Gå tilbage leveret af  Boliga logo    
Boligdebatten.dk   Boligdebatten.dk > Boligdebatten > Generelt
Opret bruger OSS Søgning Dagens indlæg Marker alt som læst


Svar
 
Emne værktøjer Visningsmåde
  #11 (permalink)  
Gammel 14th July 2019, 11:25 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: May 2018
Indlæg: 1,066
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Dahl Se indlæg
Se på USA fra 1940 til 1970. Mener du de var plaget af arbejdsløshed og krise? Eller var det USAs gyldne tidsalder?

Lavere virksomhedsskatter og topskatter skaber ikke arbejdspladser, tværtidmod. Virksomhederne geninvestere ikke pengene og rige mennesker kan nu engang ikke forbruge I den mængde.
Det er jo ikke seriøst. Du får det til at lyde som om USA havde en sammenlignelig topskat på 90%. Vi taler om indtægter på millioner af USD - allerede dengang.

Da den amerikanske beskatning - i årene op til og efter anden verdenskrig - toppede for de allerrigeste, betalte top 1% af skatteyderne i snit ~40% i skat. Det er mindre end, hvad top 1% allerede betaler i Danmark - faktisk er det ganske tæt på, hvad alle topskatteydere i Danmark betaler i skat i dag.

Dem er der ca. 450.000 af. Derfor en dansk topskat på 90% være helt ødelæggende for samfundsøkonomien på enhver måde. Det første som ville ske, var at halvdelen af alle over 60 ville gå på pension straks, fordi de ikke ville få noget ud af at arbejde længere. Vi har faktisk allerede måttet give de ældste skattelettelser, for at få dem til at blive i arbejde - og vi kan se det virker. Derfor ved vi, at det omvendte også vil ske - højere skat, færre i arbejde og dermed lavere velstand og flere arbejdsløse (just for starters).
__________________
"Boligsiderne er finansverdens pornosider"
Besvar med citat
  #12 (permalink)  
Gammel 14th July 2019, 11:35 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Nov 2014
Indlæg: 2,952
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af maiaibing Se indlæg
Det er jo ikke seriøst. Du får det til at lyde som om USA havde en sammenlignelig topskat på 90%. Vi taler om indtægter på millioner af USD - allerede dengang.

Da den amerikanske beskatning - i årene op til og efter anden verdenskrig - toppede for de allerrigeste, betalte top 1% af skatteyderne i snit ~40% i skat. Det er mindre end, hvad top 1% allerede betaler i Danmark - faktisk er det ganske tæt på, hvad alle topskatteydere i Danmark betaler i skat i dag.

Dem er der ca. 450.000 af. Derfor en dansk topskat på 90% være helt ødelæggende for samfundsøkonomien på enhver måde. Det første som ville ske, var at halvdelen af alle over 60 ville gå på pension straks, fordi de ikke ville få noget ud af at arbejde længere. Vi har faktisk allerede måttet give de ældste skattelettelser, for at få dem til at blive i arbejde - og vi kan se det virker. Derfor ved vi, at det omvendte også vil ske - højere skat, færre i arbejde og dermed lavere velstand og flere arbejdsløse (just for starters).
Du begynder at blande tingene sammen. Topskatten dengang forhindrede folk I at tjene absurde beløb uden at bruge pengene. Dengang var lønforskellige på top og bund ca en faktor 30. I dag er den over 1000. Selskabsskatten på ~50% sikrede ligeledes at penge blev geninvesteret fremfor blot langt til side.

Det er en myte at folk arbejder længere fordi de får skattelettelser. De fleste veksler det til mindre tid eller tidligere pension. Nu går Nordeas topchef f.eks. på pension som 60årig.
Besvar med citat
  #13 (permalink)  
Gammel 14th July 2019, 11:36 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: May 2018
Indlæg: 1,066
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Proffen Se indlæg
Når du skriver kr. 3.500 mia. er det inkl de 1.000 mia.? Hvad er de tilsvarende gæld, sådan i runde tal?

Gæld er til finansiering af mange ting og ingen kender vel hvilke aktiver der ligger bag ved? Men er der en idé om værdien af disse aktiver?
Check tallene hos DST her:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=28013
Besvar med citat
  #14 (permalink)  
Gammel 14th July 2019, 11:39 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Nov 2014
Indlæg: 2,952
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Proffen Se indlæg
Når du skriver kr. 3.500 mia. er det inkl de 1.000 mia.? Hvad er de tilsvarende gæld, sådan i runde tal?

Gæld er til finansiering af mange ting og ingen kender vel hvilke aktiver der ligger bag ved? Men er der en idé om værdien af disse aktiver?
De 3500mia er blevet til 4000mia. Det går skærkt.

