Boligdebatten.dk

Boligdebatten.dk (/)
-   Generelt (http://www.boligdebatten.dk/generelt/)
-   -   Tilstandsrapport ved ejerlejlighed? (http://www.boligdebatten.dk/generelt/1325-tilstandsrapport-ved-ejerlejlighed.html)

mortena1980 6th February 2008 04:42 PM

Tilstandsrapport ved ejerlejlighed?
 
Hej allesammen

Jeg har nu siddet og søgt lidt på gamle tråde vedr. tilstandsrapporter ved ejerlejligheder.

Jeg har skrevet under på en købsaftale med advokatforbehold, som udløber mandag kl 16.

Jeg er ikke handyman og har derfor ikke selv så god mulighed for at vurdere den lejlighed, som jeg har kig på. Jeg får dog min svoger (som har væsentligt færre tommelfingre end jeg har samt erfaring i at vedligeholde sin egen lejlighed) til at hjælpe med at kigge på den i weekenden.

Min overvejelse går dog på, om jeg skal have en byggesagkyndig ud og kigge på den.

Jeg har dog forstået, at sælger er underlagt et 10-20 års ansvar for skjulte fejl og mangler. Vil det sige, at hvis faldstammen eller andre skjulte (dvs. ikke synlige for det blotte øje) installationer går i stykker pga. at de er for gamle/slidt eller lign., at så skal sælger finansiere dette?

Hvordan forholder det sig så, hvis sælger ikke kendte til det?

Og hvordan kan jeg bevise, at det ikke er mig, som har forårsaget det?

På forhånd tak for hjælpen.

Konsulenten 6th February 2008 04:55 PM

Du skal læse referater igennem fra de sidte f.eks 5 år fra generalforsamling i foreningen igennem. Mere vigtigt at tag og klimaskærm er intakt, end et gulvbræt der knirker...

Der laves ikke tilstandsraporter på ejerlejligheder. Og sælger er IKKE ansvarlig for fejl/mangler, ting der går i stykker efter han har solgt den..

svoetmann 7th February 2008 08:51 AM

Det er ikke et lovkrav at lave tilstandsrapport på en ejerlejlighed men at der ikke laves på disse er ikke korrekt. Man er herved ej heller ansvarsfrigjort under loven om forbrugerbeskyttelse.
For såvidt loven om forbrugerbeskyttelse er en ting og virkeligheden i at påvise at sælger har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt for at kunne gøre erstatningskrav gældende en anden. Det er meget svært at komme efter sælger og det er de færreste advokater der har hår på brystet til at tage en sådan sag. Som køber står du med bevisbyrden.
Mit råd er at presse sælger til at foreligge et tilbud på en ejerskifteforsikring.
En byggesagkyndig gør det at han/ hun udarbejder rapporten for særejet og fællesejet. Få tegnet den ejerskifteforsikring da det her vil være forsikringsselskabet der evt. kan udbetale ved ulovligheder eller skjulte fejl, om de så vil rejse regres overfor sælger er nok mere teoretisk end virkeligheden:0), men som køber er du bedre stillet, ellers kan det ende som denne køber:
http://www.boligdebatten.dk/generelt...al-betale.html

Og så lige den her super god side: Tilstandsrapporten

mortena1980 7th February 2008 09:26 AM

Kræver en ejerskifteforsikring ikke, at der foreligger tilstandsrapport for både bygningen og lejligheden? Det ville dog være godt, da det kan være lidt svært at bevise, at sælger har "snydt mig".

Walker 7th February 2008 10:03 AM

Citer:

Oprindeligt indsendt af mortena1980 (Indlæg 20957)
Kræver en ejerskifteforsikring ikke, at der foreligger tilstandsrapport for både bygningen og lejligheden? Det ville dog være godt, da det kan være lidt svært at bevise, at sælger har "snydt mig".

Hvis der er problemer med faldstammer, kloak, tag o.l. er det typisk en udgift der finansieres/deles af ejerforeningen. Det koster selvfølgelig også noget for den enkelte, men i det mindste står man ikke selv med skægget i postkassen. Selvom du har en tilstandsrapport er et svært at bevise at sælger er bekendt med en evt skade. Som udgangspunkt er det således noget besværligt rod at havne i, hvilket selvfølgelig taler for at købe en lejlighed der er i god stand mm man har "håndværker-genet".

-W-

mortena1980 7th February 2008 11:09 AM

Citer:

Oprindeligt indsendt af Walker (Indlæg 20960)
Som udgangspunkt er det således noget besværligt rod at havne i, hvilket selvfølgelig taler for at købe en lejlighed der er i god stand mm man har "håndværker-genet".

-W-

Hvilket jeg absolut ikke har ;)

anderslund78 6th March 2010 11:23 AM

Jeg kan anbefale en rigtig god artikel på Bolius, som hjælper dig med at forstå en tilstandsrapport. Den hjalp mig meget, da jeg stod med min tilstandsrapport. Læs den her: ForstÃ¥ din tilstandsrapport | Bolius

Goldenboy 6th March 2010 01:25 PM

Det er meget simpelt. Uanset hvad loven siger, kender jeg ikke nogen som har fået noget ud af at sagsøge en sælger af ejerlejlighed.

1. Du skal kunne bevise de var i ond tro (at de skjulte viden for dig)
2. Du skal kunne bevise et tab

OG begge dele er meget svære.

Det vigtigste er at læse generalforsamlingsreferater osv 5 år tilbage. Det er oftest der at dyre ting er blevet diskuteret.

Husk at køber har undersøgelses-PLIGT, sælger har oplysnings-PLIGT - men hvis køber "burde" have set en fejl (og dermed sikret sig afslag i prisen for fejlen - eller _accepteret_ fejlen), så er der ikke noget at komme efter.

Boliger sælges ud fra regelsæt om salg af brugt-varer, og køber har en meget stor del af ansvaret ved at købe brugte ting.

Goldenboy 6th March 2010 01:28 PM

761 Nogle råd før du køber

Punkt 2. Købers undersøgelsespligt.


Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 06:05 PM.

Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2019, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.