|
|||
|
Jeg håber, at nogle ved noget om antenneforeninger i ejerforeninger.
I vores ejerforening (lejlighed) er der en antenneforening. Jeg ønsker ikke medlemsskab, da jeg stort set ikke ser tv, men som ejer i foreningen er man forpligtet til medlemsskab...eller rettere sagt, man bliver automatisk opkrævet gebyr til antenneforening sammen med aconto varme etc. Jeg vidste godt, at jeg skulle betale til antenneforening, da jeg købte lejligheden, men især med introduktionen af Netflix og mulighed for at se mange programmer på computeren, har mine tv behov og vaner ændret sig. I ejerforenignens vedtægter er antenneforeningen IKKE nævnt. Er der nogle kloge hoveder her på debatten, der kan svare på følgende: Hvad kræves der for at nedlægge antenneforeningen i en ejerforening? Hvad er konsekvenserne (jeg tænker, at dem der stadig gerne vil have et tv-abonnement, selv kan tegne et, eller er der nogle problemer ved dette?)? Andet jeg ikke har overvejet at spørge om? Mvh Lajka |
|
|||
|
Grunden til at I alle skal betale for antenne, er at man derved får tv billigere (mængde rabat). For at give denne rabat kræver Tv-udbyderen at alle i foreningen minimum køber den lille eller mellem pakken.
Indtrædning i denne aftale med tv-udbyderen er blevet vedtaget på en generalforsamling (før din tid). Så hvis du vil ud af det igen, så må du stille et forslag til næste generalforsamling om at i ophæver aftalen. Aftalen står ikke nævnt i vedtægterne, hvilket sådan noget aldrig gør. Du skulle selv have opdaget denne aftale, når du under købsprocessen selvfølgelig bad om at se papirene fra administrator, hvor fællesudgifterne er udpenslet. Så der er ingen vej uden om at få stillet et godt forslag til generalforsamlingen. |
|
|||
|
Citer:
I kan formentlig nedlægge "antenneforeningen" med simpelt flertal. For en sikkerheds skyld vil jeg dog anbefale dig at låne Peter Bloks "Ejerlejligheder", hvor han formentlig berører emnet. Citer:
Hvis jeres anlæg er af ældre dato, så er det formentlig et sløjfeanlæg fra nu YouSee. Dvs. at "tv-kablet" starter i en box i kælderen og så løber rundt i alle lejligheder. Det betyder, at det ikke er muligt at slukke for signalet i en enkelt lejlighed, da det jo er det samme tv-kabel, og at YouSee vil kræve, at alle betaler, hvis anlægget skal bruges. Hvis I beslutter at nedlægge "antenneforeningen", så vil anlægget derfor ikke kunne bruges af de beboere, der ellers måtte være interesserede i det. Der vil i stedet skulle installeres et helt nyt anlæg (stikledningsanlæg) med nye kabler i alle opgange og hos interesserede beboere. Det kan I få gjort gratis, men ofte/altid vil udbydere af faste anlæg kræve et minimum af abonnenter og at de bindes for x antal år, så udgifterne til evt. nyt anlæg tjenes ind + profit. Det vil selvsagt være meget dyrere - måske umuligt - hvis ikke nok i jeres forening er med. Ellers er det jo den mulighed, at I bruge Boxer, stueantenne, internet osv, men det kan være svært for især ældre beboere og kvaliteten kan være ringe. Et flertal i foreningen kan selvsagt beslutte, at der etableres f.eks. tagantenne eller et nyt anlæg hos anden udbyder. Så det gælder om at finde en varig løsning, der tilgodeser jer alle i et vist omfang. Ellers kan I slås om emnet i mange, mange år. Det fornuftige må derfor være, at finde en eller anden form for gylden mellemvej, f.eks. at I alle bindes til en relativt billig "grundpakke" og så kan I hver især frit vælge til. Det giver en lav fast betaling ift. fuldpakke som er standard i mange ejerforeninger. Sidst redigeret af terp2004 : 10th January 2013 kl. 11:11 AM. |
|
|||
|
Citer:
|
|
|||
|
Korrekt. Så mellemvejen kunne være at få installeret et stikledningsanlæg gratis mod at alle bandt sig til grundpakke i f.eks fem år hos f.eks. YouSee.
|
|
|||
|
Tak for de udførlige svar. De gjorde mig meget klogere på, hvad jeg skal tage højde for, hvis jeg vil foreslå, at antenneforeningen nedlægges/vilkårene ændres.
Hvis der er andre, der har noget at tilføje, er jeg lutter øre. Mvh Lajka |
![]() |
| Emne værktøjer | |
| Visningsmåde | |
|
|
Lignende emner
|
||||
| Emne | Startet af | Forum | Svar | Nyeste indlæg |
| Bundet af antenneforening ved indflytning? | Duwo | Jura | 6 | 14th August 2012 12:03 PM |
| Boligejere er stavnsbundet til den lokale antenneforening | Nyheder | Udvalgte Bolig nyheder | 1 | 10th January 2011 12:06 PM |
|
Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 10:26 PM. |