Se enkelt indlæg
  #24 (permalink)  
Gammel 30th December 2021, 10:47 AM
starenz starenz er offline
Senior Member
 
Registreringsdato: Nov 2011
Indlæg: 652
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af SV8 Se indlæg
Tak for svaret!

Jeg er VIRKELIG overrasket over, at de tilsyneladende ikke har benyttet en frisk salgspris når de laver vurderingen. Det synes jeg ikke tegner godt for præcisionen i det nye system. Det ryster mig faktisk lidt.

Hvis jeg var dig ville nok overveje om der ikke skal klages over den vurdering (med henblik på at få den sat op til handelsprisen).

Problemet er jo, at den første vurdering skattemæssigt er "gratis". Men næste gang (om 2 år) kan de bare sætte vurderingen op til handelsprisen - og så kommer du til at betale skat af forskellen mellem den nye lave vurdering og den fremtidige. Så det forhold skal man være meget opmærksom på.

Jeg har hørt flere "eksperter" udtale, at folk ikke vil klage hvis den første nye vurdering er for lav. Men det kan efter min mening være en fælde, hvor man risikerer at få et gigant skattesmæk om 2 år. Vurderingen skal som udgangspunkt passe - ellers bør man nok overveje at klage.
Jeg forstår godt dit ræsonnement ved at klage over en lav vurdering, men det ville jeg personligt være meget påpasselig med. For det første vil en højere pris alt andet lige gøre boligen mindre værd, den dag den skal sælges. For det andet ved vi ikke om en højere vurdering vil resultere i lavere fremtidig prisstigninger. Hvis skat benytter en procentuel stigningsats for området, så vil den fremtidige boligskat være højere om to år, når skat kommer med nye vurderinger af ejendommen, hvis du har klaget og fået medhold i en for lav vurdering.

Vi ved ikke om en højere vurdering, vil resultere i lavere stigning i boligprisen fremadrettet. Jeg kunne godt frygte det modsatte - uden på nogen måde at have indgående kendskab til vurderingerne fra skat.
Besvar med citat