Forbuddet mod naturgasopvarmning i nye bygninger fra 1/1 2013
Som nogle af jer måske har hørt, så var et element i sidste års energiforlig, at der fra 1. januar 2013 ikke må installeres naturgasopvarmning i nybyggede huse (der må heller ikke installeres oliefyr i nybyggede huse, men det berører nok færre).
Jeg kunne forestille mig, at det praktisk fortolkes således, at naturgasforbuddet træder i kraft, såfremt byggetilladelsen ikke var givet før 1. januar 2013.
Jeg synes personligt, det er en udmærket idé, eftersom jeg altid har fundet satsningen på naturgas-infrastruktur kortsigtet. Man burde istedet have prioriteret effektive fjernvarmeanlæg endnu højere.
Jeg har indtrykket af, at særligt er en udfordring på Sjælland, hvor man har mange byer med naturgasopvarmning og desværre også et uforholdsmæssigt stort antal af naturgasopvarmede små fjernvarmeværker, der har været med til at give begrebet fjernvarme et dårligt ry - selvom der heldigvis også findes ganske glimrende fjernvarmeværker (store som små) på Sjælland.
Imidlertid vil jeg gerne høre, om nogle af jer har hørt noget om, hvordan de forskellige kommuner håndterer naturgasforbuddet. Der er jo stadig en god del uudbyggede parcelhusudstykninger, hvor der er tinglyst naturgaspligt, hvor der allerede ér betalt tilslutning og hvor naturgasselskaberne sikkert har kalkuleret med indtægter fra disse fremtidige huse.
Har der været steder, hvor man fra de lokale myndigheders side har forsøgt at snige naturgas igennem alligevel, eller hvor der har været mere eller mindre eksplicitte krav om kompensation fra naturgasselskabernes side? (Jeg kender til et eksempel i Næstved, hvor en udstykning udlagt til naturgas blev flyttet over på fjernvarme og DONG herefter forlangte en kompensation på 19.000 kr, som de dog siden er frafaldet)
Sidst redigeret af Crumar : 9th January 2013 kl. 05:06 PM.
Så vidt jeg er bekendt, så er det lukket helt af for muligheden for naturgas. Der skal særdeles gode argumenter for at få lov, og reelt findes der jo ingen argumenter.
Hvad naturgas værkerne så gør er et andet spørgsmål. Det vil jeg undlade mig at kloge mig på.