Jeg har løbende advokeret for, at den gennemsnitlige danskers forbrugsmuligheder vil være faldende fra nu af. Enkeltpersoner med særlige forudsætninger vil selvfølgeligt kunne øge deres forbrugsmuligheder til enhver tid i ethvert samfund.

Mine primære argumenter har været:

- Faldende lønudbetalinger, da konkurrenceevnen i praksis allerede er for ringe og ikke ser ud til at flytte sig de fornødne måske 10 til 20% i en overskuelig årrække. Danskerne har i praksis valgt den model, hvor de heldige hæver deres lønninger på bekostning af de uheldige, der ender på overførselsindkomst.

- Stigende skatter / faldende "off. gratisydelser". Alene demografien tilsiger, at statens omkostninger stiger mere, end man i praksis kan kompensere via højere skatter, da de allerede er kritisk høje. Så skatteren vil gå op i et eller andet omfang og ydelserne vil gå ned. Også dette vil tømme lommerne på danskeren generelt set.

- Omlægning af skatter fra løn til forbrug. I en mere og mere international verden, hvor penge nemt kan bringes udenfor skattefars grådige fingre, er der ingen udvej udover skat på forbrug. Her nævnes blot boligforbrug, energiforbrug og fødevareforbrug. Dertil kommer miljøskatter som vandafledning el etc. Også dette vil tømme den gennemsnitlige danskers lommer. Hvad nytter det f.eks. at få lønnen sort, hvis varerne er belagt med skatten.

- Omlægning af hele samfundets energistruktur i retning af CO2-neutralt. Meget rosværdigt, men mange vil i praksis ikke have råd. Så skaffedyrene vil i praksis både skulle betale egne meromkostninger samt rigtigt mange af meromkostningerne hos de dårligere stillede.


Her kommer så det første pust, der underbygger den sidste del af argumentationen.

Energiskifte kan tvinge tyskere ud i fattigdom*| Ingeniøren


Der er ikke bare eet men mange paradigmeskift i gang, som koster borgerne rigtigt mange penge. Relateret til nærværende debat kan man jo så spørge sig selv, om der mon ligger generelle prisstigninger på individuelle ejerboliger i sigte? Jeg tror det ikke. Tidligere kunne "ejerboligoptimisterne" trods alt pege på muligheden for lavere renter - men den går heller ikke mere. Er der omvendt chancer for yderligere fald? Ja, spørgsmålet er blot, hvor hurtigt det kommer.


/BF

politikerne(specielt de radikale) vil have gjort noget ved lønnen, måske ikke ligefreem deciderede lønfald men så i det mindste realløns fald de næste mange år indtil vi nærmere os f.eks det tyske niveau(hvor der ses timelønninger på 60-70 kr i time)

men politikerne leverer ikke deres del af varen omkring vendens højeste skatter og afgifter, som nødvendigvis på sænkes, hvis det skal lykkes med en realløns nedgang... hvis pilitikerne ikke gør noget ved udgift niveauet for borgerne som må gå ned i løn, ja så får vi situationer som i tyskland hvor man har en stor gruppe af mennesker som er working poor. altså har et arbejde men som ikke ejer et gram salt til et æg eller har råd til andet en surkåli i små lejeboliger- altså en situation som vi havde i starten af 1900 tallet.
ingen tvivl om at vi i dk er kammet over og har tildelt os selv for høje lønstigninger men vi skulle helst ikke spole tiden 100 år tilbage, som det er sket i stor stil i tyskland

paa dette punkt er vi helt enige.

Jo længere vi nægter at se realiteterne i øjnene, jo hårdere bliver det når vi bliver tvunget til det.

hoerte martin thorborgs podcast igaar - hvor han er inde paa noget af det samme.
Firmaerne var efter krisen noedt til at spare - dette betoed ofte at de fyrede folk, effektiviserede, flyttede jobs til udlandet eller evt. fik ting gjort af "robotter" som han kaldte det.
Nu hvor den globale oekonomi paa sin vis er ved at rette sig igen saa er det jo ikke saadan at firmaerne hyrer disse folk tilbage igen - hvis de allerede har ansat en person i indien til 1/4 af prisen.
Saaledes vil de jobs der blev tabt den gang i mange tilfaelde vaere tabt for evigt.
Fra hans synspunkt saa er det eneste der kan aendre paa denne trend at hvis man for de helt basale jobs kan give en brutto loen paa 10-12 k om maaneden.
Nu er han jo som han selv ved ikke noget orakel - men i det mindste har han en god foeling for hvad sma virksomheder har af udfordringer.

Ydermere var han inde paa ting som den frafaldende afdragsfrihed samt det at den unge generation idag er moegforkaelede saa de gaar en haard tid i moede.

