Gå tilbage leveret af  Boliga logo    
Boligdebatten.dk   Boligdebatten.dk > Politik og Økonomi > Politik
Opret bruger OSS Søgning Dagens indlæg Marker alt som læst


Svar
 
Emne værktøjer Visningsmåde
  #41 (permalink)  
Gammel 13th November 2022, 11:51 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 152
Standard Det Store Grønne Spring Fremad

I 1958 lancerede Mao Tse Dong "Det Store Spring Fremad" i Kina som med et tigerspring skulle forvandle Kina til en moderne industristat på ganske få år. Ved hjælp af folkets revolutionære begejstring skulle Kina overgå Sovjetunionen i stålproduktion.

Mao mobiliserede folket -mente han - han beordrede de kinesiske bønder til at bygge mini højovne. Der var omkring en million ministålværker i Kina i perioden 1959 - 61, skriver nogle skribenter. Produktionsmålene var høje, og repressalierne, hvis de ikke de blev nået, var brutale. Huse blev brudt ned for at bruge træværket som brændsel. Gryder, potter og pander blev smidt i ovnene for at nå den krævede produktion af jern. Produkterne var oftest nogle ubrugelige brune klumper fulde af slagger.

Det Store Spring Fremad skabte i 1958 også mere end syv millioner små industrivirksomheder i landsbyer over hele Kina, som angiveligt produceredes alt fra cement og kunstgødning til forbrugsvarer. Det så godt ud på papiret, men alle disse virksomheder viste sig hurtigt at være umådelig ineffektive og deres produkter oftest ubrugelige.

Hele den kommunistiske ide - inklusive Det store spring Fremad - var og er baseret på drømme uden hensyn til den småtskårne og pedantiske virkelighed. Folkets revolutionære begejstring viste sig ikke at være nok til at skabe kvalitetsprodukter.

Det Store Spring Fremad var en katastrofe. Millioner af mennesker, der ellers var beskæftiget med fødevaredyrkning i landbruget, blev tvangsudskrevet til alle disse urealistiske projekter, og resultatet var et kollaps af fødevareforsyningen og udbredt hungersnød. Det anslås at mellem 15 og 55 millioner mennesker døde af sult.

Men den Grønne Omstilling, som vi er i gang med nu i Danmark er et helt lignende fantasiprojekt, baseret på drømme, god vilje og støtte og solidaritet fra engagerede vælger-masser. Den er Det Store Grønne Spring Fremad.

Vi nedlægger velfungerende kraftværker og erstatter dem med uforudsigelig sol og vind, som er meget dyrere, uden at have nogen fast plan for, hvordan de uundgåelige udsving i elproduktionen skal behandles. Hvilket vil trække tæppet væk under tusindvis af virksomheder, som skaber vores rigdom.

Vi ønsker at reducere landmændenes kvæghold for at mindske køernes prutter, selv om landbruget i høj grad er med til at skabe vores rigdom.

Vi drømmer store drømme om enorme vindmølle-øer langt ude i oceanet, som skal producere umådelige mængder af "grøn" el.

Men Det Store Grønne Spring Fremad er løsreven fra virkeligheden og kan kun ende med en stor økonomisk krise, hvis vi ikke får forbindelse til virkeligheden meget snart.

Sidst redigeret af Titorelli : 14th November 2022 kl. 07:51 AM. Årsag: sproglige fejl
Besvar med citat
  #42 (permalink)  
Gammel 17th November 2022, 07:16 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 152
Standard Virkningsgrader for Power-to-X

Som jeg tidligere har nævnt, har den højt priste, men dog meget langt fra færdigudviklede, Power-to-X proces nogle gyselige virkningsgrader.

De fleste mener at opbevaring og transport af hydrogen direkte ved meget højt tryk eller ved ekstremt lave temperaturer er uhensigtsmæssig og farlig. Derfor vil man omdanne det til ammoniak eller methan, som kan transporteres og opbevares, og hvis nødvendigt udvinde hydrogen igen på bestemmelsesstedet eller på det ønskede senere tidspunkt.

Det menes at ammoniak er lidt mere effektiv - eller skal man sige mindre ineffektiv - end methan, som "carrier" for hydrogen.

Tilhængere af Det Store Grønne Spring Fremad mener at at man kan bruge den overskuds elektricitet, som generes af vindmøllerne på for eksempel meget blæsende dage, til at producere ammoniak eller methan, som derefter kan opbevares og senere bruges som brændsel i dertil designede kraftværker til at producere el på dage med vindstille. Eller det kan bruges som brændstof for køretøjer og lignende i stedet for oliebaserede CO2 udledende brændstoffer.

Ideen er at producere hydrogen ved elektrolyse, kombinere dette med nitrogen eller CO2 i velkendte kemiske processer, og derefter opbevare eller transportere den resulterende ammoniak eller methan til senere brug eller til brug andet steds. Hvis det senere eller på det andet bestemmelsessted skal bruges som ren hydrogen - for eksempel i brændselsceller - skal det "crackes" ved en andre velkendte processer - som i øvrigt vil udlede CO2 og overskudsvarme.

