Hej alle.

Jeg spekulerer som mulig køber på forskellen mellem at afgive en interesse for en bolig versus et konkret købstilbud.

Så vidt jeg forstår består tilkendegivelse typisk af 1-2 siders ikke juridisk bidende "jeg [navn] har lyst til at købe din bolig for XXX kr. med overtagelse d.d. [dato]". Implicit er det vel forestået som "har du lyst til at forhandle?".
Købstilbuddet derimod er juridisk bidende, men dog indeholdende meget af de samme, bare med alle de juridiske sider af handlen udpenslet i dokumentet, og er det "endelige" dokument i handlen.

For mig at se virker interessetilkendegivelsen som en lidt unødvendig trin i købsprocessen der vel i funktionen er præcis det samme som at tage et uformelt snak med sælgeren efter en fremvisning?
Hvis man har lyst til at købe en bolig, kan man vel lige så godt sende købstilbuddet i første omgang, da der alligevel sker forhandlinger på dette trin?

Alt andet end købstilbud kan man jo ikke forholde sig til. Så helt enig.

For sælger ligegyldigt.

Jeg tror det er skabt til at gøre købere mere møre. Så giver de en pris. Får nej og tænker igen.

Hvis buddet mere tæt på en handel, bliver det udformet som købstilbud. Mægler vælger typisk måden.

Det er vel en mere formel måde at forhandle på end et mundtligt bud og kan være et godt forstadie til en juridisk bindende købsaftale :

Jeg ser et muligt forløb som følgende :

1. Uformelle dialoger (mundtligt/e-mails) med mægler/sælger hvor man indsamler nærmere oplysninger og på den baggrund kan skyde sig ind på en acceptabel pris samt andre væsentlige ting der skal indgå i en senere købsaftale. Det kan være ting som skal følge med i handelen eller som sælger skal sørge for er iorden inden overtagelsesdato.

2. Formel interessetilkendegivelse hvor man opsummerer disse ting og samtidig lægger pres på sælger/mægler til at udarbejde en købsaftale, da man selvfølgelig har en kort svar frist i Interessetilkendegivelsen.

Mægler vil jo kun udarbejde en købsaftale hvis sælger kan acceptere det der er skrevet i interessetilkendegivelselsen.

Der er jo ingen grund til at involvere en boligadvokat før man er rimelig sikker på at sælger vil skrive under på en købsaftale. Det koster jo alt sammen med mindre man anvender en boligadvokat der kun fakturerer hvis købet bliver til noget.

3. Formel købsaftale

Ad1 & 2: Ok, troede ikke at snak om inventarer, reparationer/forbedringer før overtagelsen mm. var en del af tilkendegivelsen: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/file...degivelse_.pdf

I de fleste tilfælde har mæglerkæderen vel en standard købsaftale liggende med standardbetingelserne er udfyldt, mens evt. forbehold/specielle betingelser bare er tilføjelser til ovenstående (og tilføjelserne også tager udgangspunkt i deres tidligere sager)?

De er heller ikke en del af denne skabelon, men hvis man allerede har drøftet sådanne forhold med mægler/sælger og prisen er betinget af dem kan man jo ligeså godt tage dem med i interessetilkendegivelsen.

Du får ikke mægleren til at udarbejde en købsaftale, hvis parterne ikke er enige på de væsentligste punkter og selvfølgelig prisen. Det kan godt være, at købsaftalen er en standard aftale, men det tager stadig mægleren en del timer at udforme og færdiggøre aftalen. Der kan selvfølgelig godt være afvigelser afhængig af området (travlheden for mægleren) og mægleren.