Jeg har et hus fra 40'erne som skal sættes i stand og i den forbindelse skal det have nogle nye indvendige døre. De originale døre er desværre væk, pånær to er fyldningsdøre med hhv. en og 4 fyldninger, som ikke er i så god stand.
Det er endnu ikke helt afklaret om det skal være fyldningsdøre eller evt. mere plain lakerede finerdøre i mørkt træ, hvilket vil passe fint nok til husets stil.
Jeg har fundet følgende producenter, så jeg vil lige høre om I har erfaringer med indvendige døre (udover de billige fra byggemarkedet).
Swedoor (Craft serien er håndlavede fyldningsdøre - eller Stable Nature som er finerede glatte døre)
Vahle (lækker instagram-presence, men i den dyre ende)
Østrup Dørfabrik (ser ud til at kunne lave alt)
Nordhavnssnedkeren (snedkerlavede fyldningsdøre, i den dyre ende)
Trehøje (tømrerens tip - virker lidt industrielle i det, nok kun relevant ved finerede døre)
Er der andre jeg skal kigge på - nogle der er gode eller dårlige?
Andre erfaringer med udskiftning af indvendige døre?
Det er flot lavet, men der er så bare lige en lille detalje omkring håndtag og lås, der nok kun kan løses med mindre lister og så bliver resultatet lidt anderledes?