Jeg må på forhånd beklage hvis emnet har været debatteret, og jeg er klar over at indlægget nok hører til i økonomi, men jeg gætter på at der kommer flere bud hvis jeg poster her.

Både SF og Radikale er positive over for en stigende boligbeskatning, og så en faldende skat på indkomst. Der er derfor al mulig grund til at tro at i næste valgperiode vil vi se en øget skat på boliger, og en lavere skat på indkomst.

Det er svært at udpege tabere og vindere af en sådan omlægning.

En fremstående SF'er mener at de unge familier er vindere fordi boligpriserne vil falde. Men hvis skatten på indkomst falder, så har køberen jo også råd til at betale skatten -det er derfor ikke nødvendigvis givet at boligpriserne vil falde. Men HVIS SF'eren får ret, så betyder det at mange tusinde familier vil blive mere insolvente. Det vil også betyde at pantet under realkreditlån eroderes. Jeg ved ikke hvordan de forestiller sig at dette skal løses - eller om de overhovedet opfatter det som et problem.

Hvis vi ser bort fra tesen om at boligpriserne vil falde (mere end ellers), så er det klart at folk i lejeboliger med huslejeloft ubetinget vil få glæde af en lavere skat på indkomst. Men hvem skal fylde dette hul?

Pensionister har en lav indkomst og vil derfor ikke få glæde af skattelettelserne i indkomsten i samme grad som den stigende udgift på ejendomsskatten. Pensionisten er umiddelbart taberen. Jokeren er at man kan udskyde betalingen af ejendomsskatten indtil man skal i jorden, det er derfor tvivlsomt om skatten derfor vil øge udbuddet, eller om det bare vil betyde at gælden til det offentlige bare stiger dramatisk de næste 20 år.

Jeg tror ikke vi kommer til at se skattevæsnet smide pensionister på gaden fordi de ikke har råd til ejendomsskatten - uanset hvor meget pensionisten måtte skylde. Staten er derfor nød til at optage lån i den mellemliggende periode så vidt jeg kan vurdere (hvis ellers man forestiller sig en neutral omlægning for lønmodtagere med ejerboliger).

Jeg gætter på at hvis man øger skatten på boliger, så får SF'eren ret - så vil kontantprisen falde, desværre vil det så blive dyrere at købe denne billigere bolig.

Hvad siger panelet?

stigende boligskatter medfører at boligejere bliver tabere, som det har været i mangfoldige år. Om de pågældende boligejere sparer lidt penge på andrre skatter og afgifter er særdeles tvivlsomt.

De eneste sikre vindere i dette scenarie er lejere og folk på overførselsindkomst. Tabere bliver der enormt mange af, herunder alle de unge LO familier, der har købt ejerboliger i de sidste 10-15 år.

Jeg gætter på at jeg får afskaffet boligskatterne, så der bliver ingen indkomstskattelettelser, der skal finansiere skatteydernes krav om gratis velfærd. Indkomstskatterne kan sænkes, hvis der sker tilsvarende lønnedgang og offentlige besparelser. Ellers ikke.

Man kunne også som foreslået indføre en skematisk beskatning af almennyttige boligforeninger og en ejendomsværdiskat på andelsboliger og bruge dette provenu på lavere skat på arbejde. Så ville der også være mere provenu.

Det helt store provenu ligger dog i rentefradraget.

Velfærdskommissionen foreslog at hæve ejendomsværdiskatten fra de nuværende 0,5 % til 1,5 % af beregningsgrundlaget over en 30 års periode, så vælger man den løsning, er det så som så med provenu.

Ejendomsværdiskatten er nu på 1% eller 0,8% hvis man har erhvervet ejendommen før 1997 (lidt usikker på årstallet).

Men pga. skattestoppet er den reelt kun 0,5 af den reelle kontantværdi.

Hvis en sådan reform af ejendomsværdiskatten blev iværksat med øjeblikkelig virkning, ville skattesatsen skulle sættes til ca. 0,5 pct. af den aktuelle ejendomsværdi for at opnå det samme provenu fra ejendomsværdiskatten som i dag.

http://www.dors.dk/sw7277.asp

Nej, det er en noget højere procentsats i mange områder, da husene i 2012 ikke er det dobbelte værd af prisen i 2002, eller 2001+5%.

http://www.danbolig.dk/pdf/026/02603...26031011CR.pdf

Eksempelvis er ejd.værdiskatten på 10.000 kr for et Elmehusene-rækkehus, som udbydes til 1,595 millioner, altså reelt nærmere 0,65-0,67% af den forventede salgspris.

