Gå tilbage leveret af  Boliga logo    
Boligdebatten.dk   Boligdebatten.dk > Boligdebatten > Generelt
Opret bruger OSS Søgning Dagens indlæg Marker alt som læst


Svar
 
Emne værktøjer Visningsmåde
  #1 (permalink)  
Gammel 28th May 2009, 11:13 AM
Junior Member
 
Registreringsdato: May 2009
Indlæg: 2
Standard Tilbagebetaling af for meget betalt husleje

Hej.

Huslejenævnet afgjorde for noget tid siden at jeg betalte for meget i husleje, og denne blev af nævnet efterfølgende nedsat betragteligt. Ifølge afgørelsen blev udlejer pålagt at betale mig det jeg havde betalt for meget, senest 1. april 2009. Dette har han ikke gjort, og han har heller ikke reageret på den rykker jeg har sendt ham. Lejernes LO har sagt at jeg skal henvende mig til fogedretten og få dem til at kører fogedforretning mod udlejeren, men de fortæller mig nu at det har de ikke lovmæssig hjemmel til at gøre.

Mit spørgsmål er om der er nogen her der har været i en lignende situation, hvor udlejer ikke frivilligt har ville betale det som vedkommende er blevet pålagt af huslejenævnet? Og i så fald, hvordan er der så lykkedes at inddrive pengene?

På forhånd tak

Daniel.
Besvar med citat
Sponsored Links
  #2 (permalink)  
Gammel 28th May 2009, 11:32 AM
Banned
 
Registreringsdato: May 2009
Indlæg: 489
Standard

Hej Daniel,

Jeg har stået i samme situation (2 gange endda)

Det du indledningsvist bør gøre, er at skrive et brev til din udlejer, som du af bevismæssige årsager sender rekommanderet med indleveringsattest.

Du skal i brevet anføre, at du i henhold til huslejenævnets afgørelse beder udlejer betale det i afgørelsen fastsatte beløb inden 14 dage, og du skal angive fristdatoen.

Du skal samtidig gøre udlejer opmærksom på at du, dersom han ikke efterkommer afgørelsen, uden ugrundet ophold, vil indbringe sagen for boligretten, hvilket med stor sandsynlighed vil påføre udlejer betydelig ekstra omkostninger.

Du skal yderligere gøre opmærksom på, at du såfremt nævnets afgørelse ikke efterleves, agter at give huslejenævnet meddelelse derom. Retsvirkningen af dette er at udlejer så at sige får "first strike". Man kører efter "3 strikes and you are out princippet", dvs. at en udlejer, der 3. gange ignorer en afgørelse fra huslejenævnet, frakendes retten til udleje boliger på livstid.

Et sådant brev gjorde for mig udslaget i det ene tilfælde.

Hvis dette heller ikke motiverer udlejer, så er der ikke andet at gøre end at indlede en egentlig retssag. Hvis din indkomst er under grænsen for gratis retshjælp (ligger ca. ved topskattegrænsen) så gå ned på retshjælpen og få dem til at føre sagen.

Hvis ikke, så kontakt en advokat. Huslejesager er meget enkele at føre, du står ekstremt stærkt med en nævnsafgørelse i håden, og udlejer dømmes til at betale dine retsomkostninger.

Sidst redigeret af Gert Frobe : 28th May 2009 kl. 11:39 AM.
Besvar med citat
  #3 (permalink)  
Gammel 28th May 2009, 02:06 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Dec 2007
Lokation: Søhøjlandet
Indlæg: 121
Standard

Jeg er interesseret på et helt generelt plan (har ikke lignende problemer) så derfor:

Kan Joshua79 ikke modregne huslejebetaling i det beløb udlejer skylder ham, på baggrund af huslejenævntes afgørelse? Jeg forudsætter her, at Joshua79 stadig residerer ved udlejer (ellers giver spørgsmålet ikke mening).

Eller kræver det en egentlig dom fra byretten? I givet fald kan man jo gå i måneder og betale penge til en person som man selv har en fordring på...

/Kim
Besvar med citat
  #4 (permalink)  
Gammel 28th May 2009, 02:09 PM
Banned
 
Registreringsdato: May 2009
Indlæg: 489
Standard

Nej, huslejenævnets afgørelse er ikke en domstolsafgørelse.

Hvis han modregner i huslejen, bliver han sandsynligvis opsagt, og så skal han ud over huslejesagen til at føre sag om opsigelsens gyldighed. En sådan sag vil han formentlig tabe.
Besvar med citat
  #5 (permalink)  
Gammel 28th May 2009, 02:52 PM
Junior Member
 
Registreringsdato: May 2009
Indlæg: 2
Standard

Hej Gert. Tusinde tak for dit svar! Jeg har sendt en anbefalet rykker til ham tilbage i april, som jeg tror lever op til kravene. Jeg fik dog kun advaret ham om at jeg ville gå til fogedretten, og ikke boligretten, da jeg var af den opfattelse at jeg ikke skulle der igennem (på baggrund af rådgivning hos LLO). Jeg har snakket med fogedretten igen, og de har bedt mig om at udfylde et såkaldt betalingspåkrav, som er en blanket de udsteder, da huslejenævnets afgørelse samt min opstilling af beløbet ikke udgør en tilstrækkelig lovhjemmel for dem til at udføre fogedforretning mod min tidligere udlejer. Hvad der så præcis sker når de modtager denne er jeg ikke helt klar over, men jeg går udfra at de sender kravet videre til ham. Men jeg tror da bestemt også at jeg vil skrive til huslejenævnet og gøre dem opmærksom på at han ikke har efterlevet det krav om betaling som de stiller i afgørelsen. Som jeg forstår på dig vil det automatisk medføre at han får det første "strike", men foretager nævnet sig, efter en sådan henvendelse, noget yderligere i min sag, end at give ham et minus i karakterbogen, så at sige?


Vh

Daniel.
Besvar med citat
Svar


Emne værktøjer
Visningsmåde

Regler for indlæg
Du kan ikke starte nye emner
Du kan ikke svare på indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer
Du kan ikke rette dine indlæg

vB code er aktiv
Smilies er aktiv
[IMG] kode er aktiv
HTML kode er ikke aktiv
Trackbacks are aktiv
Pingbacks are aktiv
Refbacks are ikke aktiv

Lignende emner
Emne Startet af Forum Svar Nyeste indlæg
Betaler jeg for meget i husleje? Fremlejeren Generelt 4 28th April 2009 09:31 AM
LLO: Er du sikker på, at du ikke betaler for meget i husleje? Goldfinger Generelt 12 18th April 2009 04:26 PM
Hvor finder jeg opgørelse af skat betalt ift samlet indkomst? Melisen Generelt 3 23rd March 2009 08:09 PM
Om at betale for meget i husleje bikemaniac Generelt 52 24th December 2008 03:37 PM
Betalt husleje for en måned for meget majbritt27 Generelt 6 10th December 2008 09:03 AM



Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 12:09 PM.



Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2014, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.