Gå tilbage leveret af  Boliga logo    
Boligdebatten.dk   Boligdebatten.dk > Boligdebatten > Generelt
Opret bruger OSS Søgning Dagens indlæg Marker alt som læst


Svar
 
Emne værktøjer Visningsmåde
  #1 (permalink)  
Gammel 23rd August 2019, 04:47 PM
Junior Member
 
Registreringsdato: Aug 2019
Indlæg: 2
Standard Hvem tjener pengene ved en udstykning? Kommunen eller private?

Hej
Som overskriften siger, hvem tjener så egentligt pengene ved en udstykning af jord der før har været eksempelvis landbrugsjord og nu bliver til byggegrunde?

Det er rent ud fra et nysgerrighed perspektiv.
F. eks. koster landbrugsjord på Fyn ca. 140.000 kr per hektar = 14 kr/m2
Mens at jeg stødte på et område på ca. 9 hektar udstykket til ca. 100 byggegrunde ved Bellinge på Fyn hvor priserne ligger omkring 750.000 kr per grund.

Bellinge byggegrund link

Dvs. at hvis jorden er landbrugsjord er den ca. 1.26 mio. kr værd mens at der tilsammen betales ca. 75 mio. kr af dem som køber byggegrundene.
Hvem og hvad går disse penge til?
Selvfølgelig skal der bruges penge til at lave veje, kloak osv. i kvarteret, men dette vil jo langt fra koste 75 mio. kr forestiller jeg mig.
Lad os sige dette koster 30 mio. kr så er der 45 mio. kr "overskud".

Går dette til ejeren af landbrugsjorden eller til kommunen? eller et privat byggefirma?
Såfremt det er et attraktivt område skal grundene jo nok blive solgt og der vil jo være tale om en garanteret gevinst. Så den reelle værdi forøgelse ligger jo i det pennestrøg som giver tilladelsen til at jorden må bruges til byggegrunde istedet for kun til landbrug.
Ergo vil jeg mene at det moralsk/fair burde tilfalde kommunen(kommunens skattebetalere) og så selvfølgelig også en eller anden form for merbetaling til jordejeren f. eks. dobbelt pris i forhold til landbrugsjordsprisen. Det vil jo også være muligt for kommunen (i hvert fald i provinsen) bare at udstykke ved en anden gård rundt om byen og det er jo derved rent lotteri blandt jordejerne hvem som kommunen vælger til udstykning.

Håber der er nogle med indsigt i området som kan uddybe lidt
Besvar med citat
  #2 (permalink)  
Gammel 25th August 2019, 09:21 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Sep 2009
Indlæg: 495
Standard

Min indsigt i området er beskeden og det er naturligvis heller ikke ukompliceret stof. En landbrugsrevisor eller advokat er nok den rigtige at spørge, hvis det skal være helt korrekt.

En ejer af landbrugsjord kan udstykke grunde, hvis jorden ligger i byzone, og som jeg forstår det, kan man som udgangspunkt kun få byzonestatus, hvis grunden grænser op til byzone. Så det kræver noget dialog med kommunen at få byzonestatus og få planarbejdet på plads. Kommunen er som regel kun interesseret, hvis det passer ind i forhold til planer for byudvikling, infrastruktur og skolestruktur.

Kommuner opkøber løbende jord i de arealer, som efter kommunens planer skal anvendes til byudvikling. Her er det ikke unormalt at planlægge 20-30 år frem i tiden. Når der skal indgås en aftale med en grundejer er jord i byzone naturligvis mere værd end landbrugsjord, så kommunen må have et incitament til at købe inden zonestatus ændres. Men de landmænd, der har jord beliggende op ad byzone, kender jo også godt reglerne. Til gengæld kan jeg forestille mig, at det sætter nogle begrænsninger for en landmand, at have jord i byzone.

Se f.eks. sag 26 og 32 her, hvor en kommune opkøber jord til byudvikling:
https://kommune.viborg.dk/Politik/Da...01811211700#26

Så sælger tjener penge, men det skulle kommunen også gerne gøre. Kommuner må ikke sælge grunde til priser, der er lavere end den udgift, som kommunen har ved udstykningen og byggemodning. Det er som regel ikke et problem i de større byer, hvor grundpriserne kan sættes relativt højt. Men i de mindre byer og landsbyer kan det være mere vanskeligt at få pengene hjem igen og der går typisk flere år før grundene bliver solgt.

