En del guldkorn der kommer på banen.

Jeg har det dog bare dårligt med at skulle tage røven på en udlejer. Men det kan vel blive sidste udvej, med de skyhøje priser der er i Kbh. Med hensyn til chikane fra udlejer er det ikke noget, som kan afskrække mig, hvis jeg fandt på at gøre brug af huslejenævnet.

Gennemsnitsprisen på en 50 kvm dårlig københavnerstands-lejlighed på de sider jeg har søgt ligger på 6000 kr.

En ting er chikane... en anden er rå vold og en vis procentdel af befolkningen er psykopater.
Og med bare en lille smule intelligens ville han nok være i stand til at holde sig uden for ordensmagtens klør.

Jeg har set det "praktiseret"...

Hvorfor er det moralsk anfægteligt at sørge for, at (leje- og boligregulerings)loven overholdes? Husk - ukendskab til loven er ingen undskyldning! Vil man leje bolig(er) ud, må man også sætte sig ind i den gældende ret på området - og huslejenævnet er intet andet end et organ, der håndhæver denne og sørger for, at den overholdes.

Ville du reagere på samme måde overfor en person, der anmeldte en straffelovsovertrædelse begået mod ham selv, med det til følge, at den anmeldte blev sat i fængsel?

Det styrker tværtimod min tro på menneskeheden, at der dog er nogen, der medvirker til at lov og orden opretholdes i dette land - heruder går til huslejenævnet eller politiet, når det er nødvendigt.

Du kan vel ikke stemple enhver lovhåndhævelse som ubetinget moralsk, uden at tage stilling til, om den underliggende lovgivning rent faktisk er moralsk.

Som socialist er du selvfølgelig tilhænger af den vanvittige huslejeregulering, men der findes mange andre, der mener at en aftale er en aftale, og at borgerne selv skal have lov til at indgå frivillige aftaler, uden det offentliges indblanding.

Sidst gad du ikke at sætte dig ind i hvad OECD, vismænd og velfærdskommission mener om huslejeregulering. Eller også mente du måske blot, at du som jurastuderende vidste bedre end en masse økonomiprofessorer. Måske skulle du alligevel læse lidt på stoffet i en kommende juleferie? Links til OECD, vismænd og velfærdskommission findes stadig her:
http://www.boligdebatten.dk/51235-post72.html

Hvad gør folk så når udlejer bliver en pain in the ass bagefter?

Det kan godt være at man efter en sag får papir på at man skal have 12*2k tilbage, men hvor meget energi skal man så bruge på det?

Og herefter er udlejer nok temmelig besværlig, så hver gang der skal laves noget eller han på anden vis skal involveres vil det være en kamp.

Og når lejligheden så skal fraflyttes, hvor meget ser man så til sit indskud etc.? Han vil nok kræve erstatning for hver en mikroskopisk ridse...

Det er muligt man har loven på sin side, men der ligger nok flere bekymringer og mere bøvl i det end bare en enkelt opringning til huslejeakenævnet.

Jo. Som borger i et demokratisk samfund er det enhvers pligt - både juridisk og moralsk - at følge den gældende lovgivning. Ellers undermineres grundlaget for demokratiet.

Man kan naturligvis kæmpe for at få ændret en lov - og det er fuldt legitimt - og også en del af demokratiet.
Men når der foreligger en lov, forekommer det mig umoralsk at fordømme dem, der kræver den håndhævet.

Nu bør du vist undlade at skyde mig en bestemt ideologi i skoene - jeg har aldrig udtalt mig om, hvilken ideologi (om nogen), jeg går ind for.

Men i øvrigt ... Går du ind for en fuldstændig og ubegrænset aftalefrihed?
I masser af formueretlige forhold fraviges udgangspunktet i aftalelovens § 1 om aftalers bindende kraft - eks. i forbrugeraftalelovens § 17 om fortrydelsesret ved fjernsalg o.lign. (som ikke kan fraviges til skade for forbruger, jf. forbrugeraftalelovens § 28) eller funktionærlovens regler om opsigelsesvarsler mv., der ikke kan fraviges til skade for funktionæren.
Ud fra ovenstående lader det til, at du må gå ind for afskaffelse af disse bestemmelser i lighed med lejelovens og boligreguleringslovens beskyttelsespræceptive bestemmelser?