Trevor Brown fra "Ammonia Energy Association" har skrevet "Round-trip Efficiency of Ammonia as a Renewable Energy Transportation Media". "Round-trip Efficiency" betyder effektiviteten i Mwh inkluderet alle processer fra start til slut.



PEMFC Residential Power betyder ammoniak som "high purity" hydrogen carrier for stationære fuel celler. CHP betyder Combined Heating and Power.

PEMFC automative Power betyder ammoniak som "high purity" hydrogen carrier for køretøjer med fuel celler.

SOFC betyder hydrogen carrier for stationære fuel celler. CHP.

Turbine (CC) residential betyder direkte brændstof for turbiner som producerer elektricitet.

ICE betyder som direkte brændstof i eksplosionsmotorer.

Den venstre skala viser energiindholdet i en ton ammoniak og den højre skala viser "round trip effektiviteten" af den pågældende process. En "netto efficiency" på for eksempel 21% repræsenterer således en virkningsgrad på 21%, hvilket vil sige at man i bedste fald kun får 21 % af det oprindelige indput af energi målt i Mega-watt-timer ud i den anden ende. Værdierne på toppen af hver søjle repræsenterer "best case scenario".

Alle disse kemiske processer kræver kontinuerte processer, og det vil komplicere sagen, hvis processerne skal starte og stoppe som vinden blæser

Jeg håber at det vil stå klart for de fleste at alt dette i enorm stor skala er grønne ønskedrømme, som muligvis - men kun muligvis - først kan realiseres langt-langt ind i fremtiden.

https://www.ammoniaenergy.org/articl...rtation-media/

Sidst redigeret af Titorelli : 18th November 2022 kl. 09:07 AM.
Besvar med citat
  #43 (permalink)  
Gammel 19th November 2022, 10:10 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 152
Standard Vinden blæser ikke hele tiden

D. 18. maj i år vedtog statslederne for Danmark, Tyskland, Holland og Belgien, at hele Nordsøen skal plastres til med vindmøller. Der findes lignende planer for Østersøen.

Klimaminister Dan Jørgensen udtalte i denne anledning: "Alle fire lande ser det enorme potentiale, som Nordsøens kraftige blæst tilbyder os, og vi står klar til at høste det."

I klimaministeriet hersker den fejlagtige overbevisning at der altid blæser en stabil vind på Nordsøen.



Rolf Schuster fra det tyske Vernunftkraft viser el-produktionen fra de fire nævnte landes vindmøller i Nordsøen i perioden januar-april, 2022. Som det ses er der mange dage, hvor elproduktionen er helt ubetydelig.

Vinden kan løje af i løbet af få timer, og hvis der stadig findes back-up kraftværkskapacitet i fremtiden er det et spørgsmål om disse værker kan nå at starte op.

Klimaminister Dan Jørgensen forestiller sig vist at så kan man bare købe noget strøm fra nabolandene. Men når der er vindstille ved Danmarks kyster er der meget ofte også vindstille i vore nabolande, som også er blevet grebet af det Store Grønne Spring Fremad og formentlig meget snart vil have erstattet alle deres kul- og atom-kraftværker med vindmøller.

Vi er vant til at købe el fra vandkraft i Norge, når det kniber, men det skal man heller ikke tage for givet i fremtiden, da nordmændene har lagt et kabel til Storbritanien.



Forventet tysk elproduktion fra vedvarende energi, baseret på tal for december 2021, som er multipliceret med tre i overensstemmelse med den tyske regerings planer for udvidelse af sol og vind. Det forventede forbrug er den brune kurve; solcellerne er de gule toppe; landvind er mørkeblåt og havvind er lyseblåt.

Vi må forvente at situationen i Danmark vil være meget lignende efter den kolosale udbygning af havvindmøller i henhold til politikernes visioner. Dog vil der ikke være så meget fra solceller. Det ses at forbruget og produktionen af el fra sol og vind afviger meget fra hinanden. Forskellen bliver formentlig idag udfyldt af de få resterende konventionelle kraftværker og ved køb og salg.

Men sagen er stadig den at en elforsyning af god kvalitet bør kunne levere strøm der matcher forbruget time for time, endog minut for minut. Men en el-produktion fra vindmøller vil aldrig kunne matche forbruget. Enten vil møllerne producere for meget, som man ikke kan bruge til noget, da el i sådanne mængder ikke kan lagres, eller den vil producere for lidt eller slet ingenting. Power-to-X planerne er ren varm luft.

Med en elforsyning hovedsagelig baseret på vindmøller kan der i fremtiden komme perioder, hvor der næsten ingen elektricitet bliver produceret. Elforsyning kan blive rationaliseret eller helt lukket ned.

