Hej folkens - specielt om bankpakke 2, så er et af tricksne at lånet kan tilbagebetales vha. aktieudstedelse.

Dvs. jeg låner f.eks. 1 mia til pibens bankaktieselskab.

2 år senere har jeg drukket pengene op og bygget nyt hovedkvarter ved havnen.

Aktierne i pibens bankaktieselskab er sidst handlet til 100 kr. / stk. (jeg solgte to aktier til min mor).

Jeg udsteder så 10 mio. nye (upriviligerede b-) aktier i selskabet som jeg sender til kongeriget Danmark med tak for lån.

Jeg er nu fri for gæld.

I tror selvfølgelig jeg laver sjov.

Det gør jeg også - tallene i den virkelige verden er langt større - start her:

Forside - Finansiel Stabilitet A/S

(Læs loven)

http://www.danskebank.com/da-dk/Pres...forsamling.pdf

(Læs ddbs vedtægtsændringer, der forbereder aktieudstedelsen til tilbagebetaling af lån.)

Og så er der jo den her:

Nyhedsvisning - finans

Der er jo nogle solvenskrav i bankpakke 2 - vi giver jo ikke penge til hvemsomhelst.

Opfyldes de ikke, såeh ... er det jo syndt.

(For kongeriget Danmark, der i bankpakke 1 har garanteret 4 trilliarder bankgæld og kommer til at betale hver en krone/euro/yen ved en bankkonkurs.)

epn.dk - Erhvervsfolk: Send flere penge

Jeg tror det er gået helt hen over hovedet på både erhvervslivet og politikerne at de penge bankerne låner slet ikke vil blive brugt på udlån.

Det er da altid noget at bankpakkerne har stor folkelig opbakning:

Opinion - Er du tilfreds med bankpakke II?

Tak for den info.
Jeg blir stadig mere og mere harm.

Jeg kan godt følge dit "samfunds-sind",--jeg ville så hellere støtte det kapital-hungrende erhvervsliv direkte og uden om de banker der jo har bragt sig selv i uføre. Hvorfor skal jeg støtte at DB har lavet en række uheldige disposioner i hhv. Irland og Finland ? (Samtidigt med at der er udbetalt store chef-bonuser for "job - well done )


Hvis denne jura-studerende har ret:
"Tilbage til kapitalen: Ansvarlig lånekapital og hybrid kernekapial er det samme: Et pengelån, hvor (og her bliver det vigtigt) den der yder lånet lover, at han, i tilfældet af at banken går konkurs, først vil kræve sine penge tilbage fra konkursboet, efter at samtlige andre kreditorer har fået deres penge. I realiteten vil det sige, at lånet er givet på vilkår, der lyder noget i retning af: “Hvis I går konkurs får vi ikke vores penge tilbage, men det er helt i orden – vi tror på jeres forretningsmodel.”
Så er det vist ret sikkert at pengene er tabt hvis banken skulle gå ned.
Hybrid kernekapital. Hvad pokker er nu det? « Verden fra min altan
[/quote]

Jeg syntes solvens kravet er moralskt angribeligt,-sølle 8% ! - Især når det er mine og dine skatteyder penge der bringes ind på den "roulette"

Desuden har jeg en (begrundet) slem mistanke om at midlerne ikke kommer til at tilflyde borgerne og virksomhedderne,-men i stor grad til at dække ovennævnte tab .
mvh
OC

Jeg har i dagens løb forsøgt at indhente lidt oplysninger omkring disse CDS'er. Pga ferie har det kun været muligt at træffe en person med indgående teoretisk kendskab til CDS'er, men med kun lidt praktisk kendskab til Danske Bank situationen, så det følgende er med alle forbehold. Ikke mindst fordi det efterlader det indtryk, at det famøse afkast på 9-11% iflg. nedenstående beregninger ikke virker specielt billigt for banken, hvilket jo mildest talt ikke stemmer overens med konsensus her i forum'et.

Såvidt jeg har forstået er en CDS en forsikring mod, at f.eks. Danske Bank ikke er i stand til at indfri virksomheds-obligationer som banken har udstedt for at finansiere sine aktiviteter. Prisen på disse forsikringer er udtrykt i procent af det forsikrede beløb, (dog som regel opgivet som "basis-punkter").

Ejer man således en virksomhedsobligation udstedt af Danske Bank, kan man forsikre sig mod tab ved at betale f. eks. 3% af obligationens hovedstol hvert år.

I vedlagte plot kan man se prisen for at forsikre "sub-ordinated debt", som efter signe skulle være det mest sammenlignelige med den hybrid-kapital som staten stiller til rådighed. Der er tal for forskellige løbetider, men da prisen skal betales hvert år, er det naturligvis dyrere at forsikre et langt lån i hele dets løbetid, selv om priserne er ens i vedlagte graf.

Priserne er opgivet i basis-punkter, og prisen svinger omregnet til procent mellem ca 2% og ca 4% i "krise-perioden", med et gennemsnit vel omkring de 3%.

Det efterlader så det store spørgsmål. Tager man den risikofrie rente med en vis løbetid, lad os antage den er ca 4.5%, og dertil lægger en årlig forsikrings-præmie på ca 4%, så når vi kun op på 8.5%, hvilket er i underkanten af de 9-11%, selv med den højeste forsikrings-præmie for perioden.

Er det ikke muligt at nogle af de lokale Danske Bank-eksperter her i forum'et kan forklare mig hvor kæden hopper af i ovenstående beregninger? Baseret på debatten er det jo tydeligt at man mener, at 9-11% er alt for billigt.

NB: Det er muligt jeg kan fange en rigtig ekspert på Danske Bank CDS'er for en kommentar på et tidspunkt, men vedkommende er desværre på ferie i øjeblikket. Jeg kan vende tilbage med resultatet, hvis det skulle interessere (?).

Vedhæftede billeder

CDS.jpg (39.1 KB, 3 læst)

Jeg tror man skal passe lidt på med at blande låne-kapital sammen med ejenkapital. Man går fallit når ejenkapitalen er tabt, men derfor kan låne-kapital godt blive dækket iflg de oplysninger jeg har fået.

Mister Danske Bank kun de ca 10% af sin balance (som er ejenkapital-andelen af balancen som aktionærerne står for) så går banken konkurs, men de resterende 90% af passiverne (indskud, obligationer, låne-kapital og hybrid-kapital etc) bliver så dækket fuldt ud med de tilbageværende aktiver. Kun i det tilfælde at banken taber mere end ejenkapitalen, vil hybrid-kapitalen ikke blive fuldt dækket.

Det er så muligt, at hybrid-kapitalen i danske banks tilfælde vil blive omdannet til regulær ejenkapital, men da vil staten jo så også deltage i "upside" som alle andre aktionærer, som kompensation for den øgede risiko.