Nu citerer New Yorker Pilfinger.
Når jeg mener at Gorrion tager fejl med hensyn til hyperinflation, så befinder min uenighed sig på et ganske andet plan, end det en Danske Bank klakør roder rundt på.
Sagen er jo, at der er 2 måder penge kan destrueres: Inflation og tab.
Gorrion formodede, at inflationen ville hugge til. Jeg mente og mener, at i øjeblikket er tabene den største drivkraft. Senere kan inflationen køre op.
De officiøse tab kan ikke forklare de andre fænomener vi ser: Likviditetsstramning og renteforhøjelser - panikpakker, valutastormløb o.lign.
Da vi hverken har inflation - og nærmer os deflationen med raske fjed, som SortKaffe forudså - eller tilstrækkeligt med tab, så er det værd at undersøge om der er uoffentliggjorte tab. Vi har forhåbentlig lært at revisionspåtegnede regnskaber er tæt på ubrugelige i banksager: IT-factory og Roskilde Bank rinder måske i hu. Hvorfor skulle disse være så meget mindre troværdige end de andres. Straarups spinatjokkeri øger ikke tiltroen.
Her så man på et tidspunkt en voldsom eksponering hos Amagerbanken og Fionia på boligmarkedet - hvor man ad andre veje kan slutte sig til betydelige tab. Allerede midt i 2008 - senest - måtte man formode betydelige uoffentliggjorte og urealiserede tab. Noget, der delvist er realiseret efter Finanstilsynets besøg inden årsregnskabet.
Det næste problem er, at tabene er væsentligt værre en den umiddelbare formodning: Roskilde Bank blev i første omgang vurderet til 5 mia (egenkapital og efterstillet kapital var væk) - nu taler man om realiserede tab på yderligere 3 mia. Dertil kommer 3 mia. dubiøse.
Nu er ikke-realiserede tab tæt på at være lige så effektive kapitaldræbere som realiserede.
Tvivlen omkring kreditstramningen ligger i øjeblikket omkring hvor meget skyldes urealiserede tab - og hvor meget skyldes en almindelig økonomisk nedgang. Begge dele er betydende kandidater, og påvirker i øvrigt hinanden.
Sidst redigeret af Thomas : 14th January 2009 kl. 08:54 PM.
|