Dit problem er du overset lokalplaner og byggeretter.

Hvis du må bygge 2 boliger på din grund, er den næsten det dobbelte værd af hvis du må bygge 1. (i praksis måske 170%)

Må du bygge 12, er den nok en faktor 6 mere værd. Derfor skal beskatningen selvfølgelig være derefter.

Har du en grund du ikke må bygge på falder værdien hastigt mod 0, afhængigt af om du kan bruge den til andet.

Er din grund landzone falder værdien, bliver den til byzone stiger den, får du en metrostation inden for 200m stiger den også. Man er nødt til at se på beliggenhed, og hvad man må på den for at sætte prisen - og det er netop derfor lejlighedsgrunde er mere værd, og nu beskattes på mere almindelige vilkår.

Det at man så vil holde fast i samme beskatning pr kommune, virker helt i hegnet, så københavnerhuse falder mod 0 fordi københavns lejligheder stiger voldsomt, men mon ikke det bliver opløst på sigt i en fase 2, når det går op for folk at man i bananen betaler 0.5% og i københavn 0.15%. (Tal fra hoften)

Jeg ville meget gerne lægge al beskatning over på miljøbelastningen, til niveauer hvor en klimabelastning bliver afgiftbelagt i en sådan grad at det bevirker en meget væsentlig adfærdspåvirkning.

Det kræver international konsensus, og det er svært. Indtil den kommer bør vi så i mine øjne tilrette beskatning mest muligt mod den påvirkning.

Økonomisk kan der diskuteres meget om hvorvidt den kommende beskatning er bedre, i et klima perspektiv ligner det et kæmpe fejlskud.

En 2V kan nemt koste omkring 35000kr I skatter efter omlægningen. 72000kr f.eks. for et 5V hus med grund er overdrevet billigt sammenlignet.

Tag f.eks. disse 2 på samme vej:
https://www.boliga.dk/bbrinfo/D527C1...skatteberegner
https://www.boliga.dk/bbrinfo/A8D71A...skatteberegner

Lejligheden stiger fra 13684 til 36378 for en 2V.
Villaen stiger fra 48393 til 71908 for 5V.

Villaen er 2.35x større(BBR) og optager et grundareal svarende til en 20 lejligheder, men betaler kun 2x fremover.

Så kan vi diskutere byggeprocenter og andet. Men vi kunne også lave hele sjælland til et villakvarter og sætte vores økonomi 50 år tilbage.

Vand.... how do you figure?

Varme og el... konverteret status fra erhverv til beboelse i 2012, og dermed renoveret efter BR2015 (solceller og jord til vand vp). Så jeg vil påstå at jeg forbruger mindre energi end de fleste lejligheder i Danmark.

Jord har jeg forklaret. Tilbage til manglende rimelighed.

Det er da helt inden for skiven i det nye system, så hvad kan være problemet? ;-)


606kr/m2 til den ene og 449kr/m2 for den anden.
Det er ca 527 i snit, så hvis det er inden for spændet 421-632 kr/m2, så er der INGEN klageadgang (+-20%)

Det er definitionen på dansk retfærdighed, om de så var ens, på samme etage, samme opgang, samme udsigt til samme baggård, så er ~50% i skatteforskel pr. ny definition ok og kan ikke klages over.

Jeg er meget spændt på hvor det hele lander. Personligt syntes jeg de 20% er ret vildt.

Det bliver også interessant hvad der sker når regnemodellen løbende rettes til og optimeres. Det er nok sjovere at få sin skat halveret end fordoblet, når man rammer et af yderpunkterne fra beregningskørsel til beregningskørsel. Nå lillemor, fra næste år skal vi lige lægge 3K mere om måneden end vi plejer efter skat, nu har vi byttet skatteberegning med naboen. Klage? nej, det kan man ikke.

Blot lidt fakta.

• Danmark har internationalt set en meget høj løbende boligbeskatning (vistnok den næsthøjeste i OECD-landene).
  
• Uanset det såkaldte "boligskattestop", så er boligskatterne steget meget voldsomt gennem mange år, så ejendomsskatternes andel af de samlede skatter er øget betragteligt.
  
• Boligskatterne skal selvsagt ses under ét. Vi har samtidig et rentefradrag. Nogle anser det derfor for rimeligt at modregne rentefradraget fra ejendomsskatterne - det er imidlertid et uhyre tvivlsomt regnestykke.
  
