Ult 2007 blev F1 renten fastsat til ca. 4,33 % fra Nykredit's 12 terminers. FED's 0,5 % nedsættelse i nat, hvor meget får det indflydelse på den europæiske korte rente ? - og hvor meget pårvirker det F1 renten der skal fastsættes 1.1.2008 ? Mit bud er 4,5 % for en F1'er i 2008 - en stigning på 0,2 % Hvad siger panelet ?

Nu har vi ikke set reaktionerne efter FED nedsættelse - og her behøver reaktionen langt fra at være entydig. Nogle af analyserne minder mig om ham, der havde trænet græshopper til at marchere på kommando.
Han bragte sine græshopper frem foran videnskaben - hersede lidt rundt med insekterne - de adlød perfekt.
Så pillede han benene af dyrene: Nu lystrede de ikke mere, hvorfor han konkluderede at hørelsen sad i benene hos græshopper.
Det er faktisk en rigtig konklusion; men på omstændelige og forkerte præmisser.

Hvis du går ind på RD.dk og finder renteudviklingen under erhverv, ser du en F1 rente, der bevæger sig rimeligt konsistent og asymptotisk mod 4,8 - 4,9%. der er nogle nervøse trækninger på vejen. Mit gæt er at vi lander der ved årsskiftet. Det som basisrenten nedsættes, kompenseres med risikopræmie.


Det jeg det sidste halve år har hæftet mig ved, er tilnærmelsen mellem den korte og den lange rente, det kan jo så have flere årsager .....
Græshoppene gør bare ikke som de får besked på.

Er nok meget enig med dig, var bare ham "havehytten", der blev ved med at påstå at nu fik alle de debitorer med F1 mere luft i økonomien, hvortil jeg svarede at det relle sammenligningsgrundlag var renten fastsat ult 2007. Han blev ved og at han sammenlignede med at nogle havde fastholdt at rente skulle stige, og nu gik det ikke så galt.. så de fik luft, i forhold hvor slemt det kunne være gået - men en besparelse i forhold til en stigning som ingen endnu har haft, hvor seriøst er det ? Mit indlæg sagde, at den steg fra ca 4,3 % til ca. 4,8 %... Så røg han på ignor, sammen med hårvaskemidlet og natro :-)

Svært at sige noget definitivt om, lad os nu bare vente og se. Om ikke andet får vi formentligt et større rentespænd mellem F1 og fast rente. Begrundelsen for dette er, at hvis alle er enige om at renten på langt sigt skal op (nogen tåber tror endda på op mod 10%) så er der vel ikke så stor interesse i at binde udlån til lav rente i f.eks 30 år.

Problemet er at der er så mange tidshorisonter:

Traderen, hvis begrebsverden minder om en Air Traffic Controller: Det der sker om en time bekymrer vi os om til den tid.

I den anden ende boligejeren, der sidder med gode lån og vurderer om han i år eller til næste år skal konvertere lånet.

Endelig bankmanden der sidder inde imellem.
Problemet opstår når man enten bliver rykket ud af referencerammen eller man taler forbi hinanden.

Konsulent stiller i denne tråd et meget relevant spørgsmål, som jeg personligt godt så kommenteret af nogen, der er bedre teoretisk funderet på dette område end jeg er.

Vedlagte filer er:

Sæsonudviklingen for den korte F1 rente, som ikke er udpræget - evt en svag tendens til fald hen imod ultimo året. De senere år (fuldt optrukne) er sæsonen helt klar sekundær i forhold til en konsekvent stigning.

Hvis vi trækker den korte rente fra den lange rente ser vi helt klart en sæsonuafhængig tendens til at spændet indsnævres mellem den korte og den lange:

Kan nogen komme med en god forklaring?

Se det var en mere ydmyg og klædelig tone ...

5,04%

Den korte (1 års rente) er under normale forhold i høj grad styret af udviklingen i de helt korte pengemarkedsrenter som centralbankerne som bekendt kontrollerer. Det skyldes at kontrakten er så kort (1 år) at det er begrænset hvor meget markedet kan regne med at pengepolitikken bliver ændret i løbet af året. Da det er ECB der indirekte styrer de danske pengemarkedsrenter, så har ændringer i Federal Reserves styrende rente (fed funds rate) ikke nogen direkte indflydelse. Men markedsforventningerne til ECB's politik i det kommende år tager selvfølgelig lidt farve af hvad Federal Reserve gør. Den stigende tendens de seneste år skyldes selvfølgelig at ECB har sat renten (refi renten) op fra 2% til 4%. Den gode nyhed er at kreditkrisen der startede i juli har fået ECB til at holde op med at hæve renten. Den dårlige nyhed er at pengemarkedet er i problemer (af årsager der ikke er plads til at dække her), hvilket kan give problemer med fixingerne (fastsættelsen af referencerenter på givne tidspunkter) og dermed også for 1års refinaniseringsrenten, hvis ikke der falder ro på markedet inden december.

Forskellen mellem lang rente (fast rente) og kort rente (flex lån) er hældningen på rentekurven (i hvert fald hvis vi snakker fast rente lån med kuponer på 5% eller 4%). Denne hældning er stærkt påvirket af forventninger til fremtidig pengepolitik.