Sløjfe/reducere skatterabat for at minimere stigninger på ejerlejligheder?
 

Om kort tid bliver de nye offentlige vurderinger kendte. Det må formodes at de færreste i offentligheden har sat sig ind i reglerne da det er meget uigennemskueligt. En af de mest opsigtsvækkende konsekvenser vil være en markant stigning i beskatningen af ejerlejligheder.

Spørgsmålet er hvad offentlighedens reaktion på stigningerne bliver. Det kan nemt blive et ramaskrig, og det er ikke utænkeligt at der vil komme en politisk reaktion. Men hvilke muligheder er der? Et element i reformen er den meget langsomme indfasning.

Der er jo netop denne berømte skatterabrat således at ingen reelt kommer til at betale mere, hvis bare de bliver boende. Først når en ny ejer flytter ind, falder hammeren. Men spørgsmålet er om ikke især ejerlejlighedsmarkedet kunne være bedre tjent med en mere umiddelbar indfasning - f.eks. indfasning over 5 år uden hensyntagen til hvem der beboer lejligheden - og at den samlede stigning tilgengæld blev mindre. På sigt vil det selvfølgelig give en samlet mindre indtægt for staten (fordi man på sigt må gå ud fra alle lejligheder skifter ejer og skal beskattes fuldt), men i hvert fald i de første mange år kunne en sådan ændring være neutral for staten, idet der med reglerne som de er nu ikke vil være mange der bliver ramt af de højere skatter de første år.

Personligt synes jeg en mere umiddelbar indfasning er det eneste rimelige og retfærdige. Hvorfor skal man belønnes til evig tid blot for at have købt 1 dag før 2021, eller tilsvarende, hvorfor skal man straffes fordi man pga. måske uheldige omstændigheder er der nødt til at flytte lige efter 2021, og ikke have muligheden før? Det er et demokratisk problem at folk behandles forskelligt, fordi det forhindrer den evt. modreaktion der kunne være imod en urimelig reform, fordi folk bliver lullet i søvn af det ikke gælder for dem (her og nu). Hvis staten mener de nye skattebetalinger er rimelige, så burde det være muligt at indfase dem også overfor eksisterende ejere. Så en løbende indfasning over 5 år virker mere retfærdig og rimelig og vil også skabe et mere forudsigeligt boligmarked, og ikke en kaotisk situation hvor det hele handler om at købe (eller undgå at købe) på bestemte tidspunkter.

Måske er det en bedre løsning. Rent politisk er det bare 100 gange nemmere at sælge ideen med at ingen nuværende ejere bliver ramt.

Alt taget i betragtning synes jeg faktisk det er en acceptabel løsning på problemet med at ophæve “skattestoppet”. Åbenlyst er der udfordringer, fx kendes vurderingsprincipper endnu ikke, man er tvunget til at indefryse stigningen indtil 2021, de 20% “sikkerhedsmargin”, udfordringer med “indlåsningseffekt” i de dyre lejligheder, da køber og sælger vil vurdere vidt forskelligt grundet rabat og sikkert mere. Alt i alt synes jeg dog stadig det er en acceptabel løsning på at komme ud af skattestoppet og hæve beskatning af lejligheder.

5år ville ikke være nok. Og det system vil være et stort problem fremover pga. priserne vil være nød til at svinge relativt voldsomt. Og så vil kommunerne og staten mm svare igen med grundskyldstigninger osv og så sidder du I et negativt feedback cyclus.

Det er også absurt at man øger den faste beskatning så voldsomt, specielt på en boligtype der er den mest samfundsgavnlige. Glem alt om at tro at andre kommer ind på boligmarkedet eller folk der ikke har råd pludseligt får råd. Det bliver bare dyrere at have et sted at bo for alle. Specielt under en urbaniseringstrend.

En 2V ser ud til at stige omrking en 2000kr om måneden I hovedstaden. En 3V nærmer sig 3000kr.

Og vi snakker ikke boliger til 4-5 milllioner, men 2½-3½. Dvs. unge fremover kommer ud med mindre opsparing.

