Jeg er ved at hjælpe et familiemedlem med at undersøge om huslejen på hendes lejlighed muligvis er for høj.
Lejligheden er 50 m2, og det vil være fair at sige den er "gennemgribende renoveret". Der er helt nyt bad og køkken, og resten er i fin stand også. Men så vidt jeg kan læse mig til
på Bolius, burde huslejen stadig højst være 6250 kr/måned, ud fra et max på 1500kr/m2/år.
Bygningen er fra 1938 og resten af lejlighederne er andele, men nogle enkelte lejes ud. Muligvis af andelsforeningen direkte, eller også at et investeringselskab der ejer den. Det står lidt uklart. Beliggenheden er i Københavns kommune, og det er et ret standard område der hverken er ekstra attraktivt eller dårligt.
Overser jeg noget der kunne medføre at en husleje på 9800 kr vil være tilladt? Vil gerne lige sikre mig at jeg har styr på alt inden jeg giver hende for mange forhåbninger om at spare penge.