Danske Bank og Sparbank går i udbrud med rentestigning

John Norden, Nordea udtaler:

Interessant det kun er 2 banker der har behov for at hæve renten og dermed blive væsentlig dyrere end de andre.

Er danske bank mon så bundsolid som visse debattører giver udtryk for?

John Norden er nu fra Mybanker og ikke ansat hos Nordea!

Og interressant at det kun er DB + Sparbank, der hæver renten med 1 %.

Jeg vil gætte på det her er en bevidst strategi fra Danske Banks side om at nedgeare og opnå bedre geografisk spredning i norden.

Man vil vokse i Sverige, Norge og Finland og man vil være lidt mindre i Danmark.

Resultat af en solorentestigning på 1% er i hvert fald at mens Danske Bank er konkurrencedygtig i forhold den solvente gruppe (belåningsgrad under 80%) så er man nu mindre konkurrencedygtig i forhold til den gruppe der skal finansiere +80% ved boligkøbet. Her er Nordea Prioritet Boligkøb nu entydigt mere attraktiv.

Danske Bank vil bare kun have solide kunder.

Dem vil de så også gerne holde på - jeg får samme indlånsrente på mine konti som ellers er forbeholdt aftaleindskud.

Og hvad med Sparbank, vil de også gerne bare være lidt mindre?

Er rentestigningen ikke bare et udtryk for at prisen Danske Bank og Sparbank skal betale for at funde sig er højere, måske fordi de vurderes som "solide" men ikke "bund solide" af de institutioner der funder bankerne. Jeg tvivler på det har meget med vækststrategi at gøre.

Det kan ikke være andelsbolig lån du tænker på her, fordi der er DB slet ikke konkurrencedygtige mere.

Jeg er lige skifte fra DB, selv uden den sidste stigning på 1%, er renten stadig 6,24%. På mybanker.dk står der 18 banker listet som er billiger end DB på andelsbolig lån på 80% eller under.

Fik et brev om en stigning på 1%, men da jeg skulle indfri mit lån fik jeg tilbudt at få den "gamle" rente på 6,24% (altså mindste renten som jo ellers hele tiden havde været aftalen, hvorfra den 1% stigning kom fra beats me - den var 4,85% da lånet blev oprettet).

I øvrigt oplyste DB's direktør at ikke alle ville få en stigning på 1%, de gode kunder ville ikke. Og alligevel forventer de at de kunder som andre vil betragte som gode og som let kan skifte bank bliver, efter at være bleve klassificeret som noget andet end "de gode kunder". Enhver som har fået den sidste 1% må anser sig selv som værende en ikke god kunde hos DB, og bør revidere deres bank loyalitet.

Ikke helt.

I den periode hvor Danske Bank har hævet renten samlet med 3% er:

1. Renten på indlån er sat ned.

2. Nationalbankens udlånsrente reduceret med 0,35%

3. TN-renten, som er den rente bankerne selv bruger til marginalberegninger er faldet endnu mere.

4. Renten på SDO-funding er ikke steget specielt meget.

Der hvor man ser stigningerne er grundlæggende på funding af hybrid kernekapital og på senior gæld, men når man vægter de forskellige kapitaltyper sammen, så kan det overhovedet ikke (på fundingsiden) retfærdiggøre rentestigninger i den skala vi har set.

Hvad er så den reelle baggrunden for stigningerne?

Der er to hovedbegrundelser:

a) Moodys har truet med kollektivt at nedgradere hele den danske banksektor med 3 trin (om det er troværdigt at tage sådan et engangshug vil jeg lade andre om at vurdere), men hvis det sker, så bliver funding ganske rigtigt markant dyrere, og så er der ikke nogen vej undenom prisstigninger og balancereduktioenr.

b) Tab / nedskrivninger kræver større marginer (men det Danske Bank og andre banker ikke forstår er, at tab og nedskrivninger ikke er funding - tab er og bliver tab!)

Da vi hjemtog et boliglån i Danske Bank tilbage i efteråret 2010 var aftalerenten 5,25%. Nu er vi med den seneste rentestigning oppe på 8,00%.

Du har ganske ret i at den seneste rentestigning på alle måder virker som en rød klud i ansigtet på os som kunder - som et signal om at man skulle være mindre solid.

Det provokerer mig at intervallet på boliglånet denne gang ændres fra: 6,25% - 11,60% til 6,75% - 11,60%. Dvs at intervallets topgrænse fastholdes, bunden rykker op og vi får en dårligere placering i intervallet. Det kan ikke tolkes på anden vis, end at vi betragtes som dårligere kunder end tidligere - og det er uden forbindelse til virkeligheden!

Især har jeg vanskeligt ved at forstå rentestigningen i lyset af at vi faktisk siden købet, på rekordtid, har afviklet halvdelen af boliglånet med store ekstraordinære afdrag. Det er de afdrag, som nu bevirker vi fortsat er solvente, trods boligprisfaldene i vores område.

Jeg kan ikke se andet end at rentestigningerne er fordelt automatisk og er givet helt ukritisk hensyn til individeulle kundeforhold. Det er uacceptabelt. Vi har derfor bedt med et møde med Danske Bank med henblik på at få afklaret hvad de reelt er villige til at tilbyde og om det er en bank vi vil arbejde videre med.

Problemet er bare, at udgifterne til tinglysning, stiftelsesprovision etc. langt vil overstige den rentebesparelse vi kan få hvis banken sænker renten et par procent, fordi vi forventer at kunne afdrage den resterende del af boliglånet i løbet af halvandet år. Vores trussel om at skifte virker derfor ikke særligt troværdig.

Det samme gør sig vel gældende på dit andelsboliglån. Du kan godt skifte, men du kommer til at betale kassen når lånet skal flyttes?

Fåret sparker fordi det ikke vil klippes.

Desværre er det dyrt for fåret at slippe væk, og det må lade sig klippe.