Se enkelt indlæg
  #99 (permalink)  
Gammel 17th July 2019, 07:22 AM
Padehatten Padehatten er online nu
Senior Member
 
Registreringsdato: Nov 2016
Indlæg: 275
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af maiaibing Se indlæg
1) Jeg ved med sikkerhed, at der er solgt flere lejligheder i Tuborg Strandeng - uklart for mig, hvorfor dette ikke fremgår af deres oversigt? Det er jo et eksperiment at sælge så ekstremt dyre lejligheder med indflytning efter boligskattereformen. Så værd at følge hele vejen for signalværdien. Og der trods alt et par år tilbage før indflytning.

2) Piers har (som altid) fået solgt de bedste huse først. Enig i, at det må være skuffende, at salget står stille. Jeg tror nu stadig, at prisniveauet holder, og de alle bliver solgt. Vil tage forbi en dag og se dem i virkeligheden for at få et bedre indtryk af byggeriet. De første skulle være flyttet ind.

3) Sivholm og Bohrs tårn har jeg gentagne gange her fremhævet som dødsejlere - og jeg er faktisk overrasket over, at Sivholm har fået solgt så mange, som de har. Konceptet er fint og husene virker attraktive, men beliggenheden (inde mellem høje bygninger) er slet ikke i orden til prisen. Så 100x hellere bo i rækkehusene ved badesøen på den modsatte side af havnen - de har ovenikøbet aftensolen over vandet at glæde sig over.
1) Spændende. Ved du cirka hvor mange boliger der er solgt?

2) Hvis de har solgt 10 boliger på 10 dage, og ingen boliger de efterfølgende 180 dage, så virker det ekstremt. Men det kan også være, at de blot ikke har fået opdateret hjemmesiden (ligesom med strandengen).

3) Sivholmen har solgt 17 ud af 43 huse på halvandet år. Næppe noget bygherrerne kan være tilfredse med. Er enig med dig i at Sivholmen har svært ved at konkurrere med meget andet nybyggeri (hvilket vel også forklarer de relativt få salg).
Hvis jeg havde været bygherre på Bohrs tårn, havde jeg deporteret hele min salgsafdeling og arkitekten til Usbekistan. At det stadig kan stå halv-tomt 3 år efter de første boliger blev sat til salg er simpelthen en katastrofe.
Besvar med citat