Du kan se udlægningen her:
http://www.nationalbanken.dk/da/stat...2020192806.pdf

Gælden er primært realkredit.
Besvar med citat
  #15 (permalink)  
Gammel 14th July 2019, 11:45 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: May 2018
Indlæg: 1,066
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Dahl Se indlæg
Du begynder at blande tingene sammen. Topskatten dengang forhindrede folk I at tjene absurde beløb uden at bruge pengene. Dengang var lønforskellige på top og bund ca en faktor 30. I dag er den over 1000. Selskabsskatten på ~50% sikrede ligeledes at penge blev geninvesteret fremfor blot langt til side.

Det er en myte at folk arbejder længere fordi de får skattelettelser. De fleste veksler det til mindre tid eller tidligere pension. Nu går Nordeas topchef f.eks. på pension som 60årig.
Vil ikke drøfte USAs forhold mere her. Kan ikke sammenlignes med Danmark alligevel.

Hvad angår skatten, så er det helt klart, at skatten betyder meget i de sidste arbejdsår. Og det kan man måle, efter vi har indført særlige skattelettelser for de ældre på arbejdsmarkedet. At der er én person i Finland, der vil gå på pension som 60-årig, ændrer næppe på virkeligheden i Danmark.
Besvar med citat
  #16 (permalink)  
Gammel 14th July 2019, 08:23 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Sep 2011
Indlæg: 3,961
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Dahl Se indlæg
De 3500mia er blevet til 4000mia. Det går skærkt.

Du kan se udlægningen her:
http://www.nationalbanken.dk/da/stat...2020192806.pdf

Gælden er primært realkredit.
Det er da nogelunde til at forstå men store sager for en ikke økonom Danskerne har altså en samler netto formue på 7.000 mia. når friværdier i alle aktiver medregnes og at der ikke er betalt skat af pensionsindeståender. Statens samlede nettogæld ligger og roder omkring de 400 mia. siden medio 2011. Er det ikke korrekt opfattet?

Jeg husker at der altid taels om et underskud på statsfinanserne på en 30 mia. om året, det er vel også det der tales om i år? Det kan jeg så ikke få til at gå op med at den samlede statsgæld har ligget konstant siden medio 2011?

Igen med forbehold for at tallene er rigtig forstået, hvorfor er det så så svært at få den økonomiske kabale til at gå op, når vi taler om uenigheder om nogle få mia. på finansloven, når man taler om småbeløb i forbindelse med valgkamp, når man vil have gang i forbruget med et par pct. og hvorfor bringer man ikke oftere sådanne tal frem så hr og fru Danmark forstår det, herunder mig selv. Uden nogen former på dokumentation vil jeg tro at de færreste kender til disse fakta og jeg tror da at det vil interesse en del?? Man hvad ved jeg
Besvar med citat
  #17 (permalink)  
Gammel 14th July 2019, 08:51 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Jul 2007
Indlæg: 557
Standard

Uden at være helt nede i detaljerne, så taler man tit om et strukturelt underskud. Dvs. at når der er er højkonjunktur - eller der kommer særlige indtægter, så kan der sagtens være balance eller måske endda overskud på det faktiske statsbudget, men strukturelt - altså i en neutral konjunktursituation, og uden ekstraordinære indtægter - så ville der have været underskud.

Derudover så skydes der tit en hel del milliarder forbi i første omgang, fordi der er nogle indtægter, som man først kender relativt sent (erhvers-, og aktieskatter eksempelvis).

Og derudover er der også ofte noget mindreforbrug - eksempelvis er vejdirektoratet gode til at få alt for høje budgetter - det skyldes at enhver budgetoverskridelse ryger på forsiden af aviserne, mens ingen går op i om blev billigere end "forventet". Evt. kan man rose sig selv for at have gjort det så billigt. Nærmest ingen aner jo hvad 50 km motorvej bør koste, så det er en gratis omgang.

Se eksempelvis:
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/...and-kobles-paa
Motorvej blev halvanden milliard billigere end ventet: Vi er stolte - TV 2

I andre tilfælde opstår mindreforbruget fordi man simpelthen ikke følger tidsplanerne, og derfor ikke får brugt pengene i det forudsatte tempo.

