Gå tilbage leveret af  Boliga logo    
Boligdebatten.dk   Boligdebatten.dk > Boligdebatten > Generelt
Opret bruger OSS Søgning Dagens indlæg Marker alt som læst


Svar
 
Emne værktøjer Visningsmåde
  #121 (permalink)  
Gammel 21st July 2019, 09:34 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Aug 2014
Indlæg: 372
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af efo Se indlæg
Ja jeg er åbenbart ikke den eneste:
https://borsenpro.dk/finans/nyheder/...riser#cxrecs_s
Enig. Det ser ud til at centralbankerne er blevet blinde.

Der er ved at blive begået en kæmpe fejl.

De var blive for boligboblen i USA. De er blinde for den fejl med QE og lav rente de er ved at lave.

Spørgsmålet er hvor længe de kan fortsætte med at lave fejlen for det hele falder sammen.
Besvar med citat
  #122 (permalink)  
Gammel 22nd July 2019, 06:38 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Sep 2011
Indlæg: 3,964
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af cp2019 Se indlæg
Forstår ikke dit spørgsmål, hvad spørger du om ?
Jeg spørger om min vurdering om at udgifter og indtægter fra den meget omtalte ældrebyrde, reelt ikke går lige op, altså om skatter af de opsparede pensionsmidler ikke dækker omkostninger til pensionsudgifter fra staten? Pensionerne betales der jo også skat af. De der har pensionsopsparinger og det er ret mange får jo ikke andet end mindstesatsen på ca. 115.000, efter salt er det vel kr. 80.000. Hæver jeg så ydeligere kr. 200.000, skal jeg jo betale minimum de 80.000 af dem i skat, så går det jo lige op. Når nettobeløbet på ialt 160.000 kr. så sættes i omløb giver det endnu flere afgifter mm til staten. Så hvor er den store ældrebyrde?
Besvar med citat
  #123 (permalink)  
Gammel 22nd July 2019, 07:14 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2019
Indlæg: 748
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Proffen Se indlæg
Jeg spørger om min vurdering om at udgifter og indtægter fra den meget omtalte ældrebyrde, reelt ikke går lige op, altså om skatter af de opsparede pensionsmidler ikke dækker omkostninger til pensionsudgifter fra staten? Pensionerne betales der jo også skat af. De der har pensionsopsparinger og det er ret mange får jo ikke andet end mindstesatsen på ca. 115.000, efter salt er det vel kr. 80.000. Hæver jeg så ydeligere kr. 200.000, skal jeg jo betale minimum de 80.000 af dem i skat, så går det jo lige op. Når nettobeløbet på ialt 160.000 kr. så sættes i omløb giver det endnu flere afgifter mm til staten. Så hvor er den store ældrebyrde?
Du argumenterer i forhold til Statens ældrebyrde.

Byrden er samfundets, ikke Statens.

Sidst redigeret af cp2019 : 22nd July 2019 kl. 07:17 AM.
Besvar med citat
  #124 (permalink)  
Gammel 22nd July 2019, 08:51 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Nov 2014
Indlæg: 2,957
Standard

https://finans.dk/okonomi/ECE1147615...ctxref=forside

Lave renter I lang tid endnu.
Besvar med citat
  #125 (permalink)  
Gammel 22nd July 2019, 08:51 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: May 2018
Indlæg: 1,077
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af efo Se indlæg
Ja jeg er åbenbart ikke den eneste:
https://borsenpro.dk/finans/nyheder/...riser#cxrecs_s
Bortset fra, at det lyder som om, at han skal læse op på den seneste forskning, er det tankevækkende, at han henviser til Richard Koo, som jeg kender fra finanskrisen.

Det var ikke mindst Koos arbejde jeg lænede mig op ad, da jeg i sin tid advarede om, at finanskrisen ville føre en markant øget opsparing både privat og i virksomhederne uanset faldende renter og øget stimuluspakker (noget finansministeriet den gang skrev og afviste over for mig).

