En gang i går aftes på TV2 News havde en eller anden meget alvorlig kvindelig erhvervsjournalist et interview med en tilsvarende meget alvorlig mandlig økonom / virksomhedsrepræsentant omkring deflation.

Årssagen var, at Sweitz ultimo marts 2009 havde målt deflation i sin økonomi, og at Irland tilsyneladende lå lige på nippet som den næste. Begge var vist i løbet af 3 til 4 måneder rykket fra 3 til 4 % inflation til nu lettere defaltion.

Både journalist og økonom / virksomhedsrepræsentant havde meget tralt med at påpege, at deflation var noget forfærdeligt noget, - ja de sagde flere gange "deflationsspøgelse".

Nu har jeg i min utrolige naivitet utroligt svært ved at se problemerne ved nogen af de tre scenarier.

1) Deflation er godt for opsparere men mindre godt for gældsættere. Forbrugeren vil formodentligt typisk spare ekstra op og så købe sine varer. Men han vil stadig købe sine varer. Forbruget vil formodentligt falde lige efter, når behovet indtræffer. Lossepladserne vil heller ikke blive fyldt op i samme omfang som nu, og forureningen vil være mindre. Men hvis tilstanden er stabil, så kan alle vel leve fint med det efter en tid.

2) "0"-inflation er godt for opsparere og for gældsættere. Forbrugeren vil formodentligt typisk spare op og så købe sine varer. Men han vil stadig købe sine varer. Forbruget vil formodentligt falde lige, når behovet indtræffer. Affald og forurening vil formodeligt ligge i "neutral". Men hvis tilstanden er stabil, så kan alle vel leve fint med det efter en tid.

3) Inflation er godt for gældsættere men mindre godt for opsparere. Forbrugeren vil formodentligt typisk spare mindre op og så købe sine varer. Men han vil stadig købe sine varer. Forbruget vil formodentligt falde inden behovet indtræffer. Lossepladserne vil blive fyldt op ekstra hurtigt, og forureningen vil være stor. Men hvis tilstanden er stabil, så kan alle vel leve fint med det efter en tid.

Det som jeg egentligt savnede i interview'et var, at de forklarede, at ingen af de tre tilstande er et problem i sig selv.

Problemet er skift imellem tilstandene. Eller værre: hurtige skift imellem tilstandene.

Og så manglede de hele forhistorien: Deflationen er kun et rigtigt stort spøgelse, fordi man for kort tid siden var alt for lempelig med kreditterne. Over måske 30 år.


Først regeringer m.v. der prøver at sætte turbo på forbruget via lave renter og lempelige lånevilkår. I.e. opmuntrer til stor personlig gældsætning.

Og så den type korrektioner, som vi ser nu. Som opmuntrer til hurtig nedbringelse af gæld.


Helt personligt foretrækker jeg "0"-inflation, da det hverken giver fordele til opsparere eller gældsættere. Forbrug, affald og forurening kommer også nogenlunde der, hvoer det "naturlige" behov er.


Deflation bliver nok det næste "hotte" emne.


/BF

deflationen har det bare med at gå i selvsving... folk/virksomheder osv udskyder det lige en gang til og så engang til, da det jo bliver billigere i næste uge...

fint nok at folk stadig køber deres kartofler, men alt andet går i stå.... se bare 30'erne...

så deflationen e ren rigtig dræber og stopper al udvikling i samfundet....

Hvis man har en situation hvor aktivboblerne skal punkteres og skal tilbage på et realistisk niveau hvor der er ligevægt, så er de vel naturligt med en kraftig og mellemlang deflation ?

Selvfølgelig har det nogle ubehagelige bivirkninger, men hvad skulle alternativet til deflation være, hvis aktivboblerne skal punkteres ?

Hvorfor accepterer man ikke at deflation er en naturlig del af markedsmekanismen, man kan ikke forhindre markedskræfterne i at foretage den nødvendige nedskrivning af aktivmassen alligevel.

Pinen i denne fase med korrektion af aktivmassen bliver både længere og dyrere end nødvendig, fordi man med statsmidler forsøger at stritte imod den økonomiske naturlov.

Lad os endelig få fuld deflation uden statsindblanding, så kan aktivmassen korrigeres hurtigt og vi kan komme videre i livets proces uden spildte statsmidler på nyttesløse hjælpepakker.

Boligmarkedet skal nok komme ned i naturligt niveau, men med alle de forbandede skatteyderbetalte hjælpepakker får vi måske fald i yderligere 3-4 år i stedet for kun 1 år.

__________________
De store prisfald har vi endnu tilgode. Den vestlige udgave af det "albanske pyramidespil" er tæt på kollaps.

Når vores centralbanker har en eksplicit målsætning om at inflationen skal være stabil på 2% pa., og den så er negativ, så er det et tegn på at deres styring ikke fungerer. Det er det egentlige problem.

Ja, men hvorfor bruger centralbankerne så mange statsmidler på at forsøge at nå en inflation på 2%. Mener centralbankerne at de får "value for money" i denne situation med alle de statsmidler der brændes af ?