Så det er en politisk diskussion, om det kan svare sig, når man indtænker andre faktorer end økonomi. Typisk vil man gerne bevare en vis udvikling i landdistrikterne og sikre et befolkningsgrundlag for skoler og institutioner. Så de fleste kommuner har et lager af byggegrunde i mindre attraktive områder.
Ligeledes er det tit relativt gode skatteborgere, der er interesseret i byggegrunde, så kommunen har en interesse i at sælge billigt og i stedet hive penge ind via skatten.
Besvar med citat
  #3 (permalink)  
Gammel 25th August 2019, 09:24 AM
Banned
 
Registreringsdato: Mar 2019
Indlæg: 952
Standard

Selvfølgelig er det jordejerne der tjener penge
Besvar med citat
  #4 (permalink)  
Gammel 25th August 2019, 11:40 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: May 2007
Indlæg: 2,067
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af cp2019 Se indlæg
Selvfølgelig er det jordejerne der tjener penge
Åbenlyst.
De forskellige kommune har dog vidt forskellig strategi om landmanden får noget ud af det.

De mange udstykninger ved Bredballe/Vejle er det fx primært private, der har tjent på, mens det andre stede primært e rkommunen, fordi de har købt/eksproprieret inden byzonestatus.
Besvar med citat
  #5 (permalink)  
Gammel 25th August 2019, 12:00 PM
Banned
 
Registreringsdato: Mar 2019
Indlæg: 952
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af SantaC Se indlæg
Åbenlyst.
De forskellige kommune har dog vidt forskellig strategi om landmanden får noget ud af det.

De mange udstykninger ved Bredballe/Vejle er det fx primært private, der har tjent på, mens det andre stede primært e rkommunen, fordi de har købt/eksproprieret inden byzonestatus.
Er enig i problematikken, men tror omfanget er forholdsvis begrænset, da kommunen skal have god begrundelse for ekspropriering. Fremtidig boligudvikling er bestemt ikke gyldig grund.

Så ja jordejer bør være den vindende hvilket vel også er rimeligt, eller......
Besvar med citat
  #6 (permalink)  
Gammel 25th August 2019, 03:48 PM
Junior Member
 
Registreringsdato: Aug 2019
Indlæg: 2
Standard

Tak for svarene, synes det uddyber processen en del
Min interesse var mest ud fra hvorvidt fordelingen er "fair".

Jeg mener at den pris man kan sælge noget for vel per definition må være fair. Så hvis nogen har købt et hus billigt i 60'erne omkring København og beholdt det indtil nu, er det som sådan "fair" at de kan sælge det til det f. eks. 7 mio. kr mere end de gav for det, selvom denne fortjeneste er opnået uden reelt arbejde og nok er tilsvarende hvad man kunne have tjent ved at arbejde 37 timer hver uge siden dengang og bare er funderet i at man købte hus det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Men her er prisstigningen jo funderet i at efterspørgslen er steget gennem årene.

Når det omhandler udstykning sker den store værdistigning jo så hvis kommunen ændrer zonestatus på jorden til at være byzone. Når det nu er kommunen som står for den reelle værdistigning vil det vel være "unfair" hvis en privat jordejer score en kæmpe gevinst på dette. I den idelle verden synes jeg kommunen burde købe jorden til f. eks. 2x landbrugsjordspris og så derefter lave dette zoneskifte. Selvfølgelig vil man ikke kunne tvinge en gårdejer til at sælge til denne pris(ekspropriering undtaget), men så kan de i provinsen i hvert fald blot byde på andet jord rundt om byen og vil vel dermed kunne byde jordejerne ned indtil en er villig til at gå med til prisen.
Skulle ingen ville sælge til omkring 2x prisen burde ekspropriering så benyttes.