Nu har jeg ikke haft kontakt med Koo i en del år, men medmindre at han siger noget andet end dengang, så er jeg helt uenig med Teis Knuthsen, når det gælder fortolkningen af hans arbejde, som det fremstår i artiklen.

Koo ville ikke have (haft) de mindste problemer med at konkludere, at realrentefaldet var en helt naturlig konsekvens også af demografiske forskydninger. Det er konkurrerende - ikke modsat rettede - påvirkninger, som hhv. Koo og centralbankerne peger på.

Faktisk er det sådan, at Koo igen og igen har understreget, at fiskale lempelser er helt nødvendige - og faktisk har været for små i opfølgning på finanskrisen - fordi opsparingen er gået "amok".

Hans kerneargument er, at centralbankerne ikke kan klare opgaven alene - der er en absolut grænse for, hvad rentesænkninger kan gøre jf Japan. Derfor skal staterne samtidig øge deres budgetunderskud ved at låne penge til at bygge mere, investere i uddannelse, forskning og teknologi og sænke kreditkravene til private lånere i stedet for at stramme dem, som det er sket i massivt omfang.

Det er faktisk hvad USA og Trump gør lige nu, men hvad Europa ikke er klar til. Fordi som Koo kun alt for godt selv ved, er der med rette en enorm mistro til, at staterne vil bruge de ekstra penge produktivt i stedet for at smide pengene ud til kræftfremkaldende sukkerkalorier som fx højere offentlige lønninger uden tilsvarende produktivitetsfremgang.

Ser vi på USAs seneste kurs med budgetunderskud og lånelempelser, så kan vi alle se, at det virker. Der er mere i tvivl om, hvorvidt pengene bliver brugt klogt, og mens virksomhederne i USA sparer (for meget) op, gør husholdningerne det slet ikke. Det kan give tømmermænd længere fremme på banen. Men det gør vores lave vækst desværre også her og nu.

Til forsvar for den europæiske model kan man sige, at arbejdsløsheden er kommet rigtig meget ned, og at konsolideringen har været båret af solide reformpolitikker, som det ville have været utroligt svært at forestille sig, ville være sket, hvis de sydeuropæiske og irske politikere havde en åben pengekasse at dele ud af. Ansvarlighed har også sin pris.
__________________
"Boligsiderne er finansverdens pornosider"

Sidst redigeret af maiaibing : 22nd July 2019 kl. 09:01 AM.
Besvar med citat
  #126 (permalink)  
Gammel 22nd July 2019, 08:55 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Nov 2014
Indlæg: 2,957
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Proffen Se indlæg
Jeg spørger om min vurdering om at udgifter og indtægter fra den meget omtalte ældrebyrde, reelt ikke går lige op, altså om skatter af de opsparede pensionsmidler ikke dækker omkostninger til pensionsudgifter fra staten? Pensionerne betales der jo også skat af. De der har pensionsopsparinger og det er ret mange får jo ikke andet end mindstesatsen på ca. 115.000, efter salt er det vel kr. 80.000. Hæver jeg så ydeligere kr. 200.000, skal jeg jo betale minimum de 80.000 af dem i skat, så går det jo lige op. Når nettobeløbet på ialt 160.000 kr. så sættes i omløb giver det endnu flere afgifter mm til staten. Så hvor er den store ældrebyrde?
Jo, det ser faktisk rigtig godt ud. Man ønsker dog fra borgerlig side at misbruge en del af dette på skattelettelser, hvilket har givet unaturlig høj stigning I pensionsalderen. Skattelettelser giver aldrig mere velstand og værdiskabelse, men blot mindre produktivitet grundet lavere arbejdstid.

