Gå tilbage leveret af  Boliga logo    
Boligdebatten.dk   Boligdebatten.dk > Boligdebatten > Finansiering
Opret bruger OSS Søgning Dagens indlæg Marker alt som læst


Svar
 
Emne værktøjer Visningsmåde
  #11 (permalink)  
Gammel 7th July 2019, 08:24 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2019
Indlæg: 744
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af hennesen Se indlæg
Det bliver sikkert også Kort rente yderst - netop pga flexibiliteten omkring omlægning. Og ja det er ikke den billigste løsning her og nu, men vi mener den er optimal ud fra vores forventninger til fremtiden. Hvordan ville du da gøre i vores situation? (Og undskyld til trådstarter hvis jeg låner denne tråd...)
Hold dig til et lån, fastforrentet eller fleks, afdrag eller ej. Din "konstruktion" gør dig fattig.
Besvar med citat
  #12 (permalink)  
Gammel 7th July 2019, 08:28 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2019
Indlæg: 744
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Pallefar Se indlæg
Hej Boligdebatten

Jeg er i den situation at jeg skal optage et realkreditlån lån slut juli.
Pt. har jeg et tilbud liggende fra Totalkredit på 1,5% lån som pt. har en overkurs på 101,85.
Alternativt er det 1% lånet med en kurs pt. på 98,18.

Er der nogle som ligger inde med nogle skabeloner, eller tips, så jeg kan få lavet en beregning på hvad er det bedste valg?

En fordel ved 1,5% lånet kan være at udbetalingen bliver større, og dermed kan afdrages en større del på banklånet som har en højere rente.

Vh
Ingen bank/kreditforening kan give dig beregning over hvad der er bedst, idet det i allerhøjeste grad afhænger af kursudviklingen efter låneoptagelse.

Falder renterne over hele rentekurven, vil kurserne på obligationerne stige, og det vil være bedst for låntager at ligge i 1,5% lån, og indfri til kurs 100 senere.

Stiger renterne over hele rentekurven, vil kurserne på obligationerne falde, og det vil være bedst for låntager at ligge i 1% lån, og indfri til undrrkurs når det vurderes korrekt.

Sidst redigeret af cp2019 : 7th July 2019 kl. 08:38 AM.
Besvar med citat
  #13 (permalink)  
Gammel 9th July 2019, 10:05 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Oct 2009
Lokation: Du får et gæt -:)
Indlæg: 6,421
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af cp2019 Se indlæg
Det var da en skrækkelig sammensætning, at tage fastforrentet inderst, som afdragsfrit med bidragstillæg, og så lægge et flekslån på toppen.

Giver dyr sammensætning, og mindsker fleksibiliteten i imlægningsøjemed skulle renten stige.
Har nu svært ved at se det frygtelige i den lånesammensætning bare det inderste lån er tilstrækkeligt stort til at give en reel "sikkerhed".

Bidragstillægget er trods alt begrænset, du har en potentiel omlægningsgevinst og afdrager fortsat. Hvis man ikke vil sætte alle sine jetoner på sort eller rød er det for mig en god låneopdeling.

Sidst redigeret af silkeborg99 : 9th July 2019 kl. 10:07 AM.
Besvar med citat
  #14 (permalink)  
Gammel 9th July 2019, 10:44 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2019
Indlæg: 744
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af silkeborg99 Se indlæg
Har nu svært ved at se det frygtelige i den lånesammensætning bare det inderste lån er tilstrækkeligt stort til at give en reel "sikkerhed".

Bidragstillægget er trods alt begrænset, du har en potentiel omlægningsgevinst og afdrager fortsat. Hvis man ikke vil sætte alle sine jetoner på sort eller rød er det for mig en god låneopdeling.
Der skal betales bidragstillæg inderst, højere rente grundet valg af fastforrentet uden afdrag, skylder mere, og afholder ekstraomkostninger til todeling af lånet, alt sammen for at tage et flekslån på 10% yderst.
Evt omlægningsgevinster bliver mindre og besværliggøres af belåningen ovenpå.
Min konklusion er uforandret at det er en meget dårlig belåning.
Besvar med citat
  #15 (permalink)  
Gammel 9th July 2019, 11:33 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Oct 2009
Lokation: Du får et gæt -:)
Indlæg: 6,421
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af cp2019 Se indlæg
Der skal betales bidragstillæg inderst, højere rente grundet valg af fastforrentet uden afdrag, skylder mere, og afholder ekstraomkostninger til todeling af lånet, alt sammen for at tage et flekslån på 10% yderst.
Evt omlægningsgevinster bliver mindre og besværliggøres af belåningen ovenpå.
Min konklusion er uforandret at det er en meget dårlig belåning.
Enig i at hvis hennesen ønsker at lægge den samme begrænsede del (10%?) i et flekslån yderst som i tråden der linkes til er det dumt og man skal holde sig til eet lån.

