Ja. Rentefradraget er underligt fraværende i Liberal Alliances boligudspil og i Arzrounis leder. Til deres forsvar skal det dog siges, at de heller ikke har foreslået at afskaffe ejendomsværdiskatten, men blot at fastfryse den. For afskaffelse af rentefradrag og ejendomsværdiskat må vel hænge sammen.

Skulle der være logik i det? I dag betales den samme ejendomsværdiskat uanset om man tager rentefradrag eller ej.

Ja, jeg mener, at det må følges ad. Når man får fradrag for renteudgifterne i forbindelse med en investering, så må man også skulle beskattes af investeringens afkast - i ejerboligens tilfælde et fiktivt afkast, da der jo ikke er tale om en faktisk pengeoverførsel.

Hvis man er så heldig, at ens investering ikke er finansieret med gæld, må man stadig skulle betale skat efter samme regler. En virksomhed, som er 100 % ejenkapitalfinansieret betaler jo også skat af hele overskuddet, mens en virksomhed, som er gældsfinansieret trækker renteudgifterne fra.

Hvorfor skal den der ikke har rentefradrag betale mere i skat, end den anden? Dermed er en skat på opsparing og en støtte til gældssætning.

Dit eksempel med selskaber holder ikke. I begge tilfælde betales skat af overskuddet. Ved boligbeskatningen betaler begge det samme i ejendomsværdiskat, men den med rentefradraget får nedslag i skatten af sin løn.

Såfremt man skulle fjerne ejendomsværdiskatten, bør man også fjerne skatten af anden kapitalindkomst, da præmisset er at al kapitalindkomst bør beskattes nogenlunde ens. Her kunne man med rette se på beskatningen af renteindtægter der slet ikke tager hensyn til inflationen.

Rentefradrag er ikke blot en subsidering af folk med lån. Men for boligejere drejer det sig i virkeligheden om indirekte bankstøtte, så boligpriser og derfra lånebehovet er sat af den højere ydelsesmulighed. Eller folk der spekulere i at f.eks. låne i bolig og investere i andre ting med større afkast. Velvidende om at rentefradaget mindsker den naturlige forskel.

Sikkert også derfor at LA ikke synes det er så sjovt. Det ville jo ramme deres sponsore hårdt. Det er jo ikke uden grund at LA er lige så sindsyge som EL.

Ja, en person med nettoformue betaler mere i skat end en person uden nettoformue. På samme måde, som en virksomhed med nettoformue/egenkapital betaler mere i skat end en virksomhed, der er gældsfinansieret, selvom indtjeningen er den samme. Men det er vist ordkløveri - vi er vist ret enige.

Jeg er helt enig.

Jeg går ud fra, at det er Saxo Bank du hentyder til? Saxo Bank handler med valuta og derivater. Det er nok ikke primært her, hr. og fru parcelhusejer brænder friværdien af.

Du kunne sige det samme om Arbejdernes Landsbank, som støtter Socialdemokraterne. Og Danske Bank, som støtter Socialdemokraterne, De Radikale, Dansk Folkeparti, Venstre og det, der er tilbage af De Konservative.

Men de er måske alle sammen sindsyge? Er alle til højre for SF sindsyge i din optik?

Næh, og i øvrigt er LA og EL jo blot ekstremerne i dansk politik der begger ønsker det urealitiske. Og dem i mellem er som regel nogenlunde fornuftige. Dog til tider med undtagelse af Pia og venner.

Og nu kan derivater jo være handlet på et hvilket som helst aktiv. Incl realobligationer fra boliger.

Lasse_R, ville du have noget i mod at forklare lidt mere omkring hvordan boligboblen er et resultat af planøkonomi?

Kernen i problemet er en for lav rente. Renten er prisen på penge, og fastsættelsen af renten påvirker hele økonomien.

