|
|||
![]() Hej, jeg har netop købt et hus fra 70'erne på ca. 130m2. I den forbindelse skal der udskiftes til ny varmekilde da olie er dyrt og fyret samtidig er ved at være udtjent.
Som jeg kan se det har jeg 2 muligheder: 1. Installation af gasfyr da der er naturgas ude i vejen. Forventet pris inkl. stikledning,fyr og installation ca. 50.000kr 2. Installation af luft/vand varmepumpe. Forventet pris inkl. installation ca. 80-90.000kr Mit hus er pt. opvarmet med radiatorer men forventer at etablere gulvvarme i bad, køkken-alrum og bryggers med tiden, hvilket udgør ca. 40% af husets areal. Spørgsmålet er: Hvad kan bedst betale sig. 1. Gas er billigere i installation, service og der skal ikke tages hensyn til en larmende ude-del. Men dyrere i forbrug end varmepumpe. 2. Varmepumpe er billig at varme op med men koster mere i service. skal formentlig skifte radiatorer da der er lavere fremløbs temp. Mit hus er ikke tæt og isoleret som et nybygget hus. Det kunne være spændende at høre fra nogen som har stået i samme situation og med de samme overvejelser og høre hvad de er kommet frem til. |
|
|||
![]() Vi har stået med helt de samme overvejelser for 5-6 år siden. Vi startede med at energirenovere gulve, vægge og loft så huset reelt vil svare til energiklasse A, for huset på 165m2. Oliefyret var også her slidt op og vi overvejede flere ting.
1) naturgas som ville kunne laves med nyt effektivt fyr til ca. 40.000 kr 2) luft til vand varmepumpe ca. 100.000 3) jordvarmeanlæg ca. 150.000-200.000 Jeg undersøgte rigtig meget vedr 2), herunder hvilke mærker der var bedst og mest effektive. Den helt store hurdle var støj og de lovpligtige grænser. Der er en jungle og jeg fandt aldrig rigtig ud af om der var et egnet sted i vores have til at opstille monstrummet. De diskrete (for os ude af syne og hørelse) var sjovt nok altid lige op ad naboerne, og så stødte vi igen ind i usikkerheden omkring støj. Det eneste sikre sted på grunden viste sig at være på vores egen terasse lige ved havebordet og grillen, så det var no-go. Bottom line, jeg ønskede virkelig at tage det rigtige og grønne valg, og havde også gjort det hvis omstændighederne havde været der til det. De var de ikke og vi valgte den her og nu billigste løsning, med nyt gasfyr til 38.000 kr alt inkl. Vi betaler i dag ca. 8.000-10.000 per år i gas til opvarmning af hus og vand, så rent økonomisk tror jeg desværre heller ikke de andre alternativer vi havde kan være med. lad os sige at der muligvis kunne skæres 3.000 kr/år af med varmepumpen, hvilket vil betyde at der går 20 år inden break even og det hele formentlig skal udskiftes alligevel. Sidst redigeret af JAFJ : 13th October 2019 kl. 12:27 PM. |
|
|||
![]() Mange tak for et fyldestgørende svar. Jeg selv hælder også mest til gas da det koster det halve at installere og som du selv siger kan det være svært at finde et egnet sted til ude delen. Pengene sparet på installationen vil jeg så kunne bruge til isoleringsmæssige forbedringer.
|
|
|||
![]() Når der er tale om et 70’er hus, så vil jeg vove den påstand, at pengene altid er bedre givet ud på at energi-renovere først.
Vi stod i samme situation en del år siden. Endte med gas og så har vi i stedet kastet penge efter at få lavet gulvvarme (med god isolering), tilsvarende nye energi-vinduer etc. etc. Næste projekt er sokkel og facade-isolering. Når vores “nye” gasfyr en dag er slidt ned (og det bliver nok hurtigere end man regner med pga. det bras de laver i dag), så vil vi igen overveje mere grønne alternativer. Men energi-renovering først. |
Emne værktøjer | |
Visningsmåde | |
|
|
![]() |
||||
Emne | Startet af | Forum | Svar | Nyeste indlæg |
Råd til udskiftning af vinduer | Dean Beags | Generelt | 0 | 30th October 2017 08:39 AM |
Udskiftning af tag. | Ole Elgaard | Generelt | 14 | 5th January 2013 12:51 PM |
Skrotning oliefyr | Proffen | Generelt | 0 | 10th July 2012 09:30 PM |
Slut med oliefyr i 2017 | zaphod | Generelt | 2 | 23rd February 2011 11:57 AM |
Oliefyr til Fjernvarme? | christianc | Generelt | 0 | 4th February 2008 12:38 PM |
Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 11:14 PM. |