Vi er to studerende, der er færdige til sommer. Vi bor lige nu i Odense, men jeg har fået job i København til august. Vi fik i april tvillinger, så min kæreste tager barsel indtil januar/februar næste år. Vi bor lige nu på 2. sal med 55kvm som går godt lige nu, men planerne er at vi skal flytte på et tidspunkt inden for kort tid.

Transporttiden for mig til arbejde bliver 2 timer hver vej, hvilket ikke bliver fordelagtigt. Vi går derfor og kigger på huse på Sjælland, så transporttiden kan komme ned.

Dillemmaet er nu: Jeg går og drømmer om et stort hus på 200kvm men de størrelser er dyre omkring Storkøbenhavn, så det kræver at vi venter et års tid indtil vi begge er i job velvidende at jeg har en høj transporttid i de måneder. Man kan så gå på kompromis til at starte med og købe et mindre hus og så finde et større hus om nogle år inden børnene skal i skole (5-6 år), men er det normalt at købe et hus velvidende, at det ikke er huset “for life”?

Vi har selvfølgelig også kigget på leje, men vi bor billigt nu, og så vil vi hellere bruge pengene på at spare op end at smide 5-8k mere om måneden ud af vinduet.

Det skulle jeg da mene er ret normalt ja.

Min kone og jeg er i starten af 30'erne og købte selv hus for 5 år siden. Dengang tænkte vi nok at vi ville bo der længe, men nu har vi sparet lidt penge op i boligen, vi har fået en pige og der er endnu et barn på vej, så vi kommer til at mangle lidt plads på sigt.

Vores situation er væsentlig anderledes i dag end for 5-6 år siden da vi skrev under på huset, og vi har derfor mulighed for at købe en grund og bygge drømme-huset.

Ejendomsmægler vi havde ude for at vurdere vores hus (det skal først sælges om et års tid) sagde også at det netop var et helt perfekt begynderhus - prisen er forholdsvis lav, alt er i orden og nyt indenfor, nyt tag, nye vinduer, et par ekstra værelser osv... så ja det er nok helt normalt - man skal jo starte et sted.

Når i så har boet i et hus nogle år, har i dels (forhåbentlig) sparet lidt mere op, har noget friværdi i huset og har derfor flere muligheder i forhold til den næste bolig. Desuden har i så lidt erfaring med hvad der har virket godt og mindre godt i den bolig i har boet i, og kan gå efter dette i det næste hus også.

5-6 års tidshorisont er ikke urealistisk, men bliver den meget kortere end det bliver det hurtigt dyrt med skødeomkostninger, ejendomsmægler osv.

Vi købte for 9 år siden et hus og renoverede det for ca. 4-500.000 med den tanke, at vi ville bo der i ca. 10 år, sælge huset og bygge nyt. Vi fik renoveret huset op til en pæn stand vi var glade for, men samtidig holdte vi fingrene fra de dyre rum som køkken og bad. Det er lidt nemmere at leve med flere ting "godt kunne bruge en hånd", når man mentalt er forberedt på det kun er midlertidig.

Opsparingen til nybyggeri blev foretaget ved at køre med fuld afdrag, og så har konjunkturerne naturligvis også hjulpet lidt til. Vores nye hus er færdig i næste uge.

Som Knirkegaard også nævner, så er det guld værd at have boet i et hus inden man bygger et hus, da man gør sig en masse erfaringer, som man kun kan gætte sig til når man kommer fra Lejlighed.

Der er vist ikke nogen som køber hus "for life"...og da slet ikke i jeres alder

At eje hus i en 5-6 år lyder ganske fornuftigt - omvendt skal I også være påpasselige med ikke at købe hus i "udkants-sjælland", da I kan risikere lang liggetid når I selv engang skal sælge. Og pludselig er børnene i det hus I reelt ønsker jer, ikke klar til børnehave men til 3 klasse

Man taler normalt om boligtrappen som Knikegaard nævner.

Men man må ikke glemme at flytteomkostninger+ejendomsmægler+låneomkostninger m.m. løber op i 75-150.000 kroner, som jo forsvinder ud den blå luft.

Så hvis ikke man får købt i opgangstider, så er boligtrappen ikke helt uden omkostninger. Omvendt får man i ekstreme opgangstider en opsparing idet boligen stiger hurtigere end ellers. Svært at sige hvor vi er for tiden. Jeg har svært ved at se stigninger som fra 2012 til nu også i fremtiden, men jeg er måske for pessimistisk.