Her er et forslag til vækst:

1. Hvis man kan tjene MEGET pr. time er man mere motiveret for at arbejde mere.
2. Hvis man tjener så meget pr. time - og i så mange timer - at man skal betale topskat er man rig. Det er et mål for mange - for så kan man prale med det.
3. Men hvis man skal betale topskat kan en høj topskatte% være lidt demotiverende.

DERFOR:
a) Sænk topskattegrænsen fra 410.000 til 250.000
b) Sænk topskatte% fra 12% til 4%

HEUREKA:
* Flere kan føle sig rige - og dermed stolte og motiverede
* Ulemperne ved topskat er reduceret, hvorved motivationen bibeholdes
* Provenuet bliver mindst det samme

Altid godt med kreative tanker i forhold til samfundsøkonomi

Men:
1. Pas på med at generalisere i forhold til dette; særligt i Danmark, hvor frihed vægtes så højt blandt mange lønmodtagere. Hvis det overhovedet ville fremkalde en ændring, kan jeg kun forestille mig, at jeg i gennemsnit ville arbejde mindre, såfremt jeg fik flere penge per time. Med dansk frihedstrang in mente, så er jeg ikke den eneste. Det er en af årsagerne til, at "dynamiske effekter" udfra min vurdering ikke vil få den helt store effekt herhjemme.

2. Jeg aner ikke, om min egen omgangskreds er typisk eller repræsentativ, men jeg kender ikke en eneste, som har det som direkte formål med arbejdet at blive rig - endsige føle prestige ved at betale topskat.

3. Tjah - det er vel et eller andet sted samme svar som under 1.

For mig at se, så er der kun en gruppe, hvor topskattelettelser for alvor vil betyde noget; enlige specialister og ledere fra udlandet, som overvejer at flytte til Danmark. De har ikke det store behov for vedfærdsgoder som børnepasning, betalt uddannelse, etc og deres tidshorisont er måske 5-10-20 år, hvorefter de måske flytter videre eller tilbage til hjemlandet, så deres motivation til at betale til "det omfordelingscirkus" er nok ikke specielt stor. For dem spiller topskatten ind.

For os som bor i Danmark og har planer om at blive boende, så synes jeg egentlig at topskatten er ved at være nogenlunde rimelig. Måske at %-satsen skal sænkes til max 50% i skat og topskattegrænsen skal løftes lidt til 500.000 kr, men så er vi også ved at være der. En del af det kan for min skyld godt finansieres ved at man dropper skattestoppet på boliger, og så igen får ejendomsskatterne og grundskyld til at følge udviklingen på boligmarkedet. Beregninger har vist at man kunne have undgået de sidste 15% af stigningen i boligpriserne inden toppen af boblen, hvis man ikke havde haft skattestoppet.

Til gengæld, så synes jeg at problemerne for alvor er i bunden af systemet. Der er stadigvæk alt for mange, som ikke får noget kontant ud af at udskifte overførselsindkomsten med et lavtlønnet job. Specielt når man tænker på de høje transportudgifter. Her synes jeg, at man efter svensk model skal kigge både på satserne for overførselsindkomsterne og størrelsen på bundfradraget og bundskatten. Samtidig kunne man luge ud i alt det her med boligstøtte og specielle tilskud til enlige mødre. Lad pengene følge det enkelte individ, så undgår vi snyd og administrationen kan forenkles. Det er i bunden, at incitamentet til at knokle mangler.

Jeg er helt enig - og jeg kan ikke lade være med at sidde tilbage med en mærkelig smag i munden over, hvor stor definitionsmagt, den kreative (og topskattebetalende) medieklasse åbenbart har i forhold til at bestemme, hvor der skal være skattelettelser - der kan hovedparten af politikere og samfundskommentatorer hurtigt blive enige.

Der er INGEN, der taler om at hæve bundfradraget eller sænke grundskatten, selvom det ville komme ALLE til gode og i dén grad være incitamentsskabende blandt de - trods alt - mange lavtlønnede arbejdstagere, der sjældent kommer i mediernes søgelys.