Grundet tilflytning og befolkningstigning har vi det betydeligt nemmere end en del andre lande. Dog er det vigtigt vi får de rigtige folk ind og ikke folk der hverken kan eller vil arbejde.
Besvar med citat
  #127 (permalink)  
Gammel 22nd July 2019, 09:55 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Aug 2014
Indlæg: 372
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af maiaibing Se indlæg
Bortset fra, at det lyder som om, at han skal læse op på den seneste forskning, er det tankevækkende, at han henviser til Richard Koo, som jeg kender fra finanskrisen.

Det var ikke mindst Koos arbejde jeg lænede mig op ad, da jeg i sin tid advarede om, at finanskrisen ville føre en markant øget opsparing både privat og i virksomhederne uanset faldende renter og øget stimuluspakker (noget finansministeriet den gang skrev og afviste over for mig).

Nu har jeg ikke haft kontakt med Koo i en del år, men medmindre at han siger noget andet end dengang, så er jeg helt uenig med Teis Knuthsen, når det gælder fortolkningen af hans arbejde, som det fremstår i artiklen.

Koo ville ikke have (haft) de mindste problemer med at konkludere, at realrentefaldet var en helt naturlig konsekvens også af demografiske forskydninger. Det er konkurrerende - ikke modsat rettede - påvirkninger, som hhv. Koo og centralbankerne peger på.

Faktisk er det sådan, at Koo igen og igen har understreget, at fiskale lempelser er helt nødvendige - og faktisk har været for små i opfølgning på finanskrisen - fordi opsparingen er gået "amok".

Hans kerneargument er, at centralbankerne ikke kan klare opgaven alene - der er en absolut grænse for, hvad rentesænkninger kan gøre jf Japan. Derfor skal staterne samtidig øge deres budgetunderskud ved at låne penge til at bygge mere, investere i uddannelse, forskning og teknologi og sænke kreditkravene til private lånere i stedet for at stramme dem, som det er sket i massivt omfang.

Det er faktisk hvad USA og Trump gør lige nu, men hvad Europa ikke er klar til. Fordi som Koo kun alt for godt selv ved, er der med rette en enorm mistro til, at staterne vil bruge de ekstra penge produktivt i stedet for at smide pengene ud til kræftfremkaldende sukkerkalorier som fx højere offentlige lønninger uden tilsvarende produktivitetsfremgang.

Ser vi på USAs seneste kurs med budgetunderskud og lånelempelser, så kan vi alle se, at det virker. Der er mere i tvivl om, hvorvidt pengene bliver brugt klogt, og mens virksomhederne i USA sparer (for meget) op, gør husholdningerne det slet ikke. Det kan give tømmermænd længere fremme på banen. Men det gør vores lave vækst desværre også her og nu.

Til forsvar for den europæiske model kan man sige, at arbejdsløsheden er kommet rigtig meget ned, og at konsolideringen har været båret af solide reformpolitikker, som det ville have været utroligt svært at forestille sig, ville være sket, hvis de sydeuropæiske og irske politikere havde en åben pengekasse at dele ud af. Ansvarlighed har også sin pris.

Jeg er enig i at forskning i økonomi er vejen frem.
Problemet er bare at niveauet af forskning i økonomi stadig er på et meget tidligt stadie. Det er stort set det samme som de andre dele af sociologien.
Der er langt igen før det bliver predektivt i stedet for deskreptivt.

At tro at centralbankerne har betydeligt mere styr på tingene nu end de havde i 2008 eller 2001 er alt for optimistisk.

Der er langt igen før økonomi er noget menneskeheden har styr på. Der er stadig ting som ikke er gennemskuet og der kommer kriser igen.
Besvar med citat
  #128 (permalink)  
Gammel 22nd July 2019, 10:34 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Sep 2011
Indlæg: 3,964
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Dahl Se indlæg
Jo, det ser faktisk rigtig godt ud. Man ønsker dog fra borgerlig side at misbruge en del af dette på skattelettelser, hvilket har givet unaturlig høj stigning I pensionsalderen. Skattelettelser giver aldrig mere velstand og værdiskabelse, men blot mindre produktivitet grundet lavere arbejdstid.

