Emne: Bytte bolig
Se enkelt indlæg
  #9 (permalink)  
Gammel 7th August 2008, 09:25 AM
BobDylan BobDylan er online nu
Moderator
 
Registreringsdato: May 2007
Indlæg: 3,643
Standard

Jeg tror ikke man skal regne med at det bliver meget nemmere. Rent faktisk er konceptet jo tydeligvis et symptom på et ineffektivt marked.
Jeg kan sagtens forstå behovet for at reducere transaktionsomkostningerne, men mæglere kan i dag fås på discountordninger til 40 - 50.000 kr. pr. hus alt inkl. De dyre er tinglysningsafgifter af skøde, pant mm. Man kan selvfølgelig også skære mægleren helt væk og nøjes med 10.000 kr. til juridisk og byggeteknisk bistand, og det er jo i realiteten det man ville gøre i byttesituation.
Dertil kommer at man skal finde en person, som har præcis de modsatte præferencer af en selv. Det øger sandsynligheden for at mindst en part gør en rigtigt dårlig handel.
Det der med boligbytte er jo primært noget der foregår i situation hvor man sidder man en lejlighed til en fast pris under markedsniveau og kapitaliserer denne værdi i en byttesituation. Sidder der to personer med en usælgelig vare pga. for høj prissætning kan de bytte, men de har jo ikke ændret deres situation væsentligt ift. at acceptere at markedsprisen er faldet, få pengene og så kunne søge frit på alle de andre huse som også er faldet i værdi. Man skal bare ikke tro at man gør en bedre handel ved at indskrænke feltet af mulige købere til lige præcis den husstand som har en interessant bolig, et interessant sted og som i øvrigt er interesseret i din ejendom og som man kan blive enige om to gange prisfastsættelse sammen med (tænk bare hvor svært det er at blive enige om værdien af et hus, så prøv en gang med to).

/Bob
Besvar med citat