Citer:

»Hvis regeringen ikke er villig til at se på boligbeskatningen, er det svært at se, hvordan man kan finde en finansieringskilde, der ikke har fordelingspolitiske konsekvenser. Uden boligbeskatningen er der umiddelbart offentlige besparelser, nye grønne afgifter eller højere moms tilbage, og det rammer også folk på overførselsindkomster,« siger økonomisk vismand Claus Thustrup Kreiner, der var medlem af den skattekommission, som blev nedsat før den seneste skattereform i 2009.

Eksperter: Boligskatten skal i spil

Et ikke-økonomisk argument fra Claus Thustrup Kreiner, der endda ikke tager højde for at såkaldt velstillede kan bo i lejeboliger og slippe for ejendomsværdiskatten, mens almindelige lønmodtagere i blå kedeldragter, som de kaldes på lederplads i Politiken skal betale en fiktiv værdi af deres bolig - også selvom den ikke stiger reelt i værdi.

Ihvertfald bidrager han og andre ikke til en diskussion om det grundlæggende i skattesystemet og beskatning af både ejer og andelsboliger, herunder subsidieringen, der også sker af lejeboliger.

Ud fra en statistisk betragtning har han jo ret i, at jo større indtægt, jo større sandsynlighed for, at man bor i en dyr ejerbolig. Han trækker naturligvis argumentet til torvs, fordi det for ham (eller i det mindste hans arbejdsgiver) er indlysende rigtigt at lægge højere skat på større indtægter.

Og ligesom det er tilfældet med betalingsringen vil man kunne finde masser af eksempler på, at folk fra den lavere middelklasse bliver ramt. Dog er betalingsringen en smule mere ubekvem for de røde, end øget boligbeskatning ville være. I betalingsringen lægger man det samme, uanset om man kører igennem i en spritny Audi eller en bulet Skoda. Boligbeskatningen vil først og fremmest ramme folk i de dyreste boliger, altså (statistisk set) folk nord for København, der både har en solid indtægt, og som har lagt en fin gevinst i lommen på prisstigninger over de sidste 15 år. Det kan de sikkert godt få deres vælgere til at forstå, specielt hvis de garnerer omlægningen med en stigning i jobfradraget, der vil stille "lavtlønnede" boligejere neutralt.

Og hvis de desuden bruger nogle af indtægterne på at hæve grænsen for topskat, så bliver det nok spiseligt for det meste af befolkningen.

Tabere bliver der naturligvis, specielt blandt folk, der købte alt for dyrt i forhold til deres indtægt under boblen. De må så finde trøst i, at flexrenten formentlig er presset helt i bund de næste fem år. Og i, at de også i mange tilfælde har haft "windfall money" med fra deres tidligere bolig.

Håber personligt på et bredt skatteforlig, hvor boligbeskatningen normaliseres, så niveauet i sidste ende bliver som det ville have været uden det fjollede nominelle skattestop. Penge bruges til en øgning af jobfradraget, så det kan betale sig at arbejde for den lavere middelklasse, og til en forhøjelse af grænsen for topskat, så det også kan betale sig for den højere middelklasse. Det hele naturligvis indfaset over nogle år. Synes, at det ville give noget meget sundere incitamentsstrukturer, og for det brede flertal vil det ikke vælte privatøkonomien.

Hvad er en normal boligbeskatning?

En bolig er ikke en erhvervsmæssig virksomhed og præmisset at sammenligne med investering i en obligation holder ikke. Boliger købes fordi almindelige mennesker skal have et tag over hovedet. Endvidere er der betydlige udgifter hvis boligen over tid ikke i sig selv skal falde i værdi som følge af slidtage og almen forlældelse.

Argumentet om finansiring holder ihvertfald ikke, da skatten skal holdes op med f.eks. det offentlige forbrug og udgifter.

En reducering af skatten på arbejde, behøver således ikke nødvendigvis at skulle afhænge af stigende skatter andetssteds. Man kan også relativere beløbene og se det i en større sammenhæng. Hvad sker der f. eks. hvis betræbelserne på at få rygere til at stoppe med at ryge, og halvdelen af de ca. 7 mia. i tobaksafgifter forsvinder? Hvad sker der når bilkøbere går ned i bilklasse og det medfører færre indtægter i registeringsafgifter.

Jeg forstår slet ikke den måde, ejendomsværdiskatten er skruet sammen på.
Hvorfor formuebeskatning?

Det mest logiske ville da være, at indføre skattepligt af alle avancer på huse. Tab skal kunne fradrages i senere gevinster.
Anskaffelsessummen skulle selvfølgelig reguleres hvis man forbedrer sin bolig.

Jeg synes det er urimeligt, at man skal betale skat af en bolig som man ejer, og har købt af allerede beskattede penge.

Mit bud: En lagerbeskatning af den langsigtede værditilvækst på matriklen. Hvis vi antager en inflation på 2% p.a., så vil grunden på langt sigt stige med samme procentsats. Så 1% p.a. af grundværdien lyder rimeligt i forhold til anden kapitalbeskatning.

