Det er ikke godt at vide. Mener nok selv, at flere forskellige faktorer taler for en mere ligelig demografisk fordeling af befolkningen på flere af de store kommunebyer rundt omkring. Hvilket kan være en gevinst for alle.

Ifølge wiki begyndte urbaniseringen rigtigt at tage fart i 1840'erne.

Det må vel tage af på et tidspunkt? Hvorfor ikke lige nu.. hmm.

Enig. Den Østjydske millionby vokser formentlig ligeså meget som Københavnsområdet (jeg har ikke tjekket).

Og sidst jeg kiggede var væksten blandt unge i Aarhus, Odense og Aalborg en del større end i København - så jo. Det får vi helt sikkert. Men når folk flytter fra fra en lille flække til Aarhus - så er det vel også urbanisering.

Hvis du kigger på f.eks. Kbh.kommune toppede befolkningen tilbage i 50'erne, hvorefter folk begyndte at flytte ud i omegnskommunerne.
Nu er der en ny udvikling i gang, hvor en masse industriområder bliver lavet om til boliger.
https://trap.lex.dk/Befolkningsudvik...nhavns_Kommune

100% at der også sker en vækst i de større kommunebyer. se fx: https://www.nykredit.com/okonomiske-...-gra-i-toppen/

Her kan byerne over 100.000 (Århus, Odense og Aalborg), sagtens være med KBH og i denne: https://www.danskindustri.dk/arkiv/a...elen-af-aldre/ ses det at vækstniveauet er det samme for 20.000-100.000 indbyggere

I byer under 20.000 er gennemsnitsalderen er det til gengæld ikke gået så godt fra 2010 til 2019 og de ligger på 0%. Siden 2010 er antal personer i landdistrikterne/byer under 1.000 indbyggere faldet med 5,3% på trods af en generel vækst på 5% i befolkningen. Det er ikke et godt tegn hvis man vil have vækst. Det er selvfølelig ikke en facitliste til fremtiden, men sådanne trends vender utroligt sjældent på landsniveau og artiklens gæt er også at det kommer til at fortsætte fremadrettet.

Tja, tjo. Folk flyttede primært til de område som i dag er en del af København som Ballerup og Gladsaxe.
KBH i 50'erne var et usundt sted med alt for tæt bebyggelse af dårlige lejligheder. Det er blevet saneret og der er nu engang plads til færre beboere på kommunens areal hvis lejlighederne er 100m2 med 3 indbyggere end der er hvis lejlighederne er 60m2 og med 5 indbyggere.

Med fare for at bringe en allerede diskuteret analyse/fremskrivning på banen igen:

https://www.bvc.dk/media/1838/demogr...kommuner. pdf

Det kan naturligvis godt være, at 2-3 år med mere hjemmearbejde vender en global urbaniseringstrend, ligesom der sikkert også kommer en dag med et renteniveau som senhalvfjerdserne...

Indtil da, ser man primært ynkelige forsøg på, at opretholde levende frilandsmuseum, i områderne udenfor de større byer (kig på antal ansatte i landbrug/støtteerhverv over tid). Gerne med tvang. Flere uddannelser skal flyttes ud, så de kan gøre de allerede ikke besatte studier udenfor de større byer selskab.

De unge stemmer forsat med fødderne, og foretrækker byerne, med alle de udfordringer dette giver i forbindelse med bolig etc. At der så er en svag grad af forkælelse over, at man kun vil bo på kollegium inden for voldene, men ikke i Taastrup, er en anden sag.

M.A.O. man bør sætte ind hvor det batter - mangler der f.eks læger i yderområderne, skal man øge optaget på de etablerede medicinuddannelser, så ordner almindeligt udbud/efterspørgsel efter en årrække resten.

Har tidligere været fremhævet (men vist ikke i denne tråd). Og enig i, at den er rigtig god at få forstand af.

Danmark er internationalt set stadig underurbaniseret, hvilket kan henføres til de manglende strukturreformer helt frem til midt i 1960'erne, hvor landbruget spillede en alt, alt for stor rolle i dansk erhvervspolitik.

Det var således først i 1958, at børn på landet fik mulighed for samme skolegang, som børn i byerne, fordi landbruget frygtede at kommende generationers landbrugsmedarbejdere fik en solid grunduddannelse og stak af til bedre og mere vellønnede industrijobs.

I dag rider Danmark på en velstandsbølge, men i 1965 håber Jens Otto Krag i sin nytårstale mere beskedent på, at Danmark kan blive "et moderne land på linje med det øvrige Europa". Så det er bestemt ikke nogen naturlov. Krag var måske den første danske statsminister der så strukturproblemerne klart og tog alvorligt fat på at løse dem, hvilket også var grunden til, at han så indædt kæmpede for Danmarks EF-medlemskabet.

Men vores byer hænger stadig efter - og drømmen om den lykkelige landsby har vel næppe været stærkere i dansk politik de sidste 50 år, selv om alle de unge stadig vil væk fra småborgerligheden, tomheden og de forblæste marker derude.

__________________
"Boligsiderne er finansverdens pornosider"