Har et par gode venner midt i fyrrene, som for to år siden har arvet 6 millioner, og som siden da har haft deres penge stående på højrentekonti i 4 forskellige banker. Bindingsperioderne udløber i marts 2013.
Deres privatøkonomi ser ud således: Bor i ejerlejlighed i Kbh, vurderet til 2 mill., hvor de er gældfri. Ingen anden gæld. Husstandsindkomst på 1.5 mill. og de er sikret i deres job. Ingen ratepension eller kapitalpension.De har ingen børn.
De har talt med fire bankrådgivere og 2 uvildige formuerådgivere, som kom med følgende forslag:
1. Køb boligudlejningsejendom til 18-20 mill. og få afkast på 5-6%.Salg efter 15-20 år
2. Køb blandede aktier og obligationer med lav risikoprofil. Salg efter 10-15 år
3. Køb An exchange-traded fund (ETF), hvor de følger aktieindex.
4. Køb en grund i et meget attraktivt område i Nordsjælland, byg et nyt hus og sælg det om 15 år.
5. Do nothing – forlæng bindingsperioden med endnu et år, uanset renten er lav, og afvent med beslutninger til 2015.
Jeg var inviteret hjem hos dem i går, hvor vi talte en del om det. Jeg sagde til dem, at jeg personligt ville vælge nr. 1.
Hvad mener du/I at de skal gøre?og hvorfor?
På forhånd tak.

Nr 2 pga likviditet. Det giver dem en bedre mulighed for at frigøre pengene hvis de skal bruge dem. Desuden er jeg skeptisk overfor hvilke afkast fast ejendom kommer til at skabe i de kommende år (er med på af 1 giver et løbende yield) og det gælder også nordsjælland.

QED

hvorfor er der ikke 6 forslag ?

Du mener bruge lortet

De er midt i fyrrene og barnløse ?

hmm hvad med at tage til etiobien og købe for 6 millioner kroner børn. beholde et par stks og sælge resten videre, der skulle være et stort marked for dette så afkastet ville være enormt. mere sikkert en grunden i nordsjælland

(DG)

Det er meget enkelt . De bor under evne. De har i alt 8 mio. Kr.

For de penge kan fås en lækker lejligehed i Kbh. Kontant.

Det andet synes bare at gøre livet mere besværligt. Særligt udlejningsjendomme. Spild af liv med mindre selvfølgelig de er glade for at leje ud, og trives ved det .

Der er ingen grund til, at tænke i 20-årige investeringer for et par midt i 40'erne uden børn med den økonomi de har. Pengene kan de ikke tage med i graven og har de endelig nogen som de gerne vil have arver, så vil de have massere af aktiver til den tid.

Så de bør efter min mening ikke vælge den beslutning der er bedst rent økonomisk, men den beslutning, som giver dem mest livskvalitet. Den absolut bedste kobling imellem de to ting er fast ejendom til dem selv. Det giver dem en økonomisk sikkerhed og de har næsten frit valg på alle hylder.

Det der er tilbage derefter ville jeg sprede imellem sikre (og likvide) aktiver og højrente konti. Derudover en standard pensionsopsparing.

der var 6 rådgivere, og trådstarter har jo alle forslag skriftligt, ellers ville de være vanskeligt at huske alt...for a gengive det på Boligdebatten...



jeg ha svært ved at tro på seriøsiteten, i denne tråd.

Hvordan kan nogen rådgive: køb en grund og byg et hus og sælg det om 15 år - jeg er sikker på, det er et konstrueret eksempel.

Udlejningsejendommen er da dybt godnat hvis det er deres eneste midler. De lægger alle deres æg i samme kurv og de gearer dem lige lidt ekstra. Derudover hører jeg ikke om andet end bøvl med sådan noget. Huset er en god investering hvis de finder et sted de gerne vil bo og bygger et hus de gerne vil bo i og på den måde bruger lidt af de arvede penge til at bo op. Hvis der så kommer et afkast er det jo fint og hvis ikke er pengene nogenlunde sikkert placeret. Jeg ville nok ikke putte dem alle i bolig, men sprede rosinen med to mio i blandede aktier.

Ikke rosinen, men risikoen. Autocorrect :-)