Det er muligt, at direktionernes lønninger er peanuts i den store økonomiske målestok, men det har en vigtig signalværdi mhp at synliggøre for befolkningen, at bankerne spiller hasard med befolkningens penge. Thornings interessse i at holde boligfolket skadefri gør jo desværre nok, at hun accepterer hvad som helst, når det kommer til stykket.
Regeringen kan hælde nok så mange penge i bankerne med det formål, at erhvervslivet skal overleve. Imidlertid har det sunde erhvervsliv fået øjnene op for, at virksomhederne må konsolidere sig og gøre sig uafhængige af banksektoren. Ydermere er ordreindgangen i stejl nedtur og virksomhederne ved det. De fyrer folk og sparer på investeringer uanset om tilgængeligheden til kapital bliver lettere. De usunde virksomheder har brug for pengene, men samfundet har ikke brug for de usunde virksomheder.
Befolkningen har ligeledes indset, at tiden til opsparing er kommet. Selv om de får skattelettelser vil de kompetente forbrugere ikke øge forbruget. Det er den virkelighed politikerne ikke vil se i øjnene.