Som sagt, så tror jeg at man undervurderer hvor mange godt betalte offentlig ansatte, som gymnasielærere og administratorer med akademisk baggrund, som stemmer på SF, RV og til dels S. Og som for alvor vil få noget ud af at man hæver grænsen for topskat, ligesom den her kreative klasse i medierne. Det tankevækkende i den forbindelse er nok, at de fleste af ovenstående er på en fast månedsløn, som er uafhængig af arbejdstiden, så de vil nok ikke arbejde mere end de allerede gør, men får alligevel en skilling mere, som de kan bruge til at øge deres privatforbrug.

Jeg er på ingen måde vokset op i en rigmandsghetto, men har nærmere gået på en småbelastet folkeskole, hvor vi kun var 4 fra klassen, som skulle direkte fra 9. klasse og i gymnasiet. Så selvom jeg selv har fået utrolig meget ud af det danske velfærdssystem og fået en solid uddannelse, så kender jeg en del, som aldrig er kommet nogen vegne.

Og her er det tydeligt, at hvis der for alvor var forskel på hvad man tjente, hvis man f.eks. havde taget en kompetencegivende uddannelse på erhvervsskolerne, f.eks. maler, økonoma, etc, og så overførselsindkomsten, så var der nok nogle flere, som havde "knoklet" sig igennem og aktivt fundet et arbejde.

Kære Crumar - lige lidt reply på disse.
Det ER jo selvfølgelig en provokation - men der er også en baggrund.

Jeg hører (læser) hvad du siger (skriver).
Men tror faktisk at du hér tager fejl.

Vi skal måske ikke kun se på en ændrings-konsekvens (fra nuværende til nyt), men også på en mere langsigtet betragtning (hvordan folk reagerer på en situation).

HVIS nu Crumar arbejder 30 timer om ugen, og skal vælge om han vil arbejde yderligere 7 timer om ugen, hvad tror du så vil være det mest motiverende? En marginalskat på 30% eller på 80%? (så er yderpunkterne trukket op).
Min helt klare forventning er at en høj marginalskat afholder en del fra at arbejde mere med det de har forstand på.
I stedet vælger fx dygtige specialister at holde meget "fri", hvor de så bruger en stor del af fritiden på at gøre rent og ordne vasketøj og have mv.
For med den høje marginalskat kan de ikke betale 5 timers "hjemmehjælp" med nettoværdien af 5 timers merarbejde.
Dumt for os alle - især fordi samfundet taber højværdi-produktion på det, mens de medborgere der har det bedst med mere manuelt arbejde må gå arbejdsløse.


Det provokerende er, at jeg angiver at folk i sig selv vil blive glade for at kunne blive betegnet som "rige", blot fordi de betaler topskat.
Det fundamentale er, at de mange der betaler topskat heller ikke synes at der er nogen prestige i at betale topskat.
De oplever blot at samfundet økonomisk "straffer" dem for at arbejde mere, hvorfor de hellere tager fri og så laver mere selv - fx rengøring, håndværker-opgaver mv.

Det kan jeg sagtens genkende.
Målet er heller ikke at blive "rig" (formuende), men mange jeg kender har faktisk et ønske om at købe en iphone, ferie, bil, ...
Og det koster penge.
Mon ikke du også kender mange der gerne vil købe mere end de kan nu?

Det Økonomiske Råd har beregnet, at marginalskatten er så høj, at den øverste del faktisk giver et negativt provenu.

Vores analyse peger – naturligvis med en vis usikkerhed - på, at en (effektiv) skattesats på omkring 60 pct. giver det største provenu fra de højeste arbejdsindkomster. Dette skal ses i forhold til, at den faktiske skattesats i dag ligger i nærheden af 66 pct., når afgifter på forbrug medregnes i beskatningen.

De Økonomiske Råd - Højere skatter på topindkomster giver ikke flere p

Alene af den grund kunne man med rette sænke topskattesatsen fra 15 til 9 %. Da topskatten brutto giver ca. 16 mia. kroner og en del partier vil løfte grænsen med ca. 50.000 kr. som giver staten et umiddelbart mekanisk beregnet (ikke reelt) provenutab på ca. 5 mia. bliver det resterende blot skat der udelukkende har en symbolsk værdi for nogen og som pålægges borgerne, fordi andre stemmer sig til denne særskat.

Stilleskruer i personbeskatningen (2012 provenutal)