kunne slibe/lakere. Kan det være rigtigt at man må kræve det som en del af "indvendig vedligehold"?

Håber i kan hjælpe!!

Mvh Morten og Stine
Besvar med citat