Hm - jeg vil medgive ret stor jobsikkerhed - men jeg er altså overenskomstansat og ikke tjenestemand og kan derfor også fyres i sparetider! Mindre skattekroner ind i kommunerne=fyringsrunder også dér! Da jeg ikke er tjenestemand og ikke kom i arbejde lige efter min uddannelse - og ja jeg har brugt tid og statsgaranteret studielån (til 20 % i rente om året!) på at tage en uddannelse - og har betalt hver en øre tilbage - cirka 3 gange det beløb, jeg lånte - så er min pension ikke værd at råbe hurra for. Ang topskat - jo det er surt at skulle betale så meget af de sidst tjente kroner, men hvis det er til luksus, som fladskærme, dyre biler, sommerhus, spaophold har jeg ikke så ondt af det. Kassedamen i Netto (det er altid hende, der bliver hevet frem, ikke ) bruger sine penge på det allermest fornuftige - husleje, el, vand, varme, transport etc - så dér tæller hver en krone. der sgu da forskel på at måtte undvære en ekstra flaske god rødvin eller skulle overvej endnu en kødløs dag på budgettet!

Nej, men du har åbenbart ondt i røven over at andre tjener "så meget" så uden der er grund til det, skal dem der tjener mere end dig også forholdsmæssigt betale mere i skat.

Et forslag. Alle betaler der samme procentsats i skat. Så vil dem der har en indtægt på f. eks. 300.000 skulle betale 50 % som giver 150.000. En der tjener 600.000 med 50 % skulle betale 300.000.

Så betaler den med 600.000 stadig det dobbelte af den anden i skat.

Argumentet med at når højtlønnede (eller alle andre) skal betale mindre i skat, så er det jo bare flere af deres egne penge som de får tilbage, er meget søgt efter min mening.

I praksis så går en højtlønnet jo med til en given løn ud fra hvad vedkommende forventer at få udbetalt efter skat, fradrag osv.

Når skatten så lettes, så får han pludselig flere penge udbetalt, uden at have ydet eller produceret mere.

Den bruttoløn han i første omgang fik tilbudt fra virksomheden er jo funderet i det skattetryk der er i landet, og om firmaet kan konkurrere osv.

Hvis vi pludselig fik 20% flad skat eller der skete andre skattemæssige ændringer, så ville bruttolønningerne falde, sådan at den udbetalte løn ville nærme sig det den var før. Det er jo også en af idéerne med at sænke skatten på arbejde: At firmaerne kan sænke bruttolønnen så de bedre kan konkurrere med udlandet osv. Det kan helt sikkert være en god idé, men er igen et mellemværende mellem stat og virksomhed. Lønmodtageren kan være ligeglad.
Med andre ord: Når det handler om at købe arbejdskraft på arbejdsmarkedet, så er arbejdstager interesseret i den pris han får i hånden, ikke de "afgifter" som køber tilfældigvis skal betale til en 3. part.

Jeg er helt med på at det er en ret kompleks og ikke-lineær differentialligning vi snakker om her. I det omfang at firmaerne i Danmark indtil nu har kunne producere samtidigt med at de betalte de nuværende høje bruttolønninger, så vil der naturligvis være plads til den vis konkurrence som især for de eftertragtede medarbejdere ikke vil føre til at bruttolønnen vil falde så meget at den udbetalte løn var lige så lav som før.

Jeg synes bare at det er unaturligt at fokusere så meget på bruttolønnen som "mine egne penge". Folk kan da være komplet ligeglade med bruttolønnen, ligesom de kan være komplet ligeglade med hvad en vare koster før der kommer moms på. Bruttolønnen er ikke kun et produkt af lønmodtagerens evner osv. men også et produkt af skattesystemet på det arbejdsmarked hvori bruttolønnen er givet.

Skatten og bruttolønnen kan i mange sammenhænge for almindelige lønmodtagere groft sagt ses som et mellemværende mellem virksomheder og stat. Hvis virksomheden ikke synes den kan drive virksomhed i det pågældende skattemiljø, så må de jo lade være. Både virksomheder og lønmodtagere kan jo stemme med deres fødder og flytte et sted hen hvor de synes at den samlede pakke er bedre. Og så må staten tage det til efterretning og se om skatten skal ændres osv. Indtil videre har det ikke været et problem for Danmark at være konkurrencedygtigt på dette punkt. Det kommer muligvis nu, men kommer jo ikke nødvendigvis lønmodtagere så meget til gode, men snarere virksomhederne.

Bruttolønnen bliver kun vigtig for modtageren af lønnen når vedkommende kan få alverdens mærkværdige fradrag.

I det tilfælde hvor folk er selvstændige er det blot kunden der er "virksomheden" i ovenstående. Det er stadig det som den selvstændige får ud af det netto, der er vigtigt for ham.

Jeg må nok hellere, igen igen igen, anføre at jeg mener at skatten på arbejde skal ned, herunder også marginalskatten for højtlønnede osv.