• Man giver ikke rentefradrag for at støtte boligejerne, men for at sikre symmetri i skattesystemet. Vi kan selvsagt (på ny) også gøre renteindtægter skattefrie - men det var faktisk fordi, at det føltes socialt uretfærdigt, at man begyndte at beskatte renteindtægter og derfor begyndte at give rentefradrag.
  
• Rentefradragets værdi er i mellemtiden styrtdykket - mens ejendomsværdiskatten er fortsat op med raketfart. Hvilket også viser, at de to ting ikke rigtig hænger sammen.
  
• Den meget høje løbende beskatning skal til gengæld også ses i lyset af, at kapitalbeskatningen er næsten ikke-eksisterende. Det er der meget store fordele ved, fordi det beskytter mobiliteten, der er udfordret i Danmark, fordi man ikke kan undgå løbende beskatning ved at bo det ene eller andet sted. Omvendt ville man kunne undgå en alternativ kapitalbeskatning og dermed en forringet boligstandard, ved blot at blive boende. Desvære det samme, som vil ske med boligskattereformen, fordi den rammer nogle typer af boliger hårdt.
  
• Ved at vælge en meget kort overgangsperiode, med ganske store konsekvenser, har politikerne markant øget risikoen for usikkerhed, panikagtige beslutninger og fejlvurderinger hos den enkelte boligejer/-søgende. (Det er jo et politisk valg. Men man må have sympati med dem, som peger på, at forsinkelsen af de nye ejendomsværdier, der skulle have ligget klar sidste år, bør give anledning til, at man politisk genovervejer situationen.)
  
• På sigt virker boligskattereformen dæmpende på fremtidige prisudsving. Det vil gøre både prisfald og prisstigninger mindre. Den vil til gengæld også gøre skatteindtægterne mere uforudsigelige, og kan både skære af og lægge til og vil frem for alt gøre det meget sværere for politikerne at kunne indregne ejendomsskatterne på den lange bane. Hvilket som bekendt er blevet et stadig vigtigere element i dansk økonomisk politik.
  
  Når først boligskattereformen er faldet på plads er der et kolossalt behov for ro omkring boligmarkedet. Vi har haft store skatte-, fordelings-, plan- og udlejningsmæssige samt makroprudentielle indgreb på stribe over flere år, så politikerne nu har grebet ind i boligmarkedet på halvårsbasis. Det er selvsagt uheldigt, at politikerne hermed har skubbet til et rent boliglotteri, når man tænker på, at boligen er danskernes klart største formuegode og vigtigste investeringsobjekt.
  
  Jeg synes ikke, at vi ender et optimalt sted. Men nok er nok. Nu må der altså være fuldt stop for yderligere indgreb, finjusteringer og ændringer i mange år frem. Ro på. Tak. Så vi holder op med at skalte og valte med danskernes økonomi. Det er boligmarkedet i hvert fald helt uegnet til.
  

__________________
"Boligsiderne er finansverdens pornosider"

Du sammenligner skævt - et nyrenoveret hus med en bestående boligmasse.

Præcis din energi foranstaltning bør jo udløse besparelse, i stedet for som nu hvor det giver øget beskatning.

Ifølge denne artikel er England et af de lande med en høj boligbeskatning:

https://www.cepos.dk/abcepos-artikle...sammenligning/


Men se her boligskatningen for London (og det er den eneste løbende beskatning der er - derudover er der en stempelafgift ved køb, og det er samme niveau som i DK):

https://www.westminster.gov.uk/counc...ands-and-rates

Det allerhøjeste man kan komme til at betale er omkring 13000 kr. om året. Gad godt gå de her opgørelser efter i sømmende. Har ikke fundet noget land hvor et hus koster 70.000 kr. eller en 2v lejlighed 30-40.000 kr. om året - end ikke tæt ved!

Forstår ikke hvorfor at flere mener at lejligheder skal slippe billigere end huse. En lejlighed vurderet til det samme som et hus, bør da slippe det samme i skatter. Så nævnes der forbrug - hvad har det med sagen at gøre? Det formodet højere forbrug er jo ikke gratis men pålagt en masse afgifter mv.

Enig i det hele - og især ang. at blande rentefradrag og boligbeskatning sammen er noget pjat, idet belåningsgraden jo afviger, ligesom f.eks. et hus til 2 mio. kr. et sted betaler en anden ejendomsbeskatning end et hus til 2 mio. et andet sted, selv hvis de var belånt ens.