Helt enig! Jeg er ikke bekendt med andre lande hvor ejendomsskatterne på lejligheder er så høje som de kommer til at være. Alle steder hvor jeg kender til er måske højst 1-2000 kr. om ÅRET for lejligheder i de kategorier du nævner, i storbyer, alle ejendomsskatter lagt sammen! Men kunne være interessant at høre fra andre garvede på debatten, om de kan komme i tanker om andre lande/byer med bare tilnærmelsesvist samme skatter. At en 2v pludselig skal til at koste måske 20.000 kr. om året virker helt grotesk og verdensfjernt.

Det er vanvittigt at lejligheds-beboere skal have en absurd rabat ift. hus-beboere.

Ejendomsskat går til velfærdssamfundet. Lejligheds-beboere betaler kun en beskeden brøkdel af hus-beboere.

Lejlighedernes vurderinger har jo i årevis været langt under handelspriserne. Den uretfærdighed bliver der rettet (delvist) op på nu.

Beskatningsniveauet er generelt urimeligt højt - særligt fordi vurderingerne aldrig kan blive mere præcise end +/- 20%.
Et hus kan således have en vurdering der koster 80.000 kr. i ejendomsskat om året, men et andet hus - af helt tilsvarende værdi - kan have en vurdering der koster 120.000 kr. i ejendomsskat om året.
Det er en vilkårlig, uretfærdig forskel på 40.000 kr. om året.

Relativt set ville forskellen være lige så stor hvis beløbene var 8.000 og 12.000. Men i praksis ville problemet være langt mindre.

Den enorme beskatning af fast ejendom er et problem for ligebehandlingen af borgerne. Men jo en konsekvens af de enorme, offentlige udgifter, som flertallet af befolkningen ønsker.

Kan du ikke dokumentere hvorledes lejlighedsejere får rabat .

Kan du ikke dokumentere den enorme beskatning af fast ejendom du snakker om. ?

Beskatning af fast ejendom er i min opfattelse uhyre lav, og indregnes rentefradrag i denne beskatning er ejendomsskatten alt alt for lav.

Arbejdsindkomst er derimod alt for højt beskattet..

Hvordan kommer du frem til at den boligtype er mere samfundsgavnlig end andre boligtyper? Lejlighedskvarterer har vel typisk større problemer med kriminalitet end kvarterer med huse? Alle ghetto-områderne er f.eks. lejlighedsområder.

Ikke alle kan - rent fysisk - bo det samme sted.

Hvis man vil bo ca. samme sted som mange andre, så vil man opleve Udbud-/Efterspørgsel, dvs. priserne vil være relativt højere.
Det gælder uanset om det er villa i Hellerup, sommerhus i Hornbæk eller lejlighed i det centrale Aarhus.

At priserne pt. bliver høje i centrum af de større byer er ikke mere uretfærdigt end at priserne er høje andre steder hvor folk gerne vil bo.

Jeg tror Dahls opfattelse i forhold til samfundsvenlighed handler om miljø påvirkning hvor lejligheder er betydeligt bedre.

At ghettoer kun er lejligheder er en opfattelse.
I min opfattelse er hele Vestegnen en stor ghetto, og eks Albertslund er et eksempel på en skrækkelig ghetto med huse.

Hvis vi som samfund insisterer på at beskatte det at have et sted at bo, så giver det god mening at vi retter op på det misforhold der længe har været mellem enfamilieshuse mv. og lejligheder. Personligt er jeg så heldig at få lov til at betale 72.000 kr. årligt for et alm. hus i Søborg, hvor eks. en lejlighed på Østerbro til +4 mio. betaler 18.000 kr. årligt https://home.mindworking.eu/api/Publ...5-5172f15c7a02 Det er i min optik ikke rimeligt.

Om niveauet vi kommer til er højt skal jeg lade være usagt, men faktum er at vi som samfund har behov for provenuet, og det vil vi fortsætte med at have indtil vi prioriterer anderledes.

Du bor i en bolig der sviner betydeligt mere.
Rimeligheden afhænger af anskuelsen.