Boligdebatten.dk

Boligdebatten.dk (/)
-   Generelt (http://www.boligdebatten.dk/generelt/)
-   -   Er det her et problem når man skal lave lovgivning? (http://www.boligdebatten.dk/generelt/13195-er-det-her-et-problem-nar-man-skal-lave-lovgivning.html)

hcgn 3rd February 2011 08:04 PM

Grunden til at boligpriserne er faldet endnu mere er, at skattestramningerne blev varslet på et tidspunkt, hvor det i det hele taget var svært at sælge boliger. Så kommer panikken og dramatiske prisfald, for dem som er tvunget til at sælge, eventuelt af deres bank, og skaden bliver tilsvarende større.

Man beskatter jo ikke dem som har solgt boliger med store gevinster, men derimod de arme stakler som har købt dem.

Jeg holder det for sandsynligt, at det danske boligmarkedet aldrig kan komme sig over det sidste skattekup. Det var dråben som fik bægeret til at flyde over.

Jeg fraråder på det kraftigste boligkøb i danmark. Et bolig køb nu er det samme som at melde sig som fremtidig storsponsor til de sløves velfærd. Den sponsorkontrakt kan ikke opsiges.

BangJohansen 3rd February 2011 09:56 PM

Citer:

Oprindeligt indsendt af whocarez62 (Indlæg 204997)
Hej,

Nedenstående artikel beskriver at Lars Løkke er insolvent fordi han har overbelånt sine huse. Personligt er jeg ligeglad med, hvor meget han låner som privatperson men i sin egenskab af statsminister, der er med til at lave lovgivning om afdragsfrie lån osv. er det så et problem?. Det kunne f.eks. også være ministre der er/har været landmænd og skal lovgive om miljø.

Avis: Lars Løkke er teknisk insolvent - Politik - BT.dk

Håber på at høre nogen forskellige meninger :-).

Kære whocarez62

Jeg har ingen kommentarer til Lars Løkkes privatøkonomi eller til vores miljøministers kvalifikationer.

Men jeg mener at det er et problem, når folketingsmedlemmer i almindelighed og ministre i særdeleshed ikke er økonomisk uafhængige.

Jeg tror faktisk det ville fremme kvaliteten af landets ledelse, hvis folketingsmedlemskabet var ulønnet, og at landets ledelse dermed blev betragtet som et borgerligt ombud.

Den nuværende løsning er jo den værste af alle verdener. Lønnen er for lille til at tiltrække kandidater med ledelsesevner og -erfaring, men stor nok til at tiltrække folk uden dokumenterede kvalifikationer.

Eksempel: Da man senest hentede en forskningsminister udefra (altså ikke folkevalgt, men frit valg på alle hylder), havde den bedst kvalificerede ansøger en studentereksamen som den højeste akademiske grad. I et land som efter sigende skal leve af uddannelse og forskning.

Man får hvad man betaler for. Med mindre man kan appellere til folks moralske forpligtigelse til at løse en opgave. Som det er nu, vil folk af den rette støbning næppe blandes ind i det gedemarked, dansk politik fremstår som i medierne i øjeblikket. Og så må man tage hvad man kan få.

Med venlig hilsen
Bang-Johansen

hcgn 3rd February 2011 10:27 PM

Man har i øvrigt ikke overbelånt et hus, hvis prisen var høj i forhold til lånet på det tidspunkt lånet blev etableret.

Man er blevet ramt af formuetab, fordi boligmarkedet er gået ned på forventede skattestramninger.

Prøv lige at skille skidt og kanel, eventuelt ved at bruge hovedet.

Det havde været mere skummelt, hvis Løkke havde solgt sine ejendomme på høj pris, vel vidende at skattestramninger ville sænke priserne, når han fik vedtaget en kommunistisk skattepolitik for boligejerne. Så havde han haft et problem der minder om kriminel insider handel. Løkke har tages hans del af store milliontab, og står som mange andre boligejere i lort til halsen.

hcgn 3rd February 2011 10:41 PM

Overbelåning drejer sig om, at man ved bestikkelse har overtalt en bank eller en realkreditinstitution til at give lån ud over pantets værdi.

En Thorsen & Trash.

Den eneste lovlige måde man kan svindle penge ud af pensionsystemet på, er ved at sætte aktiverne på aktier, og så sælge dem på ekstremt optimistiske priser nede på børsen. ( man skal bare lave et budget som viser at indtægterne bliver store i fremtiden, så er de med på vognen. )

Finanssvindel for begyndere.

ny køber 4th February 2011 07:48 AM

Selv om jeg mener, at den nuværende statsminister, da er langt bedre end alternativet, ja alt er vel bedre end alternativet, så er det da naturligt, at undre sig over, at man i den alder med mange års høj indtægt kan være så forgældet.

Men hvis politikere med gæld, står i vejen for lovgivning på kreditområdet, så står politikere, der er pensionister jo også i vejen for lovgivning på pensionsområdet, landmænd på landbrugsområdet, fiskere på fiskeriområdet, studerende og lærere på uddannelsesområdet, læger på sundhedsområdet, bankfolk på bankområdet osv. og osv.

Det største problem er mere, er at de i så stor grad er parat købe vælgere for andres penge. Det er demokratiets egentlige problem.


Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 10:47 AM.

Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.