Disse fejlskud ryger så at sige tilbage på kontoen.
Besvar med citat
  #18 (permalink)  
Gammel 14th July 2019, 09:02 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: May 2007
Indlæg: 1,547
Standard

Her er lidt mere om gæld: https://www.fm.dk/nyheder/pressemedd...ia-kr-om-aaret

Problemet med den positive udvikling er dog at den er skabt ved frasalg af arvesølv som fx Dong, ved midlertidige oliegevinster, ved engangsbeskatninger af efterlønsudbetaling og sikkert en række andre engangsindtægter. Derfor er det strukturelle underskud faktisk mere interessant, som Superman også skriver. Her fraregnes den slags engangsindtægter og man kan se hvordan landet rent faktisk klarer sig. Her kommer de forskellige reformer af arbejdsmarkedet og pensioner ind i billedet.
Besvar med citat
  #19 (permalink)  
Gammel 14th July 2019, 09:42 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: May 2018
Indlæg: 1,066
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af SantaC Se indlæg
Problemet med den positive udvikling er dog at den er skabt ved frasalg af arvesølv som fx Dong, ved midlertidige oliegevinster, ved engangsbeskatninger af efterlønsudbetaling og sikkert en række andre engangsindtægter. Derfor er det strukturelle underskud faktisk mere interessant, som Superman også skriver. Her fraregnes den slags engangsindtægter og man kan se hvordan landet rent faktisk klarer sig. Her kommer de forskellige reformer af arbejdsmarkedet og pensioner ind i billedet.
Nej. Danmark har en fin ØMU-balance (EUs opgørelsesmetode), men frem for alt har vi en gigantisk opsparing i form af udskudte skatter fra pensionsopsparinger, som ikke optræder nogetsteds. Dette pengebjerg oversigter langt al offentlig gæld.

Så ikke alene har danskerne en kæmpeformue liggende, det har staten også.

I det store regnskab tæller DONG m.v. nærmest ikke. Og om noget på den positive side. For DONG var ved at bryde sammen under statens ledelse. Problemet var jo, at DONG desperat manglede kapital og Folketinget nægtede at skyde penge ind i DONG.

Folk glemmer, at Goldman-Sachs end ikke købte en fuld femtedel af DONG. Derfor tjente staten også over dobbelt så meget som Goldman-Sachs ved aktienoteringen - og langt mere end DONG var værd ved den første kapitaludvidelse.
__________________
"Boligsiderne er finansverdens pornosider"
Besvar med citat
  #20 (permalink)  
Gammel 15th July 2019, 08:59 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: May 2007
Indlæg: 1,547
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af maiaibing Se indlæg
Nej. Danmark har en fin ØMU-balance (EUs opgørelsesmetode), men frem for alt har vi en gigantisk opsparing i form af udskudte skatter fra pensionsopsparinger, som ikke optræder nogetsteds. Dette pengebjerg oversigter langt al offentlig gæld.

Så ikke alene har danskerne en kæmpeformue liggende, det har staten også.

I det store regnskab tæller DONG m.v. nærmest ikke. Og om noget på den positive side. For DONG var ved at bryde sammen under statens ledelse. Problemet var jo, at DONG desperat manglede kapital og Folketinget nægtede at skyde penge ind i DONG.

Folk glemmer, at Goldman-Sachs end ikke købte en fuld femtedel af DONG. Derfor tjente staten også over dobbelt så meget som Goldman-Sachs ved aktienoteringen - og langt mere end DONG var værd ved den første kapitaludvidelse.
Ja, i dag har vi en fin balance.

Engangsindtægter i perioden beløber sig til ca. 73 mia. kr. https://www.ft.dk/samling/20181/almd...35/2042069.pdf Det er en pæn slat, men jeg troede faktisk det var et større beløb. Jeg kan heller ikke helt gennemskue hvordan DONG tæller med, da de fremgår en række gange.

Derudover skal tillægges indtægter fra olie på op i mod 30-35 mia. pr. år i de bedste år, men typisk nærmere 5 mia./år: https://www.avisen.dk/skatteindtaegt...gt_441536.aspx De penge har Danmark valgt at bruge/afdrage med det samme i stedet for at putte i en fond, som flere andre, mere fornuftige lande har gjort. Afdragene har i praksis givet ekstra forbrugsmulighed nu og har fungeret på samme måde som et forbrug idet midlerne ikke har været adskilt fra resten af statens regnskab.
Besvar med citat
Svar


Emne værktøjer
Visningsmåde

Regler for indlæg
Du kan ikke starte nye emner
Du kan ikke svare på indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer
Du kan ikke rette dine indlæg

vB code er aktiv
Smilies er aktiv
[IMG] kode er aktiv
HTML kode er ikke aktiv
Trackbacks are aktiv
Pingbacks are aktiv
Refbacks are ikke aktiv

Lignende emner
Emne Startet af Forum Svar Nyeste indlæg
F10 med negativ rente ! cp2019 Finansiering 0 15th June 2019 03:17 PM
FlexKort negativ rente Polyfon Finansiering 1 7th August 2016 08:42 PM
Den reelle rente på nyt boliglån er nu negativ megatronical Finansiering 1 23rd January 2015 05:27 AM
Negativ rente i USA for første gang siden 1940 Firsttimebuyer Generelt 0 10th December 2008 09:11 AM
Hvad er en naturlig pris villaer? Hjalte100 Generelt 73 6th May 2008 11:55 AM



Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 11:01 AM.



Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2019, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.