Grundet tilflytning og befolkningstigning har vi det betydeligt nemmere end en del andre lande. Dog er det vigtigt vi får de rigtige folk ind og ikke folk der hverken kan eller vil arbejde.
Du skriver at den borgelige regering ønsker at bruge de faktiske forhold til skattelettelser og det har givet en unaturlig høj stigning i pensionsalderen, havd mener du med det ? Så kobler du det sammen med integration af kvalificeret arbejdskraft, det er jeg ikke lige med på ??
Besvar med citat
  #129 (permalink)  
Gammel 22nd July 2019, 10:39 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: May 2018
Indlæg: 1,077
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af sdsd Se indlæg
At tro at centralbankerne har betydeligt mere styr på tingene nu end de havde i 2008 eller 2001 er alt for optimistisk.

Der er langt igen før økonomi er noget menneskeheden har styr på. Der er stadig ting som ikke er gennemskuet og der kommer kriser igen.
Sandt nok.

Synes dog, at vi lærer noget hele tiden. Men verdensøkonomien er dynamisk, så den udvikler sig jo også konstant.

Fx sørgede centralbankerne og regeringerne for, at finanskrisen ikke udviklede sig til en global katastrofe på samme måde som krisen i 1930'erne. Hvilket sagtens kunne være sket på grund af FEDs indledende katastrofale beslutning om at ikke holde hånden under Lehmann Brothers. Siden hen gik de nærmest i den anden grøft (ikke mindst på råd fra Koo!) og beordrede bankerne til at blive ved med at låne penge ud til insolvente kunder. Noget ingen taler om, når man angriber at de amerikanske banker bag efter fik gigantiske redningspakker. Ikke fordi jeg har regnet på, om det ene opvejer det andet, og hvilken rolle bankernes tidligere egne udlån spillede, men det er en vigtig del af fortællingen, som forklarer meget, mange ellers slet ikke kan forstå skete dengang).
__________________
"Boligsiderne er finansverdens pornosider"
Besvar med citat
  #130 (permalink)  
Gammel 22nd July 2019, 10:45 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Nov 2014
Indlæg: 2,957
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Proffen Se indlæg
Du skriver at den borgelige regering ønsker at bruge de faktiske forhold til skattelettelser og det har givet en unaturlig høj stigning i pensionsalderen, havd mener du med det ? Så kobler du det sammen med integration af kvalificeret arbejdskraft, det er jeg ikke lige med på ??
Skattelettelser giver et mindre skatteprovenu som der kan deles ud af. Så kan man altid diskutere ideoligen af det.

Hvis vi får børn nok eller at arbejdsduelige flok flytter hertil sikre vi at alderspyramiden/forsøgerbyrden af ikke arbejdsduelige ikke påvirker beskæftigelsesprocenten negativt.
Besvar med citat
Svar


Emne værktøjer
Visningsmåde

Regler for indlæg
Du kan ikke starte nye emner
Du kan ikke svare på indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer
Du kan ikke rette dine indlæg

vB code er aktiv
Smilies er aktiv
[IMG] kode er aktiv
HTML kode er ikke aktiv
Trackbacks are aktiv
Pingbacks are aktiv
Refbacks are ikke aktiv

Lignende emner
Emne Startet af Forum Svar Nyeste indlæg
F10 med negativ rente ! cp2019 Finansiering 0 15th June 2019 03:17 PM
FlexKort negativ rente Polyfon Finansiering 1 7th August 2016 08:42 PM
Den reelle rente på nyt boliglån er nu negativ megatronical Finansiering 1 23rd January 2015 05:27 AM
Negativ rente i USA for første gang siden 1940 Firsttimebuyer Generelt 0 10th December 2008 09:11 AM
Hvad er en naturlig pris villaer? Hjalte100 Generelt 73 6th May 2008 11:55 AM



Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 11:09 PM.



Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2019, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.