__________________
Mindevaerdige boligdebatten citater:
"Hvad mon grundværdien er på dette hus i Vejle eller andre grunde ud til Vejle fjord. Det er osse en del af Sønderjylland"
"Hvis min røv den var spids og min lort den var remoulade kunne jeg skide i en flaske!"

Danmark er blevet stærkere - Politiken.dk

Saa en relativ styrkning ift. vores nabolande - men selvfoelgelig er der lang vej igen da vi jo ikke kun skal konkurrere med dem.

Interessant fakta-boks:
"62 procent af de danske lønmodtagere har i det seneste år oplevet, at deres løn er steget mindre end inflationen med deraf følgende fald i reallønnen og købekraften."

Og folk der er uden for arbejde taeller ikke med i denne statistik.
Saa ikke alene er der stor ledighed...dem der arbejder faar mindre koebekraft.

Hermed maa vi igen konstatere at de hoeje boligpriser er gift for et lille investor-fjendsk land som danmark.
Det er reelt set kun danske firmaer der evt. investerer i ejendomme - samt privatpersoner som primaert goer det til eget brug.
Ergo er der INGEN der har gavn af hoejere priser - paanaer dem der laaner penge ud maaske.
Stigende boligpriser er gode for mange - men hoeje boligpriser er gift.
Synd at man fra regeringens side har sovet i timen og ladt toget koere i afgrunden - det svier i et liberalt hjerte.

__________________
Mindevaerdige boligdebatten citater:
"Hvad mon grundværdien er på dette hus i Vejle eller andre grunde ud til Vejle fjord. Det er osse en del af Sønderjylland"
"Hvis min røv den var spids og min lort den var remoulade kunne jeg skide i en flaske!"

»Vi skal som regering bidrage med at føre en økonomisk politik, så omverdenen har tillid til os, og desuden gennemføre de reformer, som er nødvendige som eksempelvis efterløns- og skattereformen, der vil bidrage til at styrke økonomien«, lyder det fra ministeren.

Spændende om Sohn følger op på Thor Mögers annoncerede fjernelse af fedtafgiften med deciderede vækstinitiativer som lavere selskabsskat. Indtil videre kommer disse tiltag kun drypvis og tiden går.

Man skal notere, at f.eks. OECD ud over en fjernelse af lukkeloven og en mere slank offentlig sektor, fortsat peger på selskabsskat og topskat, som fokuspunkter, hvis produktiviteten skal øges.

Og det helt slemme er at denne politk skabte basis for gældskrisen i PIIGS landene. Det er jo den samme politik Tyskland nu prøver at få resten af eurozonen overpå.

Det tyske pres på at sænke lønningerne skabte et behov for at eksportere (da der ingen hjemmelig vækst var pga reallønsfald) - hvilket skabte et behov for at låne penge ud af handelsoverskudet - hvilket skabte for høje løn- og prisstigninger i PIIGS-landene - og som endte i det vi ser nu.

God økonomisk politik eller forkert analyse af problemet og derfor forkert løsning?

Jeg kan nu godt købe argumentet med at øge arbejdsudbudet især da vi ved at der er en ældrebyrde på vej, så det virker nu ok. Men momsen bør sænkes kraftigt. En moms på 5% på fødevarer, håndværkerløn og restaurantbesøg m.m. vel jo osse skabe basis for jobs skabt i DK. Og ikke eksportjobs som jo er af begrænset interesse givet de massive handelsbalanceoverskud og den gode danske konkurrenceevne.

Skulle man gøre noget for industrien er det da at sænke energiafgifterne massivt.

Du er fuldkommen i drømmeland mht. de her to punkter.

Flygtige beskatningsobjekter vil gradvist udgå og tilsvarende erstattes af ikke-flygtige. Dvs. beskatning af løn / formue etc. vil udgå og beskatning af forbrug (fødevarer, industriprodukter, håndværksprodukter, service, energi, bolig, transport etc.) vil øges tilsvarende. Dette er realiteterne i alle vestlige lande. Og det har i øvrigt intet med "krisen" at gøre men er en simpel nødvendighed, hvis man vil se skatteindbetalinger.

Du dog omvendt ret i, at momsen trods en generelt stigende værdi også bør gradueres. Især når det drejer som indkøb af indenlandske serviceydelser, hvor "bytteforholdet" (ie. hvor mange knæoperationer skal overlægen lave, for at bilmekanikeren vil skifte olie på hans bil) er psykologisk vigtigt. Er byggeforholdet for lavt for de højtlønnede, så laver de de simple serviceydelser (som olieskiftet) selv eller får dem lavet sort.

/BF

moms er straf på forbrug. Har vi brug for forbrug i DK eller har vi brug for opsparing?