Hej alle,

Jeg har spekuleret på, hvad denne statistiske beregning kaldet "boligbyrden" egentlig fortæller mig. Det skulle dreje sig om et hus (hvorhenne?), og gennemsnitsindkomsten i området (gennemsnitsindkomsten af hvilken befolkningsgruppe?). Alt (naturligvis) renset for inflation. Beregningen kan jeg ikke se tager hensyn til den demografiske udvikling. Lad mig give 2 (absurde) eksempler på en "boligbyrdeberegning", hvor jeg ikke rigtigt kan se hvad et sådant tal skal bruges til:

(a) En "landsby" idag vs. tidligere : Lad os se på en landsby, hvor boligpriserne er faldet voldsomt. En sådan by vil idag sikkert fortrinsvist været beboet af ældre mennesker. Dvs. størstedelen (måske 90%) af befolkningen vil sandsynligvis ikke være på arbejdsmarkedet idag, og størstedelen har sandsynligvis allerede betalt deres hus af. Vil det aktuelle indkomstniveau så være baseret på, at beboerne idag får pension/efterløn? Dvs. vil "boligbyrden" idag udtrykke, hvor stor en del af pensionen en pensionist - der allerede har betalt boligen af og ikke arbejder - idag skal sidde for af sin pension, hvis denne pensionist skulle købe hus (nummer 2) med et trediveårslån??? Sammenlignet med tidligere, hvor langt flere af beboerne var unge og i arbejde???
(b) Et "populært" boligområde (sikkert i en stor by) nu vs. tidligere: Et sådant boligområde vil sikkert idag være beboet af danskere med meget høj indkomst, hvor der tidligere var en større andel af "gennemsnitsborgere" med mere gennemsnitlige indkomster. Dvs at i et sådant område, vil "boligbyrden" da ikke udtrykke, hvor stor en procentdel af en (måske) direktør's indkomst der går på "boligomkostninger" idag sammenlignet med hvor stor en del af en (måske) almindelig lønarbejders indkomst tidligere skulle bruges på "boligomkostninger" i området???

Hvad kan man så bruge "boligbyrdetal" til, når der ikke er taget hensyn til den demografiske udvikling i området??? Hvad skal man bruge et "boligbyrdetal" til i områder hvor størstedelen af borgerne idag ikke er i arbejde, hvorimod langt flere borgere var unge og i arbejde tidligere??? Hvad skal man bruge et "boligbyrdetal" til i et område, hvor borgerne idag er borgere med et langt "bedre" job (et mere højtlønnet type job), hvorimod borgerne tidligere havde langt mere "almindelige" jobs? Og hvad skal et "boligbyrdetal" bruges til hvis det ikke specificeres hvilket område vi taler om? Dette tal man kommer frem til er jo MEGET afhængigt af hvilket område vi taler om.

Jeg tror ikke at du har fattet nogetsomhelst af boligbyrdebegrebet!

1) Der er ikke indbygget inflation i boligbyrden!
2) Boligbyrden beregnes som procent af den disponible indkomst i området.
3) Boligbyrden beregnes altid udfra fastforrentede lån med afdrag og alle omk. ved boligkøbet. Det være sig skatter, lån, forsikring og renovation. Varierer dog lidt efter hvem, der laver modellen, Nogen laver kun en finansieringsbyrde, mens andre udelader forisikring og renovation.

Boligbyrden fortæller altså hvad det typiske køberpar kommer til at sidde for, målt som procent af den disponible indkomst efter skat.
Boligbyrden giver derfor ikke mening i små områder med lavt indbyggertal og kan ikke udregnes lavere end for hver landsdel.

Nykredits boligbyrde var mest pålidelig, men den er desværre ikke opdateret med salgspriser for 2012 og de lave gældende renter.
http://www.nykredit.dk/omnykredit/re...oligindeks.pdf

Læg mærke til at definitionen tager højde for evt. ændringer i skatten, da den disponible indkomst efter skat er steget noget hurtigere end bruttoindkomsten siden 2000.

Nationalbanken beregner en boligbyrde på landsplan, men denne er ikke meget bevendt i mine øjne. Specielt ikke når de sovser beregningen til med afdragsfrie lån og flexlån.

__________________
Glad husejer 1999-2011, før da andelsbolig og 1-V ejerlejlighed. Nu igen andelshaver, uden gæld.
----------
Købe ejerlejlighed for at bo der i 5 år, knapt så godt, men at
Købe hus for at bo der i 20-30 år = God ide, den lange rente er jo dejlig lav.