Har man derimod en mere ligevægtig fordeling synes jeg det kan give god mening, specielt hvis man ikke har behov for at spare voldsomt op i mursten. Man parkerer sin inderste belåning til en meget lav fast rente set historisk og kan opnå en rimelig lav samlet ydelse på begge lån. Risikoen er samlet lav. Konverteringsgevinst er en fugl på taget.

Som altid kræver tolagsbelåning en gæld af en vis størrelse for at give mening.

Sidst redigeret af silkeborg99 : 9th July 2019 kl. 11:38 AM.
Besvar med citat
  #16 (permalink)  
Gammel 9th July 2019, 03:28 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Jun 2012
Indlæg: 148
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af silkeborg99 Se indlæg
Enig i at hvis hennesen ønsker at lægge den samme begrænsede del (10%?) i et flekslån yderst som i tråden der linkes til er det dumt og man skal holde sig til eet lån.

Har man derimod en mere ligevægtig fordeling synes jeg det kan give god mening, specielt hvis man ikke har behov for at spare voldsomt op i mursten. Man parkerer sin inderste belåning til en meget lav fast rente set historisk og kan opnå en rimelig lav samlet ydelse på begge lån. Risikoen er samlet lav. Konverteringsgevinst er en fugl på taget.

Som altid kræver tolagsbelåning en gæld af en vis størrelse for at give mening.
Tak for kommentarerne

Der var tale om lån på hhv. 2,1 mio. (fast) og 0.9 mio kroner (kort rente), hvor vi har gratis oprettelse på begge lån og rigeligt med overskudslikviditet. Kort rente lånet er reelt ikke nødvendigt, men vi mener at kunne matche afkastes andet steds - så derfor har vi det.

Jeg er med på at det ikke er den billigste sammensætning eller den sammensætning med størst konverteringspotentiale for den sags skyld - og at vi derfor sætter os lidt ”imellem to stole”. Valget bygger på at vi vurderer det overvejende sandsynligt at vi kan op-konvertere 1 eller 1,5 procentpoint om 5-7 år med en tilsvarende kursgevinst til følge - herunder at vi til den tid bruger de sparede (og investerede) afdrag på det fastforrentede lån til at nedbringe restgælden yderligere. Samlet vurderer vi at dette kan give os en større overordnet besparelse, end hvad vi kunne få på kort rente lånet for hele beløbet – samtidig med at vi har den sikkerhed (og ro i maven) som det inderste fastforrentede lån trods alt giver… (og vi kan glæde os over at have haft kort rente lånet – hvis forventningerne ikke holder stik :-))

Overkurs på 1,5 procent (uden afdrag)* og anvendelse af afdragsfriheden til opsparing/indfrielse senere af en større restgæld set i forhold til kurstabet på 1,0 procent* og den tilsvarende rentebesparelse, vurderer vi taler for at vælge 1,5 % fast uden afdrag (da vi jo netop har forventningen om fremtidig konvertering)

*hvilket dog også mindsker fremtidige konverteringsmuligheder/effekten relativt.

Sidst redigeret af hennesen : 9th July 2019 kl. 03:33 PM.
Besvar med citat
  #17 (permalink)  
Gammel 9th July 2019, 03:52 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2019
Indlæg: 744
Standard

Bidragsforskellen mellem fast og fleks er størst yderst, derfor giver sammensætningen ekstra udgifter.
Samtidig vil omlægning være besværliggjort, og det kan være dyrere at udnytte evt stigende vurdering til at få lavere bidrsg
Besvar med citat
  #18 (permalink)  
Gammel 10th July 2019, 09:36 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Jun 2012
Indlæg: 148
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af cp2019 Se indlæg
Bidragsforskellen mellem fast og fleks er størst yderst, derfor giver sammensætningen ekstra udgifter.
Samtidig vil omlægning være besværliggjort, og det kan være dyrere at udnytte evt stigende vurdering til at få lavere bidrsg
Nej - bidragsforskellene er de samme.

Hvorfor er det mere besvarligt at omlægge 2 og ikke 1 lån? - og hvad blive dyrere ofbm at udnytte den stigende vurdering (altså udover 2 gange indfrielsesgebyr på 750 kroner som er marginal omkostning i denne sammenhæng)?
Besvar med citat
Svar


Emne værktøjer
Visningsmåde

Regler for indlæg
Du kan ikke starte nye emner
Du kan ikke svare på indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer
Du kan ikke rette dine indlæg

vB code er aktiv
Smilies er aktiv
[IMG] kode er aktiv
HTML kode er ikke aktiv
Trackbacks are aktiv
Pingbacks are aktiv
Refbacks are ikke aktiv



Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 01:08 AM.



Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2019, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.