Nogle gange på forummet har der været henvist til, at man med lange uddannelser kan købe meget mindre i dag end man kunne tidligere. I anden sammenhæng fandt jeg denne her fra AE, som ser på socialklasser og indkomst mv.

http://ae.dk/files/AE_inddeling-af-b...le-klasser.pdf

Der opereres med 5 socialklasser. overklasse, øvremiddelklasse, middelklasse, arbejderklasse og underklasse.

Overklassen tjener per person min 3 gange median indkomsten (+1.1 mil)

Øvre middelklassen tjener per person min 734.000 ELLER har en lang videregående uddannelse

Middelklassen har minimum en kort videregående uddannelse

Arbejderklassen: folk med erhvervserfaring det givne år

Underklassen: Resten

Den famileklasse der er vokset relativ mest er den øvre middelklasse (fra 6,9% til 12% af befolkningen), og middelklassen er vokset fra 23,8% til 30%. Væksten i middelklasserne er sket på bekostning af arbejderklassen.

Det der er interessant er, at se udviklingen siden 1985 og frem er, at hele væksten i den øvre middelklasse er sket i subgruppen hvor lang videregående uddannelse er adgang - men hvor indkomst er lavere end 734.000 kr. Gennemsnitsindkomsten i gruppe øvre middelklasse med LVU som eneste adgangsbillet afviger kun med 13% fra gruppen med kort og mellemlanguddannelse.

I det lys er det jo ikke så underligt, at man som AC par kan synes det underligt, at man ikke kan købe så meget som AC par tidligere. Ikke blot er der mange flere man skal kæmpe mod, ikke bare i sin egen gruppe men også i gruppen med MLU og kort uddannelse som også er vokset (og som tjener stort set det samme som den høje middelklasse med LVU men hvor indkomsten er relativt lav).

I 1985 var gruppen i den øvre middelklasse med uddannelse og høj indtægt 12% større end gruppen hvor uddannelse alene gav adgang. I 2009 var gruppen med lang uddannelse med med relativt lav indtægt mere end 3 gange større end den øvre middelklasse med uddannelse og høj indtægt.

Rapporten viser altså klart, at uddannelse og indtægt på få år har fået markant mindre sammenhæng, og man kan som bekendt ikke købe bolig med eksamensbeviser. Ikke at pointen er ny, men rapporten viser det bare ganske tydeligt.

Super godt indlæg KTC.

Dette afspejler vel også i nogen grad udbud og efterspørgsel på arbejdskraft.

Når der er mange akademikere, så er lønnen pr styk knap så høj.

Udbud og efterspørgsel er absolut en væsentlig forklaring! Som jeg husker min egen uddannelse, så var uddannelsen dog overvejede en selektionsmekanisme, hvor 3/4 blev sorteret fra på universitetsdelen, og langt færre gik på gymnasium. I dag sker der meget mindre frasortering og langt flere kommer ind i systemet. Det betyder måske også, at værdiskabelsen for den der kommer igennem er mindre. Måske har man mere flyttet barren for at tilhøre de forskellige "socialklasser" end man reelt har flyttet personerne. . .

Det er lige før, mit svar i større omfang hører til i denne tråd :

Selvom jeg normalt er ret glad for Lars Olsens analyser, så er dette et enkelt punkt, hvor jeg ikke er enig med ham. Folk med længerevarende videregående uddannelser er bestemt ikke længere per automatik at regne for den øvre middelklasse.

Dertil er der ganske simpelt gået for meget inflation i os - særligt magistre uden gymnasie- eller erhvervssprogligt relevante fag, men så sandelig også mange. samfundsakademikere. Så kan vi have nok så fine karakterer fra gymnasie- og universitetsårene og et nok så pænt cv.

Helt enig, og jeg er da heller ikke grundlæggende uenig med Lars Olsen om, at der er behov for en større social mobilitet og andre måder at undervise på. Men måske hjælper man ikke 1 gangs akademikere med at sige, at det er ligegyldigt hvad du læser og undlade at stille krav under vejs - i så fald skal man ikke regne med at komme til at tjene mere end faren der var smed. Nu kan man selvfølgelig se uddannelse som et meritgode, men det bliver man jo bare ikke velhavende af...

Jeg er ikke uenig. Man skal hos forældre og vejledere finde en balance mellem "det er lysten, der driver værket" og så en ærlig formidling af, hvilke job- og karrieremuligheder, bestemte uddannelser kan give efterfølgende.

Det hænder, at jeg sidder ved siden af ungevejledere i mit arbejde, og lige de to har heldigvis forstået lektien. Her bliver lyst, evner og karrieremuligheder hele tiden målt op mod hinanden, når de unge rådgives.

Iøvrigt tror jeg, Lars Olsen vil være fuldstændig på linie med dig, når det kommer til at undgå at uddanne for mange "brødløse".

Det bekræfter mig blot i at boligmarkedet stadig er skævt!

Jeg ryger lige akkurat med op i øverste socialklasse, men mit barndomshjem som mine forældre (skolelærere) købte i Hellerup i 1979 (og heldigvis stadig ejer) ligger endnu langt udenfor min økonomiske rækkevidde (og jeg har ikke et luksusforbrug eller det der minder om det...)
Hellerup var i øvrigt også meget populært i 70'erne, så jeg vil ikke tro at det hele kan tilskrives øget efterspørgsel.

Nå, jeg må vel bare glæde mig til at renterne forhåbentligt snart begynder at stige...

Skævt hvordan? -dette beskriver jo blot hvorfor at man ikke som akademiker er mere speciel, end en folkeskolelærer var den gang. -Nu er markedet blot "krydret" med bobl-friværdier, der jo alligevel skal placeres et sted. Det er selvfølgelig en skævhed at folk ikke ønkser/må/kan sælge til priser under det de skylder, hvorfor de bliver boende -selvom det måske ikke er optimalt for dem.

-Men har svært ved at se hvordan skævheden skal løses?

Hvorfor? -har du det hele kontant da?

Jeg giver ikke en rotterøv for min lange uddannelse (civilingeniør og HD) og at den per automatik får mig op i øvre mellemklasse er i bedste fald grotesk

Nej, min pointe er derimod at jeg som åbenbart tilhører "overklassen" (bemærk at det udelukkende er lønnen der afgører det, og ikke uddannelsen) stadigvæk ikke kan købe det hus mine forældre med en meget ringere løn kunne.

I min optik bliver skævheden løst når renterne stiger. Dette skal nok få gang i tvangsauktionerne, fordi så er det ikke længere et spørgsmål om de vil eller kan sælge... så skal de sælge. Tabet skal tages, men så længe at de skiftende regeringer holder hånden under flexlåntagerne, så bliver plastret kun langsomt hevet af.

Og for at svare på dit sidste spørgsmål: Nej, jeg har ikke alle pengene i kontanter, men med en god indtægt (og bi-indtægt når jeg ønsker det), er det bedste scenarie for mig et marked med lave huspriser og høje renter, da jeg dermed hurtigere kan afvikle evt. gæld (delvist indskud af eksisterende formue, samt ekstraordinære afdrag) ved køb af ejerbolig.

Nu ved jeg jo ikke hvor stort et hus dine forældre har i Hellerup, men hvis du tjener 1,1 mil og hvis en samlever tjener bare det halve, og du har lad os sige bare en mil til udbetaling , så vil da være ganske mange huse i Hellerup du kan købe.