1) Ok. Det skal nok passe. Er det MEGET vigtigt for det jeg siger?
2) Dvs også i områder hvor ikke mange arbejder, og hvor stort set ingen køber bolig. At dette ikke giver mening i "små områder" giver du mig vidst ret i senere i dit svar.
3) Ja helt enig - det er sådan det beregnes såvidt jeg har forstået.

"Det typiske køberpar" er jo ikke nødvendigvis de samme som var "det typiske køberpar" tidligere i et givet område, vel? Så den demografiske udvikling spiller vel også en rolle, ikke?

Helt enig i at finansieringsmulighederne nu vs. tidligere spiller en stor rolle.

Jeg kan ikke se at dine kommentarer ændrer stort ved mine betragtninger. Men udemærket feedback.

Områder uden salg er ligegyldige for en boligbyrdeberegning!
Den beregner jo netop boligbyrden ved et køb under de givne forudsætninger.

Når du først har købt bolig vil udgifterne til finansieringen stige med under 1 % om året, og du vil gradvist opleve at få flere penge end en tilsvarende lejer.

Og ja, det er faktisk ret vigtigt at forstå, at det ikke er inflationen der indgår i boligbyrdeberegningen men derimod den disponible indkomst efter skat.
I 2013 er der jo også små skattelettelser, som gør at den disponible indkomst vil stige med mere end de ca. 1,5% som der forventes i lønstigninger (for privatansatte).

__________________
Glad husejer 1999-2011, før da andelsbolig og 1-V ejerlejlighed. Nu igen andelshaver, uden gæld.
----------
Købe ejerlejlighed for at bo der i 5 år, knapt så godt, men at
Købe hus for at bo der i 20-30 år = God ide, den lange rente er jo dejlig lav.

thsv : Jeg synes ikke jeg kan høre dig irettsætte mig i min konlusion : At "boligbyrden" i et givet område afhænger MEGET af, hvad det er for en demografisk gruppe i dette område (håndværkere eller direktører), der køber boligerne i området idag vs. tidligere.

Hele dit 1. indlæg bærer jo tydeligt præg, af at du ikke har fattet hvad boligbyrdeberegningen gik ud på!
Det er fløjtende ligegyldigt om 90% af beboerne i et område er pensionister, der bliver boende i deres hus.
Boligbyrden beregnes for købere udfra gennemsnitsbetragtninger.
Hvor omhyggelige de forskellige aktører så er i deres omgang med data er jo så forskellen.

Men boligbyrden beregnes ikke for den enkelte by, den beregnes for en hel landsdel.
Hvilken indkomst skulle f.eks. bruge for Århus?
Gn.snittet inkl. de mange studerende og pensionister mv.?

Og som boligbyrdeberegninger viser, er det ikke denne der er drivende faktor for prisdannelsen for ejerboliger.

__________________
Glad husejer 1999-2011, før da andelsbolig og 1-V ejerlejlighed. Nu igen andelshaver, uden gæld.
----------
Købe ejerlejlighed for at bo der i 5 år, knapt så godt, men at
Købe hus for at bo der i 20-30 år = God ide, den lange rente er jo dejlig lav.

Boligbyrden beregnes typisk på landsdele, men ja, hvis et område har tiltrukket sig mangehøjtlønnede, så kan boligprisen godt stige uden at boligbyrden stiger. Boligbyrden er forholdet mellem disponibel indtægt for målgruppen og udgiften til bolig på et givet tidspunkt for et givet område.

thsv : Jeg kan stadig ikke høre dig ændre ved min konklusion. Jeg kan til gengæld godt høre dig sige at jeg ikke har forstået en brik af nogetsomhelst

jkc : Jamen så er vi enige. Hvis du synes det giver en masse mening er du velkommen til det. En beregning uden hensynstagen til hvilke demografiske grupper der bor hvor nu vs. tidligere kan JEG ihvertfald ikke se megen mening i.

K Andersen, beregningen er det den nu engang er.

-Den måler den gennemsnitlige boligbyrde for et givet område.

Hvad er det du gerne vil tillægge beregningen, som du så efterfølgende ikke mener den opfylder??

Jeg synes det giver rigtig god mening, men du er da også velkommen til at mene hvad du vil.