Synes det i den grad er problematisk at nybyggeri de seneste år og i dag stadig er lejligheder på min 80-90 m2 om det så er en 3 vær. eller en stor 2 vær.

Problematikken er at mange singler som vil købe deres egen bolig ofte ikke har råd til at give min 2 mio kr. for en ejerlejlighed.

Det er billigere at bygge store og derved færre lejligheder, men hvorfor skal man som single ud at betale 10-12.000 kr. om måneden for at få en ny bolig?

Har bygherrene ikke et ansavr for at bygge boliger som passer til at man kun har en indtægt. Eller bygges der kun til de den bedre halvdel af befolkningen i dag?

Ved godt at mange af disse boliger indvendig kun er reelle 60 m2 fordi der går utrolig mange m2 som man betaler for bulshit omkring boligen.

Jeg ser det som ret problematisk. Deltager ikke med flere citeringer i dette indlæg.

det er derfor man har almene boliger samt i sin tid andelsboliger som nu desvaerre er blevet oedelagt.

I en københavnsk kontekst kan du rette din frustration mod borgerrepræsentationen. Siden slutningen af 1970erne har man ikke villet tillade byggeriet af mindre lejligheder, idet man mente, byen rummede alt for mange mindre 2v'ere på ungefähr 50 kvm og for få "familieboliger". Denne holdning gennemsyrer stadig flertallet på rådhuset.

Det betyder, at det i de seneste 25-30 år har været stort set umuligt at få tilladelse til at bygge lejligheder på mindre end 75 kvm (bortset fra ungdomsboliger). Reglen gælder samtlige ejerformer, og det er også årsagen til, at almene nybyggerier fra 1980erne flere steder har en andel af lejligheder på 75-90 kvm, der ligger på 75-80 %.

I dag er kvm-tallet højere endnu. For almene nybyggerier i København virker situationen endnu mere barok, idet de ifølge loven ikke må bygge lejligheder større end 115 kvm og ifølge Københavns kommunes lokalplaner helst ikke må bygge lejligheder på under 80-90 kvm.

De tossede grundplaner, vi kender mange steder fra i dag, er blandt andet en kombination af:

1. Stadig større krav til placeringen af forskellige installationer

2. Ejendomsudviklernes ofte meget store husdybder (giver flere boligkvm pr. facadekvm)

3. Kravet om gennemgående, gennemlyste lejligheder

4. Den i dag ret fremherskende brug af "nyskabende" facadestrukturer, der fordrer ikke-bærende lette ydervægge (ofte i glas eller stål) og derfor kræver bærende inder/tværvægge, som sætter sine begrænsninger for grundplanernes udformning.

For at supplere de meget korrekte ting som Crumar skriver ovenfor vil jeg lige tilføje, at var der frit slag, så ville developere i langt højere grad lave små lejligheder.
Ser man bort fra havnefronten ville de fleste nye projekter nok ligge med lejlighedsstørrelse på 50 - 70 m2, da det er det niveau, hvor man kan opnå højest m2 priser i nybyg samt den største potentielle købergruppe.
I øvrigt går trenden pt. mod at kommunen kræver stadigt mindre husdybder. De nyeste lokalplaner arbejder med 12 - 13 m til boliger, hvilket giver rimeligt gode muligheder for at disponere forskellige boligstørrelser. Samtidig har man faktisk indført et krav om "små" boliger, således at man bevarer gennemsnitsstørrelsen på 85 - 95 m2 men samtidig kræver en andel små lejligheder. På den måde får man et mere varieret boligudbud - også i nye byområder.

/Bob

Da vi for 4 år siden udnyttede et tørreloft der gik hen over to opgange, var kravet at lejligheden skulle være mindst 110 kvm for at vi kunne få tilladelse, med lidt god vilje fandt vi de sidste 4 kvm og kunne kalde den 110 kvm ellers kunne vi ikke lave en ny lejlighed.

I samme ejendom var en del lejligheder slået sammen til netop 110 kvm, disse måtte ikke opdeles som de oprindeligt var, nemlig 2 af 55 kvm. De gik ligeledes ind over 2 opgange.

Det var naturligvis i København, den kommune har vi ikke været for heldig med.

Og så lige omkring den med brutto/netto forhold, så burde der i en moderne etageejendom ikke være mere en højest 15% "spild". Den seneste tid er det dog gået i den forkerte retning, da brutto måles udvendigt mens netto måles indvendigt og med stadigt tykkere mure går det jo den forkerte vej.

/Bob

murerne bliver faktisk ikke tykkere. Moderne former for isolering og i det hele taget nye konstruktioner, muliggør at væggene typisk er på 40 cm, i gamle ejendomme var de tykkest i bunden og tyndere jo længere man kommer op.

De nederste lejligheder har så et lavere nettoareal end de øverste, sådan er det ikke dag.

Murene er tykkere når du går fra nybyg med f.eks. C, B og A mærket.

Ikke nødvendigvis.

Der findes idag flere alternativer indenfor isolering, som er noget mere effektive end klassisk mineraluld (fx pur-skum). Samtidig kan man også optimere en bygnings varmebehov på andre måder end via ydervæggene. Man kan isolere mere i fundament og
i loft, man kan placere huset og vinduerne strategisk rigtigt for lyset, og man kan vælge energikilde og vinduestype strategisk.

På denne måde kan man i mange tilfælde nøjes med den samme ydervægsisolering i huse bygget efter 2015-kravene, som i huse bygget efter BR08.

Hvordan fanden fik du den der smily ind?

Jeg kan kun referere til hvad vi ser og oplever med egne øjne. Det undre mig lidt, med mindre at den _tynde løsning_ koster mere?