Jeg mener bare at det er kunstigt at fokusere så meget på bruttolønnen. Bruttolønnen er et ligegyldigt tal som angår virksomheder og stat. Nettolønnen angår lønmodtageren. Hvis virksomhederne bliver nødt til at give højere bruttolønninger end de har råd til, så må de stemme med deres fødder. Hvis lønmodtageren synes at nettolønnen er for lav, så må han stemme med fødderne. Staten må så tage konsekvensen af dette, hvis det er nødvendigt, og ændre på skatten. Indtil videre har det som sagt ikke været et problem for staten Danmark at lave et attraktivt marked/miljø for virksomheder eller lønmodtagere.

Det her har faktisk været et af mine personlige mantraer de sidste mange år. Jeg mener at man skal gøre sig fortjent til sin stemmeret. Ligesom vi har differentieret skat i DK burde det ligeledes resultere i differentieret stemmeret. Betaler man 15% topskat og 6% mellemskat bør man få 21% mere stemmeret end folk der kun betaler bundskat. Godt at høre at det er et synspunkt der er på vej frem.

*fnis* Ja, totalt meget på vej frem!
Blandt de liberale ufo-tosser...

Objektivt set er det vel ikke mere uretfærdigt end progressiv skat.

Det er jo bare progressiv stemmeret.

/BF

Når Bruno Madsen skyder mig nogle tanker i skoene - og i øvrigt ikke særligt sprogligt sobert! - vil jeg lige rette nogle ting. Jeg synes heller ikke, at det nuværende skattesystem er ok. Jeg kan heller ikke se det rimelige i, at man skal straffes for overarbejde (det bliver jeg forøvrigt også - de penge er også højt beskattet for mig) - men det retfærdiggør jo ikke at en skattelettelse kun kommer de til gode, der har meget i forvejen. En skattelettelse bør vel komme alle til gode - eller er jeg helt forkert på den? Det skal vel ikke være som i "de betroede talenter" fra Bibelen: "til dem der har, skal mere gives og til dem, der ikke har, skal det lidet de har, endda fratages dem" - et skriftsted jeg aldrig har forstået Det er vel ikke rimeligt - selv ikke for en borgerlig regering - at en skattelettelse skal financieres af de lavest lønnede!? Det er jo ikke ensbetydende med at de højtlønnede - hm - gad vide i hvilken kategori politikerne selv havner - ikke skal have skattelettelser. Skattelettelse burde vel være for alle - men når bankdirektører mener, at en årsløn på et par millioner lige kan slæbe an, så mener jeg rent personligt, at det er i orden, at han betaler en del i skat jvfr. bemærkningen om bruttoløn contra det folk får udbetalt. Det jeg brokker mig over er, at nogle mener, at man bare kunne have taget en uddannelse og så forøvrigt arbejde fuldtids, så skulle det være nok til at havne i kategorien "tjener på skattelettelsen" - det er der mange, der ikke gør, trods uddannelse og fuldtidsarbejde. Al ære til dem, der vil arbejde 60 timer om ugen (gad vide hvor lang tid de kan gøre det uden at bryde ned og "koste" samfundet i hospitalsindlæggelser ) - og selvfølgelig skal skattesystemet også være fair for dem. Men at sætte lighedstegn mellem løn og arbejdsbyrde er vist en tilsnigelse. Mange arbejder hårdt uden at tjene ret meget på det, mens andre ikke arbejder meget for den løn, de får. Find selv eksempler - dem er der nok en del af og selvfølgelig også på det modsatte. Jeg mener at en skattelettelse bør komme alle til gode og det gør den nuværende/projekterede ikke.

Jesus var jo som minimum socialist, så han snakker nok ikke om penge her.

Mon ikke:

Er du svag i troen, så ender du hurtigt som vantro.

Er du stærk i troen, så vil din tro vokse yderligere.

/BF

Det er sgu da det værste ævl jeg har hørt længe!!
At bidrage til samfundet er da uendeligt mere differentieret end at det blot kan måles i skatteprocenten.

Alle der er med til at definere og skabe de værdier det danske samfund er baseret på skal da have lov til at stemme fuldgyldigt selvom det de bidrager med ikke nødvendigvis kan måles i kroner og ører.

At diktere at dem der betaler mest i skat skal have merindflydelse fordi økonomi er den grundlæggende byggesten samfundet er baseret på er så ultra-liberalisitisk og værdinedbrydende at det skriger til himlen.

Er lykkelig for at folk der tænker som dig udgør et ubetydeligt mindretal......

Har du en mere lødig argumentation for f.eks. progressiv skat?

Jeg har ingen mening om Brunos udsagn i øvrigt ud over, at det da rent historisk set har været fremført af mange kloge mennesker igennem årtusinder. Det klassiske græske demokrati, som er stamfaderen til vores demokrati, var netop sådan opbygget. Kun frie mænd havde stemmeret. Slaver og kvinder måtte vente 2000 år mere. Så mere utreret er det ikke. Og mange af de samfund fungerede da også fint.

/BF