Priserne på landsplan antyder at et hus, der kostede 1,5 millioner i 2002 nu er steget til 2,2 millioner, altså ca. samme stigningstakst som rækkehuset. Pris for 2002 valgt fra 4. kv. 2001 svarende ca. til vurderingstidspunkt.

__________________
Glad husejer 1999-2011, før da andelsbolig og 1-V ejerlejlighed. Nu igen andelshaver, uden gæld.
----------
Købe ejerlejlighed for at bo der i 5 år, knapt så godt, men at
Købe hus for at bo der i 20-30 år = God ide, den lange rente er jo dejlig lav.

Det bliver ikke bare dyrere at købe bolig, det bliver osse dyrere at være boligejer, og vi vil formentligt se endnu flere ejerkonstruktioner, så ejd.værdiskatten kan undgås.
Den farbare vej frem er beskatning af jorden som ejendommen ligger på, uanset om denne benyttes til ejer-, andels- eller udlejningsbolig.
Derfor afskaf ejd.værdiskatten og erstat den med en ensrettet jordskat på f.eks. 15-20 promille af jordens reelle værdi, så udlejningsejendomme betaler samme ejendomsskat som ejerboliger fremadrettet.

Jo, det er 0,5 %, som beregnet af Det Økonomiske Råd.

Man kan også se, at salgspriserne i dag er over 2009 niveauet, hvor beregningen blev foretaget.

Bolig i udlandet - Boligprisudviklingen

Under alle omstændigheder, bliver egen bolig, ejer eller andel beskattet lavt i dag udover der er rentefradrag.

De skriver faktisk indirekte, at ejd.værdiskatten vil falde, hvis det bliver det 0,5% af den aktuelle vurdering.

Prisniveauet i 2007 var ganske rigtigt ca. det dobbelte af 2002-vurderingerne, men priserne er altså faldet sidenhen.
Ialt 147 handler fra 1. jan 2001 til 13. apr 2012 matchede din søgning
Elmehusene er en meget homogen bebyggelse, og slagspriser var ca. 1,1 million i 2001 (=2002-vurdering) og 2,2 millioner på toppen (med udsving) og ligger i 1,5-1,6 millioner nu.
Argumentet om 0,5% passer derfor fint med en vurdering baseret på toppriserne, men ikke de nuværende mere rimelige salgspriser.
Værdien af skattestoppet er derfor mindre nu, end da priserne var kunstigt høje.
Elmehusene er et fint springbræt for en ung familie til at skabe en opsparing og senere i livet flytte til en større bolig, som i lokalområdet typisk koster 2,5-3 millioner for tiden alt efter størrelse og stand.
Læg mærke til at selv en så beskeden bolig skal betale over 21.000 kr årligt i ejendomsskatter. En nedsættelse til 0,5% af seneste vurdering vil føre til en ejd.værdiskat på 7.750 kr istedet for de 10.000 kr.

__________________
Glad husejer 1999-2011, før da andelsbolig og 1-V ejerlejlighed. Nu igen andelshaver, uden gæld.
----------
Købe ejerlejlighed for at bo der i 5 år, knapt så godt, men at
Købe hus for at bo der i 20-30 år = God ide, den lange rente er jo dejlig lav.

Til hvilken nytte skal dine anekdoter om "Elmehusene" i denne debat?

Når ejendomsværdiskatten har været fastfrosset i 10 år og derudover i forvejen var relativ lav, og hvor ejendomsværdierne er steget massivt i de 10-15 år, behøver man ikke de store hovedudregninger for at forstå, at den ejendomsværdiskatten ikke udgør 1 % af den nuværende kontantværdi.

Når Det Økonomiske Råd skriver, at en 0,5 % ejendomsværdiskat af den aktuelle værdi for mange vil betyde mindre i skat, betyder det blot, at skattestoppet har gavnet de dyre boliger mest og det er her at værdistigningerne har været størst.

Kombinerer man derfor en fjernelse af skattestoppet hvor ejendomsværdiskatten sættes til 0,5 % og udfaser rentefradraget, ville man også med god grund kunne sænke topskatten markant, sammen med lavere skat på arbejde i øvrigt.