Har set lidt på ejendomme på det seneste og er af og til faldet over ejendomme som er kommet på tvangsauktion (uden at have været forsøgt solgt i markedet, jf. boliga), men hvor den samlede gæld ifølge salgsopstillingen ikke ligger markant over hvad ejendommen kan indbrige, hvis den sælges til senest handlede kvadratmeterpriser i området.

Her kommer jeg så til at tænke på, om tvangsauktionen kan være et tilvalg for nogle - måske fordi de ikke besidder de likvide midler en mægler kræver for at tage ejendommen ind, eller man måske tror ejendommen kan indbruge mere på tvangsauktion (end et tvunget hurtigt salg igennem mægler).

Men under alle omstændighed vil det, ud fra min vurdering, aldrig kunne betale at sælge via tvangsauktion - gældende både for sælger og kreditforening - men hvad kan grunden så være? nogle bud?

__________________
..

en ejer kan ikke selv stille sin ejd. på tvangsauktion.

det kan en panthaver med misligholdt gæld, via hele "retsmøllen" - d.v.s. fogedretten m.m. mange omkostninger....

ejeren kan lave en frivillig auktion...sjældent set... oftest i forbindelse med uenigheder, skilsmisse f.eks

Måske ejerne gerne vil blive ved med at bo i deres ejerboliger, men på grund af krisen har forbigående økonomiske vanskeligheder. Fordi man er under tvangsauktion og ikke udbyder sin ejendom til salg er det vel ikke ensbetydende med at man gerne vil sælge. Der mangler noget logik. Der er sikkert også de ejere som vælger først at betale det skyldige beløb til panthaverne ved auktionens opråb. Man skal i så fald huske at stille vækkeuret. Der er sikkert nogle som planlægger at nærtstående skal byde ejendommen op ved auktionen.

Ja præcis, med en sådan strategi kan man komme af med ejendomme tæt på realistisk salgspris uden at skulle betale en mægler, men det er fand.. En risikabel tilgang..

Af en andet site fremgår det;

"Hvis huset kommer på tvangsauktion, finder et sindrigt system af regler
i retsplejelovens kap. 49, 51, 52 og 53. I medfør af disse forestås
tvangssalget af fogedretten, der dermed står som garant for, at
processen forløber fuldt forsvarligt.
Imidlertidig er det yderst sjældent, at man ved tvangsauktion kan opnå
samme priser som ved rolig realisation. Det er hverken fogedrettens
eller panthaverens skyld.
Hvorom alting er, vil pantet med næsten 100 % sikkerhed være forbundet
med personlig hæftelse. Derfor vil dine venner hæfte for restgælden
indtil den er indfriet, hvad enten dette sker igennem
tvangsrealiseringen eller ved efterfølgende afdrag.

Der er dog en tilføjelse, hvis kreditforeningen køber huset på
tvangsauktionen som ufyldestgjort panthaver. I så fald finder RPL § 578
anvendelse:

§ 578. Gør en pant- eller udlægshaver, der ved auktionen har købt
ejendommen til en pris, som ikke gav ham fuld dækning, sit krav gældende
som personlig fordring mod skyldneren eller andre, kan retten nedsætte
fordringen i det omfang, det ved senere salg af ejendommen eller på
anden måde godtgøres, at auktionsbudet stod i misforhold til ejendommens værdi på aktionstidspunktet. "

Men jeg er stadig meget i tvivl om, hvorfor man ikke prøver at sælge i det frie marked inden man lade sig tvunget til tvangsauktion. Man må gå ud fra at man modtager en række "trusler" fra realdreditten, inden de sætte aktionen igang.

__________________
..

Det kan også være brudte parforhold der går i hårdknude, hvor den ene ikke vil flytte ud, men man begge hæfter på lån. Her er det en mulighed at lade være med at betale på lånet - hvorefter kreditforeningen vil arrangere en tvangsauktion, og på den måde kan man fx købe sin partner ud, og få fogden og politiet til at sætte personen på gaden. Ikke nødvendigvis en smuk proces, men det kan være den sidste mulighed.