En tilsvarende situation er jo en tilladelse til at bygge et højhus. Lad os sige at en lejlighed tæt på København centrum er 5 mio. kr værd, og det koster 3 mio. kr at bygge en lejlighed, og den generelle tilladelse er at bygge i 5 etager så er en byggegrund 10 mio kr. værd men hvis kommunen giver en tilladelse til at bygge 20 etager så er der jo 75 mio kr mere i spil og grunden er pludselig 40 mio kr værd. Score private disse er er det jo nærmest foræring af kommunen. Det vil i hvert fald kunne betale sig at kende de ansvarlige i kommunen godt...
Besvar med citat
  #7 (permalink)  
Gammel 25th August 2019, 07:11 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Sep 2011
Indlæg: 4,283
Standard

Det er ikke enkelt at fordele kagen efter faste regler, måden hvor efter der udstykkes er vidt forskellig fra gang til gang, hvorfor man ikke bare kan sige hvordan det foregår. Det er dog sikkert at det offentlige får sin kage af udstykning og salg af byggejord. For det første er byggegrunde pålagt moms, så det er de 20 % af kagen. Dertil tinglysnings afgifter og afgifter til f.eks matrikeldirektoratet. Så er der nogen der MÅSKE har et overskud, der ryger i første omgang 22% i selskabsskat. Så hiver en elle anden pengene ud til forbrug på et eller andet tidspunkt, så betales der ca. 50 % i skat.

Så lad os antage at en grund sælges til 1 mio. så røg der 200.000 i moms. Herefter en fortjeneste på f.eks 300.000 til direkte overskud i selskabet, så ryger der 66.000 kr. i selskabsskat. Der var så lige lidt tinglysningsafgift og afgifter til materiel direktoratet jeg glemte, lad os sige kr. 30.000.til noget sjovt, måske en bil, så På et tidspunkt ryger resten ud i forbrug og dermed beskattes de, det er rundt regnet 150.000 kr. Så har det offentlige fået rundt regnet kr. 450.000 ud af det og de der har været inde over har så svimlende kr. 150.000 x antal grunde.

Kikser noget undervejs får det offentlige alligevel sin del, som minimum afgifter og moms. Sådan ser det overordnede regnestykke ud, der er adskille varianter. Om udstykkerne så skal dele noget af de resterende kr. 150.000..........måske. Får udstykkeren måske 2 mio. tilbage, ryger de nok til noget sjovt f.eks en bil, så ryger der ydeligere i de offentlige kasser, det offentlige er jo os alle, så lad os da få udstykket nogle flere grunde.
Besvar med citat
  #8 (permalink)  
Gammel 27th August 2019, 11:20 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Oct 2009
Indlæg: 159
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af SantaC Se indlæg
De mange udstykninger ved Bredballe/Vejle er det fx primært private, der har tjent på, mens det andre stede primært er kommunen, fordi de har købt/eksproprieret inden byzonestatus.
Umiddelbart er al udstykning i 7120 (Bredballe) med private aktører.
Det samme enkelte steder i 7100 (primært tidligere i fx Skibet), mens de fleste andre steder i Vejle kommune er det kommunen, og her er liggetiderne anderledes....

Mon ikke det samme gør sig gældende med både erhvervsjorden og andre områder i Vejle og andre kommuner... At det er et mix af private og offentlige, men at der hvor risikoen er størst (lange liggetider) der er det primært kommunen der står bag....
Besvar med citat
Svar


Emne værktøjer
Visningsmåde

Regler for indlæg
Du kan ikke starte nye emner
Du kan ikke svare på indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer
Du kan ikke rette dine indlæg

vB code er aktiv
Smilies er aktiv
[IMG] kode er aktiv
HTML kode er ikke aktiv
Trackbacks are aktiv
Pingbacks are aktiv
Refbacks are ikke aktiv

Lignende emner
Emne Startet af Forum Svar Nyeste indlæg
Færdigmelding. Hvem giver besked til kommunen? Aliaz Generelt 4 29th December 2014 01:41 PM
S-SF vil straffe private pensioner - eller hvad? pwz Generelt 74 2nd July 2011 07:30 AM
Lade pengene gå ind på boliglånet eller blive i aktier? megatronical Finansiering 9 14th June 2011 07:06 AM
Hvem låner vi pengene af? CN_gold Økonomi 4 29th November 2010 11:00 PM
Myte at offentligt ansatte tjener mindre end private pinkfloydhomer Generelt 34 2nd June 2010 08:04 PM



Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 03:37 AM.



Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2020, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.