|
|||
|
Hej,
Først lidt historik: Den 30 apr. i år 2012 skriver jeg under på en købsaftale vedr. et hus beliggende i 9881 Bindslev.Jeg har forinden fået et boligkøberbevis fra Thy Sparekasse. Den 10 maj modtager jeg en mail fra min bankrådgiver i Thy Sparekasse hvor jeg citerer "Jeg har fået svar fra kreditforeningen og de vil godt sætte lån i ejendommen, og vi vil godt sætte et sparekasselån i ejendommen." Så skulle man jo mene at alt var fryd og gammen men det varer desværre kun til den 18 maj, hvor kreditforeningen efter at have sendt en vurderingsmand ude at se på huset springer fra med begrundelsen at taget ikke kan accepteres. Jeg bliver efterfølgende nødt til at optage et dyrt 5 % lån i sparekassen og selv efter at jeg får lagt nyt tag på huset nægter kreditforeningen stadig at yde lån i ejendommen. Det betyder i den sidste ende en merudgift på 800 kr. om måneden og jeg mener ikke at det rimeligt at kreditforeningen således springer fra sit oprindeligt givne tilsagn, men hvad siger eksperterne og er der nogle gode råd til refinanciering. Ejendommen ligger i det man på moderne dansk kalder udkantsdanmark ! v.h. H.Wiingaard |
|
|||
|
Hvis handlen var betinget af du kunne opnå finansering og du brugte bankens tilsagn som tilsagn af omtalte finansering og hvis der ikke er noget forbehold i den mail du citerer så har du en god sag.
Jeg ville gøre 2 ting. 1) Ring til banken og bed dem om at få et banklån på samme vilkår (renter) som det kreditforeningslån du blev stillet i udsigt. Hvis de nægter så klag til Pengeinstitutankenævnet. Det er simpelthen for dårlig rådgivning der har betydet et beviseligt tab for dig. 2) Ring til din advokat som du brugte til boligkøbet og spørg ham hvorfor han ikke havde styr på tingene. Hvis han ikke har sikret sig at finanseringen kunne opnås så er har han rådgivet dig _meget_ dårligt. Hvis han ikke vil dække dine udgifter må du også kunne klage over ham et sted. Alt selvfølgelig med forbehold for at du fik anslaget fra kreditforeningen efter advokatforbeholdet og fortrydelses frist udløb. |
|
|||
|
Citer:
De 800 kr mere om måneden forstår jeg ikke helt, hvor stort beløb skulle du låne i kreditforeningen? Og husk at de forhøjede renteudgifter trods alt giver et højere skattefradrag. 5% er for øvrigt ikke en dårlig rente i forhold til et 3½% lån + adm.bidrag, men hvis renten er variabel skal der jo sammenlignes med F1-rente omkring 0,5% + adm.bidrag. Ved et lån på f.eks. 400.000 kr får jeg merydelsen ved 5% lånet til 700 kr om måneden brutto og til 300 kr efter skat, ved sammenligning med et F1-lån.
__________________
Glad husejer 1999-2011, før da andelsbolig og 1-V ejerlejlighed. Nu igen andelshaver, uden gæld. ---------- Købe ejerlejlighed for at bo der i 5 år, knapt så godt, men at Købe hus for at bo der i 20-30 år = God ide, den lange rente er jo dejlig lav. |
|
|||
|
Nu skriver trådstarter jo ikke om de 5% er en fast rente. Men hvis det er en variable rente så er det meget dårligt i forhold til F1.
|
|
|||
|
Hej,
Først til sikeborg99, Sparekassen Thy har tilkytning til Totalkredit der ige bruger Ny Kredit som rådgivning i lån, så her er to selskaber ude.Endvidere var Nordea Kredit heller ikke interesseret i at tilbyde lån i ejendommen og indtil videre har jeg ikke forhørt mig hos andre. Til Firsttimebuyer kan jeg sige at jeg selv var førstegangskøber i denne handel og med bankrådgiver og advokat i ryggen tænkte jeg ikke på at betinge mig en finansieret handel for det er vel det man har rådgiverene til ? Jeg har været inde på kreditforeningernes låneberegnere og set at et 400000 kr. lån 3 %, koster omkring 2100 kr. om md. brutto, altså 800 kr. mindre end mit nuværende sparekasselån ! Er det jeres mening at det er umagen værd at forhøre sig hos andre kreditforeninger, man hører jo konstant at de ikke yder lån til ejendomme i udkantsdanmark ? Jeg købte mit hus for 405000 kr. v.h. H.Wiingaard |
|
|||
|
Jeg kan godt forstå du stoler på din advokat for det er jo trods alt din rådgiver i sådan en handel. Men det undrer mig hvis advokaten ikke har betinget at der kan opnåes standardfinansiering. Det ville jeg kontakte advokaten og få en dialog omkring. Om ikke andet må advokaten hjælpe dig med at få forhandlet bedre vilkår i banken eller på anden måde få kompenseret for det tab du har lidt.
Sidst redigeret af Firsttimebuyer : 30th November 2012 kl. 10:39 AM. |
|
|||
|
Jeg ville gøre forsøget med de andre kreditforeninger, det koster jo ikke noget. Hvis ikke du får hul der, så ville jeg klage til ankenævnet for pengeinstitutter, min uprofesionelle vurdering er også at du må have en god sag. Forinden vil jeg dog lige runde Thy Sparekasse og høre om de ønsker at sagen skal gå den vej eller om de kan tilbyde dig et lån på kreditforeningslåns betingelser.
|
|
|||
|
Citer:
324.000 som realkreditlån og 76.000 som banklån til ca. 7%, ved en belåning til 400.000 og købspris 405.000, svarende til blot 5.000 kr i udbetaling, plus købsomk. og det nye tag. Hvis du betaler 2.800 kr for et lån på 400K + omk. er din løbetid væsentligt kortere end 30 år, da ydelsen ellers er omkring 2.200 kr brutto om måneden. Dette forøger dit afdrag, og du sparer altså mere op, end hvis du havde et 30-årigt lån. |
![]() |
| Emne værktøjer | |
| Visningsmåde | |
|
|
Lignende emner
|
||||
| Emne | Startet af | Forum | Svar | Nyeste indlæg |
| Køb hus af kreditforening.... | Vibs1 | Generelt | 1 | 25th October 2011 10:43 AM |
| valg af kreditforening? | Johemi | Finansiering | 7 | 24th January 2011 11:48 AM |
| 40% skifter kreditforening | bjerring33 | Generelt | 3 | 23rd June 2010 12:45 PM |
| Indvandrere springer ud som boligejere | ledig | Generelt | 0 | 23rd September 2007 06:52 PM |
| Valg af kreditforening. | kemiker | Finansiering | 4 | 6th August 2007 11:16 AM |
|
Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 06:27 PM. |