epn.dk - Vi afdrager ikke på gælden - Boligfinansiering

Surprise surprise... de satser benhårdt på stigende boligpriser til at finansiere boligen... Jeg synes det er skræmmende, at der er sket så markant et holdningsskift til gæld og det at den SELVFØLGELIG skal betales tilbage. Det er som om, at folk synes man er for dum når man faktisk betaler det lånte tilbage! Det er som om alle tænker "Hvorfor dog betale dem tilbage, når man kan lade være? Når du sælger en dag, så er boligen alligevel mere værd end i dag og så går du jo i plus alligevel."

Jeg er faktisk ganske enig. Det er bestemt problematisk, at afdragsfriheden er så omfattende dog med det forbehold, at vi ikke ved præcist hvem og hvor mange der bruger afdragsfriheden til hvad. Der kan være mange gode grunde til at også førstegangskøbere uden opsparing vælger afdragsfrihed, så jeg så gerne en nærmere undersøgelse af omfanget og hvad besparelsen reelt bruges til.

Vi er ganske enige i, at hvis afdragsfriheden bruges til enten tant og fjas eller køb af for dyr en bolig, ja så er der bestemt ikke noget at grine af.

Kære Twinbro,

Jeg vil nu give Erik Strøjer Madsen ret. Mange unge mennesker er underlagt tvangsopsparing til pension på 15-20% af deres indkomst samtidig med, at de befinder sig i den mest omkostningskrævende periode af deres liv, med små børn og en indkomst, som ikke har nået sit slut-niveau.

Når man dertil lægger, at en inflation på 2% alt andet lige vil medføre afdrag realt set, og derved en ikke ubetydelig skattefri opsparing, så kan jeg ikke se det store problem.

Tilsvarende giver det ikke den store mening, at tvinge pensionister til at afdrage på en mindre gæld i deres hus.

Skulle man forarges, må det da være over, at diverse tvangsopsparinger, herunder tvungne pensionsopsparing, ikke tager hensyn til de umyndiggjorte borgeres øvrige formueforhold.

Vil man endelig tvinge folk til noget, kunne man jo kræve, at voksne mennesker i arbejde altid har opsparet en netto-formue på kr 100.000, så de kan klare sig selv i tilfælde af uforudsete udsving i indkomster eller udgifter. Beløbet inklusiv afkast kan så udbetales igen ved pension.


Med venlig hilsen
Bang-Johansen

Hvorfor skulle jeg dog afdrag og betale kurs 100 (pari) til realkreditforeningen, når obligationerne kan købes tilbage i markedet for 94,5?

Afdragsfrie oblligationer kan skam give god meing, hvis man tænker sig lidt om )

1) Du forudsætter inflation - farlig antagelse.
2) jeg er så enig i at det er underligt at folk går fra hus og hjem, fordi de ikke har råd til at betale de penge, de skylder sig selv.
3) Nej jeg håber også mit bo bliver §69

Det går de altså ikke - specielt ikke lavt forrentede - afdragsfri belåning giver kun mening såfremt priserne er stigende. Er de faldende kompromitterer de sig selv, fordi der ikke er dækning bag dem.

Afdragsfrie, fastforrentede lån kan da give god mening ved stigende renteniveau - også selv om boligpriserne er faldende - som et led i en aktiv investeringsstrategi?

Nationalbanken; i sin redegørelse for det statslige bankafviklingsselskab, Finansiel Stabilitet, for første halvår 2009 skrev følgende:

»Boliger med en høj belåningsgrad er hyppigt finansieret med de mest rentefølsomme lån, ofte med afdragsfrihed. En del af forklaringen er, at boligejere tidligere kun har haft mulighed for at vælge traditionelle lånetyper. Udviklingen indebærer, at mange boligejere er mere sårbare end tidligere over for stigende renter eller tab af indkomst.«

I fjerde kvartal 2008 var godt 20 pct. af boligudlånene udstedt i afdragsfrie etårige flekslån. Et år efter (4. Kvartal 2009) er tallet vokset til over 26 pct. Dertil kommer de mange boligejere, der har bankgæld med variabel rente, men som ikke indgår i denne statistik.

Men direktøren for Realkreditrådet siger til Børsen, at situationen er under kontrol. Hun understreger, at realkreditten altid kreditvurderer ud fra, at boligejerne til en hver tid skal kunne betale et fastforrentet lån med afdrag.

Så linket viser altså at situationen er under kontrol. Pyha, jeg troede lige der var grund til bekymring.

http://multimedia.pol.dk/archive/004...at_413753k.jpg

__________________
貪字變貧字

Netop.

I dag er vel alle husejere tvunget til at betale 15-17-20 % i pensionsbidrag, hvoraf en stor del placeres i det samme obligationer der er udstedt til finansieringen af ens bolig. De eneste der er en sikker vinder ved det er pensionsselskaberne og alle deres ansatte.

Er man bange for sikkerheden ved realkrediten kan man kræve at belåningsgrænsen sættes ned til f.eks. 70 eller 60 %.

Det giver ingen mening at kræve at alle skal afdrage på lånene uafhængig af restgæld eller "friværdi". Som det også fremgår af artiklen brugte man også tidligere tillægslån eller omprioriterede.

Det er en mærkelig moralisering over at der absolut skal afdrages på boliggæld. Der er klart andre områder der er vigtigere at sætte styringsinstrumenter ind over for i dansk økonomi. F. eks. den offentlige gæld og budgetunderskud eller grænser for opkrævning af skatter. Her er skattestoppet en fin, omend begrænset nytænkning,

Det er jo der du tager så ganske fejl!

Vi ved om renten:

ENTEN stiger den

ELLER den falder


Stiger renten falder prisen på ejendommen. Så er der ikke nogen sikkerhed.
Falder renten stiger prisen, så er der ikke nogen grund til at låne.

En fordring, der hverken forrentes eller betales tilbage er meningsløs! Den er et tab for kreditor og en foræring til debitor.

Man kan forestille sig kombinationer af afdrag og rente; men mindst den ene skal være til stede.

Afdragsfrie obligationer hedder consoller - der er stadig ganske ganske få, der ikke er tilbagekøbt udstedt under den franske revolution, hvilket gør, at man er nødt til at beregne renteforfaldstider i henhold til revolutionskalenderen - helvedes upraktisk.

Rentefri obligationer er ganske almindelige: Herhjemme kaldte man dem Skatkammerbeviser; men de har en udløbsdato.

Har man en fast forrentet afdragsfri obligation er det et højrisikopapir, fordi det forudsætter at den kan indfries på forfaldstidspunktet, hvilket er voveligt på 20-30 års sigt, som eksemplet med consollen - man kan ikke engang garantere at staten eksisterer om 30 år. I dette tilfælde forsvandt kreditorerne så i den russiske revolution.

Når så formodningen om, at ejendomspriserne altid stiger er mere end almindelig dubiøs, så siger man dermed, at obligationen ikke kan indfries.