Jeg har vist travlt nok med eksaminer i juletiden ...
Men i øvrigt er det ikke korrekt at jeg ikke gad sætte mig ind i rapporterne - jeg skimmede dem igennem og hæftede mig ved interessante punkter. Jeg har desværre for travlt til at bruge dagevis på at gennemgå dem minutiøst.
Den forrige debat gik alene på det økonomiske - og der vil jeg ikke på nogen måde påstå, at jeg ved bedre end adskillige økonomiprofessorer - blot at jeg forbeholder mig retten til at anfægte det.
Herudover er der jo mange andre aspekter af boligudlejning end det juridiske og økonomiske - eksempelvis et sociologisk eller et miljømæssigt synspunkt. Det kunne være interessant at få en række sociologiprofessorer til at undersøge huslejereguleringens konsekvenser ;-)

Vil det sige, at du finder det "moralsk forkasteligt" og "underminerende for demokratiet" at gå over for rødt lys i et fuldstændigt tomt lyskryds med 2 kilometer til nærmeste levende væsen? Mener du virkelig, at også offerløse overtrædelser af al lovgivning er moralsk forkastelige?

Nu har jeg ikke "fordømt" nogen. Jeg har blot skrevet, at du ikke kan stemple enhver lovhåndhævelse som ubetinget moralsk, uden at tage stilling til, om den underliggende lovgivning rent faktisk er moralsk.

Jeg har svært ved at tro, at man kan gå ind for huslejeregulering uden at være socialist i en eller anden afskygning. At man kalder sig noget andet er ingen undskyldning

Jeg har ikke filosoferet tilstrækkeligt over spørgsmålet om aftalefrihed til at kunne give dig et fuldstændigt svar. Men hvor jeg måske kan se nogen fornuft i beskyttelsespræceptive bestemmelser, hvor en forbruger f.eks. ellers kunne rode sig ud i en kompleks uopsigelig aftale, så kan jeg ikke se nogen fornuft i at en lejer og udlejer ikke selv må aftale noget så simpelt som prisen. Og det er emnet her.

Er der i øvrigt andre forbrugsgoder, du ønsker kunstigt lave myndighedsbestmte priser på, ud over lige netop lejeboliger? Hvorfor/hvorfor ikke?

Uden at have læst dine kildehenvisninger grundigt, vil jeg blot kort anføre en enkelt væsentlig gruppe mennesker, som har gavn af huslejereguleringen, nemlig de som har behov for en bolig. Disse mennesker har stor glæde af, at der ikke kan sidde en udlejer og udnytte deres kritiske situation til økonomisk udbytning.

Måske er Ebsen netop i denne pressede situation. Jeg kan godt se, at det kan være kedeligt for udlejere, at de ikke har denne mulighed for at slagte et andet menneske, men det er så det valg man har truffet lovgivningsmæssigt.

Og som jeg plejer at sige: loven er der jo for at beskytte borgerne.

Her synes jeg for en god ordens skyld man burde præcisere at de som har gavn af huslejereguleringen er mennesker med behov for en bolig og tilstrækkeligt gode forbindelse til at skaffe en sådan til en pris der ligger under markedsniveau. De som har en væsentlig ulempe er alle de som betaler en unødvendigt høj pris for deres lejebolig fordi huslejereguleringen begrænser udbuddet af boliger. Man skal have hele billedet med når man tale regulerede markeder. Således kunne man ganske rigtigt få billige biler og spegepølser i østblokken - der var bare ikke så satans mange af dem!

/Bob

Deres situation kan jo ikke være særlig "kritisk", hvis de kan betale f.eks. 6.000 om måneden i et par år - og først derefter gå til huslejenævnet og få tilbagebetalt med tilbagevirkende kraft.

Og hvorfor ikke blot finde en billigere bolig længere væk - det koster måske mere transporttid, men hvorfor skal det nærmest være en menneskeret at bo i København til ingen penge?

En af vismændenes konklusioner fra http://www.boligdebatten.dk/51235-post72.html er i øvrigt:

"Resultaterne er for såvel private udlejningsboliger, andelsboliger og almene boliger, at jo højere indkomst og længere uddannelse man har, jo større en reguleringsgevinst opnår man. Omvendt får langtidsledige og førtidspensionister generelt ikke nogen fordel af huslejereguleringen."