Citat 1:
---XXX---
Saxo Bank betegner den aktuelle udvikling, som afslutningen på en megatrend, der blev indledt i 1980. Saxo Bank påpeger, at ethvert makroøkonomisk problem de seneste 30 år er blevet "mødt af centralbankerne med lavere og lavere renter og stadig mere rigelig kredit til det finansielle system".
Saxo Banks konklusion er ildevarslende:
"Vores tese er, at denne kreditekspansion har medvirket til at skabe et spekulativt boom uden fortilfælde i menneskelig historie. Aktivpriserne kom så langt ud af trit med de fundamentale forhold, at selv det kommercielle banksystem - som tjener penge på at lede centralbankernes kreditekspansion ud i samfundet - ikke længere ønsker at øge deres udlån".
---XXX---
Bemærk, at dette er fint og fornemt banksprog for det som vi oftest her kalder "kunstigt lave renter", "letsindig kredit" og "pengetrykkeri".
En æra er slut for ikke blot USA men også Danmark.
Citat 2:
---XXX---
Ifølge Saxo Banks analyse står verden nu overfor "en enorm og deflationær nedbringelse af gearing på global basis".
På dansk: Nu kommer tingene til at koste det, de reelt er værd.
Ifølge Saxo Bank er det ikke tale om et kortvarigt fænomen:
"Dette vil efter vores vurdering fortsætte de næste to årtier, som det skete i 1940'erne og 1950'erne. Statsobligationer er den eneste aktivklasse, som i 2009 vil overleve dette skift i megatrenden. Men selv disse vil blive truet af en højere inflation på længere sigt, som udmærket kunne være resultatet af de eksploderende pengeforsyninger rundt om i verden".
---XXX---
Igen meget simpelt fortalt: Aktiverne (herunder fast ejendom) falder i værdi indtil de igen hænger sammen med virkeligheden.
Bemærk afslutningsvis, at Saxo Bankl slet ikke peger på en såkaldt "pakkeløsning".
Pointen er ganske enkelt, at der skal tages tab - mange tab, store tab - før man sætter "indgreb" ind. Ellers kommer de tab, som skal komme + pakkerne opløses i luft = mere gæld til skatteyderne.
Saxo bank ser med andre ord det paradigmeskift komme, som jeg og mange andre har efterlyst / peget på i årevis.
epn.dk - Boblen dobbelt så stor som i 1929
/BF