De må da i denne ekstraordinære situation kunne se, at staternes centralbanker ikke har penge nok til at bekæmpe en naturlig korrektion af aktivboblerne ?

Hvorfor lader de ikke den nødvendige korrektion af aktivmassen ske hurtigt, for så bagefter at genoptage den økonomiske styring. Det ville både være meget mere effektivt og meget billigere.

Kollapset i alle aktivklasser kan ikke undgåes, men pinen kan med meget store omkostninger trækkes ud til at dække en periode på 3 til 5 år.

Det giver ingen mening !

NB: Købere i dagens marked pådrager sig et enormt værditab. Det bliver umuligt at genvinde i deres levetid.

__________________
De store prisfald har vi endnu tilgode. Den vestlige udgave af det "albanske pyramidespil" er tæt på kollaps.

den gamle formel:

Pengemængde X omsætningshastighed = BNP = priser X mængder.

Vi ved at mængderne falder - det kan vi se alene af alle de skibe rederne lægger op. Som SortKaffe for meget længe siden påpegede, så vil faldende mængder give faldende priser. Dels fordi, der nogen ophørsudsalg; men nok så meget og på længere sigt mere alvorligt, at der er store mængder uudnyttet produktionskapacitet. Da moderne industri er ret så investeringstung, så betyder det store mængder af investeret kapital, der ikke bliver betalt tilbage - der vil stadig blive produceret, for dog at få en lille smule til betaling af gælden/investeringen. Et ophørsudsalg er en justering af kapaciteten, det er en decideret deflatorisk prisnedsættelse ikke. Med andre ord man piller man investeringerne ud af BNP udover forbrugets reducerede mængder og priser.

Vi har altså et accellererende fald i BNP.

Den gennemsnitlige omsætningshastighed er allerede, som følge af finansdelen af krisen, stærkt reduceret. Falder BNP som følge af at mængder og priser falder - ja så brister drømmene om at kunne tjene sig ud af tabene. I det omfang pengene er tabt er deres omsætningshastighed 0 - indtil nu har man forsøgt at holde skruen i vandet ved at sætte Nationalbankernes pondus agter og komme med hjælpepakker - det vil ikke være nok mere.

Hvor pengemængden hidtil har været utilstrækkelig, fordi omsætningshastighed p.gr.a. tab er reduceret, så begynder omsætningshastigheden at få problemer med at komme ret meget længere ned. Når så BNP falder - pgr. af lavere priser og mindre mængder - så bliver pengemængden ganske pludseligt alt for stor - hvilket giver inflation, for mængderne kommer ikke igen lige med det første, fordi investeringerne har sagt farvel. Så er der kun priserne til at give sig - og det går hurtigt. Høj inflation.

Vi kan komme i den situation, at hjælpepakkerne skal spoles tilbage i en vældig fart, for at undgå voldsom inflation. Den hurtigste måde at gøre det på er at hæve renten. MEGET og HURTIGT.

Ingen Vesteuropæiske stater har en pengetank el. at tage af. Der er intet lagt til side til evt. dårlige år.

Der er kun pengetrykkeri og skatteydere på banen.

Lidt somplificeret så betyder pengetrykkeriet, at man forringer al opsparing i et omfang, så de kunstigt oppustede aktiver - her ejerboliger - igen ser attraktive ud. Dermed undgår disse i teorien en korrektion. Men hvad har man så bagefter? Stadig en række bobler, en falleret stat, fallerede opsparere og dybt forgældede fremtidige skatteydere.

/BF

BF, du skal huske at tage højde for renten når du vurderer om det er godt med deflation eller inflation. Deflation er helt sikkert altid godt for dem der sparer meget op, men inflation kan også være ok hvis renten er i orden.

Omvendt er inflation kun godt for gældsnisserne i det omfang inflationen er tæt på renten eller måske endda over. F.eks. er det jo ikke nogen fordel med en inflation på 5% hvis renten er 15%. Så stiger gælden hurtigere end den bliver udhulet af inflationen. For en opsparer er 5% inflation ok hvis man kan få forrentet sin opsparing med 10% men ikke hvis man kun kan få 2%.

__________________
I sincerely believe that banking establishments are more dangerous than standing armies, and that the principles of spending money to be paid by posterity, under the name of funding, is but swindling futurity on a large scale. - Thomas Jefferson

Det har du selvfølgeligt helt ret i.

Jeg prøvede bare at nuancere lidt på den der med "deflationsspøgelset". Hvis jeg også havde taget realrente ind over, så var det vist blevet lidt tungt.

Som sagt så jeg gerne en inflation på gennemsnitligt "0", og så gerne passende lave realrenter, der lige netop afspejler risiko + markedets krav om fortjeneste. D.v.s. renter fastsat af efterspørgsel og udbud på kapital - ikke af regeringers / nationalbankers forgodtbefindende.

/BF

Der er ikke noget galt med deflation. Faktisk så fordre deflation til at folk sparer op. Og det er noget der i høj grad er brug i den vestlige verden.

Grunden til at mange er bange for deflation er at alle deres forgældede luftkasteller ( boliger ) vil styrtdykke i pris. Men sådan er det jo med økonomi: Hvis man beder om at få tæsk, så får man det.