Som liberalist og tilhænger af frie markeder, er det min opfattelse, at renten bør fastsættes på markedet, som den pris der giver ligevægt mellem udbud af og efterspørgsel efter penge.

Sådan fungerer rentedannelsen imidlertid ikke. Renten fastsættes af centralbanken efter nogle politisk fastsatte mål. Efter dot.com boblen og terrorangrebet i New York i 2001 har USA's og Europas centralbanker forsøgt at booste økonomien med kunstigt lave renter (= renter, som er lavere end den markedsbestemte rente, som giver ligevægt mellem udbud og efterspørgsel af penge)

Når prisen på et gode fastsættes til under markedsprisen, så er der ikke længere ligevægt på markedet, idet efterspørgslen vil overstige udbuddet. Dette gælder også prisen på penge. Der er altså flere, der vil låne og færre, der vil spare op. Centralbankerne efterkommer den stigende efterspørgsel efter penge, ved at trykke flere. Resultatet er, at pengemængden stiger. Centralbankerne skaber på denne måde inflation.

Officielt har centralbankerne forpligtet sig til at undgå inflation - dvs. når inflationen begynder at stige, skal centralbankerne hæve renten/stoppe seddelpressen. Inflationsmålene har dog ikke virket af flere grunde:

- I de sidste 10 år har fjernøsten oplevet en rivende vækst. De har således været istand til at forsyne os med f.eks. elektronik og andre varer, som indgår i centralbankernes inflationsmål, til meget lave priser. Centralbankerne har således kunne slippe afsted med at skabe inflation i Europa, fordi billige varer fra fjernøsten delvist har udlignet prisstigningerne i de officielle inflationsmål.
- Inflationsmålene kan manipuleres, idet statistikerne korrigerer for kvalitetsstigninger. Hvis et æble er blevet 10% dyrere, kan statistikeren forudsætte, at et æble også er blevet 10% bedre. Vupti, der har overhovedet ikke været inflation. Det er tydeligt for enhver, at priserne er steget mere end de officielle inflationsmål.
- Priser på fast ejendom og finansielle aktiver indgår ikke i inflationsmålene.

Centralbankerne har altså i 10 år trykt alt for mange penge, og disse penge er søgt hen imod fast ejendom og finansielle aktiver, hvis værdi som følge heraf er steget eksplosivt. Centralbankerne opdagede ikke en skid, for de kiggede kun på de mangelfulde og manipulerede officielle inflationsmål, som viste at deres afsindige pengetrykkeri ikke havde nogen konsekvenser.

Samtidig med, at denne pengepolitik medførte en kraftig stigning i efterspørgslen efter boliger, blev udbuddet holdt nede i kraft af planloven, og i kraft af kommunernes langsommelighed i forhold til at udstykke nye byggegrunde. Det betød, at prisen på boliger steg eksplosivt og til langt langt over byggeomkostningerne - ikke kun i Storkøbenhavn og andre tæt befolkede områder - men også steder i landet, hvor der er masser af billig jord at bygge på, hvis man ellers kunne få lov.

Nu er økonomi jo ikke en eksakt videnskab. Det er tusindvis af faktorer, som påvirker økonomien i alle mulige retninger, og det er umuligt, at føre bevis for, hvordan tingene havde udviklet sig, hvis man havde handlet anderledes.

Mit syn på økonomien er præget af min politiske overbevisning, ligesåvel som dit er. Du kan naturligvis argumentere for, at nogle ordentligt tilrettelagte planøkonomiske tiltag ville have været meget bedre, end mit ønske om en markedsøkonomi uden indblanding fra centralbanker og samfundsplanlæggere. Det er og bliver en politisk diskussion.

Hvad der imidlertid ikke er til diskussion, er at rentedannelsen fungerer, som jeg har beskrevet ovenfor. Så til dem der hævder, at boligboblen er et resultat af fri markedsøkonomi, kan jeg kun sige, at det kan den umuligt være. For vi har ikke haft en fri markedsøkonomi.