Se enkelt indlæg
  #1 (permalink)  
Gammel 15th July 2007, 01:25 PM
skeptikeren skeptikeren er offline
Senior Member
 
Registreringsdato: Jun 2007
Indlæg: 492
Standard Stop forældrekøbene nu -

Forældrekøbets muligheder med både at udnytte rentefradraget hos forældrene og boligsikring til børnenes betaling af resten, giver langt den største direkte støtte til nogen form for bolig her i landet ( med mulig undtagelse af deciderede plejehjemsboliger til samfundets absolut svageste ).

Denne støtte har forvredet indgangspriserne på boligmarkedet voldsomt, og det er næppe tilfældigt, at spekulationsboblerne er værst, der hvor forældrekøbene er flest.

Boligsikringen er jo indkomstbestemt, og de studerende poder tjener jo ikke så meget i studietiden. Det offentlige har ikke været gode til at undersøge den postulerede lejes rimelighed, i mange tilfælde er der jo ikke engang tale om en reel betaling af den postulerede leje. En ordentlig kontrol af det postulerede grundlag for boligsikringens beregning, vil i det mindste lægge en dæmper på tilskuddets størrelse.

Når poderne skal flytte fra forældrekøbsboligen og stifte familie, er det imidlertid ikke så mange, som fortsætter med en ny og større bolig finansieret af forældre og støttet af det offentlige med boligsikring. Fidusen er også knap så stor, for nu tjener de unge mennesker jo deres egne penge, og kan ikke få boligsikring, i hvert fald ikke i samme procentuelle omfang som før.

Den bedste hjælp til en normalisering af boligmarkedet vil være at få reguleret støtten til forældrekøb til rimelige grænser, eller simpelthen fjerne muligheden helt.

Forældrekøbsordningerne er simpelthen det dyreste og mest ødelæggende subsidie på boligmarkedet. Det er klart, at når en studerende kan bo i en forældrekøbsbolig til 1½ - 2 mill for ca 2000,. kr. pr. md. i nettohusleje og de offentlige kasser betaler resten, ( ja det er altså ikke forældrene, men alle os andre skatteydere der lægger kassen ), så er der INTET andet, der kan konkurrere,( ikke engang et kollegieværelse ), slet ikke når forældrekøbsboblen har sikret de første forældrekøbere meget store spekulationsgevinster.

Når indgangsniveauet på et boligmarked subsidieres fuldstændigt vanvittigt og ukontrolleret, ovenikøbet med subsidier til samfundets aller bedst stillede, er det klart, at de bare lidt større og bedre boliger, bliver helt uforholdsmæssigt dyrere at købe og bebo uden tilsvarende subsidier. Faktisk så dyre, at der ikke findes kunder til at købe dem.

Sidst redigeret af skeptikeren : 15th July 2007 kl. 05:13 PM.
Besvar med citat