Selve bygningen synes jeg til gengæld ikke bør lagerbeskattes. Værditilvæksten på bygningerne betaler man jo allerede en gang, af beskattede penge, i form af løbende vedligehold eller opgradering.

Et alternativ til lagerbeskatning vil være beskatning ved salg, men det vil være et bureaukratisk helvede af gamle håndværkerregninger, indtægten ville være vanskelig at budgettere med, og i tider som disse ville staten endda formentlig skulle punge op med et fradrag for dem, der sælger med tab.

Lagerbeskatningen er meget mindre millimeterretfærdig, men er til gengæld meget nemmere, både at forstå og at administrere.

Skattestoppet på boligbeskatning skal naturligvis ophæves, så det rent faktisk bliver tre gange dyrere at bo at bo på en tre gange dyrere grund, også selv om man skulle bo i et område, hvor grundpriserne er steget meget siden 2003.

Der vil være vindere og tabere. Boligejere på billige grunde vil vinde på det, mens boligejere på dyre grunde vil tabe. Om det samlet vil give et provenu, aner jeg faktisk ikke.

Man kan naturligvis godt vælge at sætte skatten op til et andet niveau, f.eks. 60% af forventet værditilvækst, men bør rimeligvis sætte øvrigt kapitalbeskatning til samme niveau. Man bør naturligvis kun gøre dette, hvis man vil bruge pengene til skattelettelser på arbejde og ikke på bureaukrater og overførselsindkomster.

Alt for høj skat i mine øjne, hvad med at beskatte som man beskatter andet kapital afkast.

Er bestemt tilhænger af man beskatter den jord, som en bolig optager ens, uanset om det tilfældigvis er ejer, andel eller lejebolig, der er opført.
Som det er nu beskattes ejerboliger urimeligt hårdt.

Nu er der netop ikke skattestop på grundskylden, men kun på ejendomsværdiskatten.

Så vidt jeg kan læse, er det igen ejendomsværdiskatten der skal stige og dermed skatten primært på bygningen og ikke grunden.

Så indfører man netop denne teoretiske lagerbeskatning, som er fuldstændig uigennemskuelig. Hvad beskattes og hvorfor stiger skatten år for år?

Er det fordi grunden er steget i værdi eller fordi modellens teoretiske baggrund er en ensartet beskatning af kapitalindkomst, f.eks. en obligation af samme værdi. På den måde bliver boligejeren så beskattet af egen opsparing.

Eks. Man køber en bolig til 2,5 mio. kontant af løn optjent igennem mange år, grundens værdi sættes til 0,5 mio.

Ved en ejendomsværdiskat på f.eks. 1 % skalder betales 20.000 det første år af bygningnes værdi, selvom man allerede en gang har betal skat af lønnen.

Ved lagerbeskatning vil denne skat stige år for år ved almindelig inflationær udvikling, selvom der allerede er betalt skat af de 2 mio.

Man kan heller ikke argumentere, at det er skat af forbrugsmuligheder. Hvis stigningen er på niveau med inflationen, så betyder det netop ikke at man har fået forøget sine forbrugsmuligheder ved et senere salg.

Oveni det, skal ejendomsværdiskatten betales af indkomst der også er beskattet.

Den eneste reelle ejendomsskat jeg kan se er rimelig er grundskyld eller/og en avance på grunden. På den måde holdes bygningen helt uden for beskatningen.

En konsekvens bør så også være, at anden negativ-og positiv kapitalindkomst holdes uden for indkomstopgørelsen. Hvorfor skal private også beskattes af renter af fri opsparing, når denne typisk endda er under inflationen?

Skat på bolig er - i en tid med arbejdsløshed - en langt bedre måde at beskatte end skat på arbejde. Hvis Danmark fortsat skal have en relativt høj velfærd, er konkurrencedygtighed på arbejdskraft en nøglefaktor, og i den sammenhæng er en omlægning ønskelig. Målt internationalt er boligbeskatningen herhjmme lille, mens arbejdsbeskatningen er høj.

Så kan man da mere rimelighed beskatte fritid.

Den tid der ikke arbejdes i, bekattes med en eller anden værdi. Det vil endvidere kunne medføre, øget incitatment til at søge arbejde for f.eks. ledige. Folk der har meget frit fritid har dels et begrænset gode og bidrager dels ikke til produktionen.

Hvilken boligskat skal der i øvrigt være tale om?

Skat på lejekontrakter i almene boligselskaber? De bliver i dag hverken beskattet eller afgiftsbelagt. Evt. kunne momsfritagesen fjernes.

Useriøst - trist

Ejerboliger har rentefradragsret på finansieringsudgifterne. Denne findes ikke på almeneboliger, ej heller ikke på andelsforeninger. Dermed bliver nettobeskatningen af ejerboliger lav, og det er nok kun denne sektor der skal se frem til øget skat i form af ejendomsværdiskat.