| olh |
26th November 2021 05:50 AM |
Citer:
Oprindeligt indsendt af maiaibing
(Indlæg 436652)
Vi har haft den før herinde i flere omgange: økonomer mener grundskylden giver mening som princip, men ingen bolig- eller skattefolk er enige - fordi den ikke kan gennemføres i praksis.
Så ét er økonomisk teori, noget andet virkelighedens verden. Skat skal fungere og opleves retfærdigt, hvis man har brandbeskatning, som vi har i Danmark.
Samtidig har det væsentlige gennemgående træk i DØR's anbefalinger om boligbeskatningen gennem tiderne - fx Anders Ølgaards særberetning i sin tid - at løbende beskatning er langt bedre end gevinstbeskatning. Dét synspunkt skriver jeg meget gerne under på.
Naiviteten hos DØR's teoretikkere kan vi se i sammenfatningen:
"Et af de argumenter, der fremføres mod grundskylden, er, at den hviler på en særskilt vurdering af grundværdierne.
Det er oplagt, at der er brug for retvisende vurderinger. Vidt forskellige vurderinger af ejendomme og grunde, som umiddelbart er sammenlignelige, er undergravende for tilliden til systemet.
Heldigvis er der gode muligheder for at forbedre vurderingssystemet. I Danmark er der nemt tilgængelige oplysninger om boligernes karakteristika og geografiske data om grundene. Bedre anvendelse af disse oplysninger giver mulighed for at foretage rimeligt retvisende skøn for såvel hele ejendommen som fordelingen mellem bygningsværdien og grundværdien.
Selvom vurderingerne aldrig bliver hundrede procent retvisende, mener vi, at det er velbegrundet at opretholde en særskilt beskatning af grundværdier baseret på offentlige vurderinger."
Allerede i dag ved vi, at selv 10 års arbejde og 3,6 milliarder ikke kan gøre den ublu optimisme til en realitet, for man har allerede helt opgivet at nogensinde beregne grundværdien af knapt 1 million boliger.
|
De teoretiske overvejelser er selvfølgelig vigtige, men jeg tror nu, at der er en mere realpolitisk grund til, at man har fastholdt separat vurdering af grundskyld. Grundskylden går til kommunerne, mens ejendomsværdiskatten går til staten. Hvis man sløjfer grundskylden, står politikerne med det uoverskuelige problem at skulle gentænke udligningsordningen fra bunden, dvs. omfordelingen af midler fra rige til fattige kommuner inklusive diverse statslige særordninger. ALLE vil have holdninger til det spørgsmål, og ALLE vil være utilfredse. Ændring af udligning er den største politiske tabersag af alle, og det politiske arbejde bliver helt uoverskueligt, hvis der skulle laves en radikal gentænkning af systemet. Det er selvfølgelig sådanne opgaver, vi vælger politikkerne til st varetage, men de synes som regel, at det er sjovere at tale om mere populære emner som pålæg, og hvorvidt de bedst kan lide oste- eller makrel-madder. |