Det vil blive en ulykke for de danske virksomheder, da vor moderne rigdom i stort omfang er baseret rigelig energiforsyning af god kvalitet. Virksomhederne vil komme til at ønske at de ikke havde redet på bølgen og støttet det Store Grønne Spring Fremad.

https://klimarealisme.dk/2022/10/08/...-groen-stroem/
Besvar med citat
  #44 (permalink)  
Gammel 19th November 2022, 12:48 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Dec 2009
Indlæg: 1,561
Standard

De har nu altid været fremmelige de canadiere.

A Canadian bank has launched a new credit card that tracks the “carbon footprint” of the account holder.

The launch of the new card makes Canada the first country to track its citizens’ actions to monitor their impact on “climate change.”

The move is raising major concerns that such a scheme could be used to restrict purchases based on compliance with the government’s green agenda.

https://slaynews.com/news/canadian-b...bon-footprint/
Besvar med citat
  #45 (permalink)  
Gammel 19th November 2022, 01:38 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 152
Standard Moderne virksomheder er holdningsmæssige prostituerede

Citer:
Oprindeligt indsendt af olebole2 Se indlæg
De har nu altid været fremmelige de canadiere.

A Canadian bank has launched a new credit card that tracks the “carbon footprint” of the account holder.

The launch of the new card makes Canada the first country to track its citizens’ actions to monitor their impact on “climate change.”

The move is raising major concerns that such a scheme could be used to restrict purchases based on compliance with the government’s green agenda.

https://slaynews.com/news/canadian-b...bon-footprint/
Jeg tror de fleste virksomheder i dag producerer varer og tjenesteydelser i konkurrence med meget nære substitutter. Det gælder også på bankmarkedet, i hvert fald for almindelige kunder. Der skal ingenting til, blot en vag følelse af ubehag, så vil de troløse kunder løbe over til naboen, hvor de kan få næsten den samme ydelse.

Ingen virksomheder vil risikere at komme til at stå ene på marken anklaget for for at være klimabenægtere, mandschauvinister eller racister, det ville være ensbetydende med ruin og undergang.

Virksomheder i dag må ifølge sagens natur nødvendigvis være en en slags holdningsmæssig prostituerede. Kun virksomheder, som sælger varer og tjenesteydelser til andre virksomheder behøver ikke at prostituere sig, men de skal også være forsigtige.
Besvar med citat
  #46 (permalink)  
Gammel 21st November 2022, 12:14 AM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 152
Standard Fremtidens elforsyning bliver af dårlig kvalitet

Politikerne forestiller sig - eller lader som om at de forestiller sig - at når vind og sol er fuldt udbygget som erstatning for traditionelle kraftværker, vil de samtidig være klar med det endnu mere urealistiske projekt Power-to-X, der skal udnytte den overskydende el, der vil blive produceret på særlige blæsende eller solrige dage ved at konvertere den til et brændbart medium der efterfølgende skal bruges til drive kraftværker på andre dage, hvor det ikke blæser så meget og solen ikke skinner.

Men man må nok forholde sig til at Power-to-X projektet er varm luft, som kun har til formål at berolige eventuelle kritiske vælgere. Derfor enden bliver nok at politikerne vil frede nogle få traditionelle kraftværker, som man så forestiller sig kan fungere som back-up på dage, hvor sol og vind ikke kan levere varen, og hvor el ikke kan fås på det internationale marked da vore naboer kan have lignende problemer med det ustyrlige sol og vind.

Forsyningsnettet i EU er karakteriseret ved at det skal levere 230 Volt +/- 10%. Alle forbrugsenheder er designet til arbejde med denne spænding. Spændinger som er under eller over dette område kan være skadelige for de maskiner, motorer, elektroniske udstyr og andre forbrugsenheder, som er tilsluttet nettet.

Ved blæsevejr og særlig solrige dage bliver der således produceret for meget el hvilket kan få spændingen til at stige. Det kan man så modvirke ved at sælge det overskydende el til udlandet - hvis de er interesserede - eller koble vindmøller og solcelleparker fra i nødvendigt omfang. Det vil dog altid indbære risikoen for at der sker fejl og der fremkommer skadelige spændingsspidser. Under alle omstændigheder vil det blive en elforsyning af dårlig kvalitet med varierende spænding.

Men på dage, hvor det ikke blæser og solen ikke skinner, skal man så koble de nødvendige antal traditionelle kraftværker til for at opretholde spændingen. Men det er ikke bare et tryk på en knap. Forskellige typer kraftværker har forskellig reaktionstid. Nogle kan starte op i løbet af få timer, andre kræver mere end 12 timer.

Jeg har desværre ikke noget detailkendskab til danske kraftværkers opstart-tid men Owen Comstock fra U.S. Energy Information Administration har analyseret amerikanske kraftværkers opstart-tid.



Hydro-turbiner, som vi i Danmark kun har ved Gudenåen, kan starte op i løbet af minutter eller en time. Derimod dampturbiner baseret på naturgas, kul eller lignende - som vi nok har en del af i Danmark - skal i almindelighed bruge mere end 12 timer til at starte op.

Det vil sige at hvis i fremtiden sol og vind - på trods af en god vejrudsigt - pludselig svigter og man uventet skal til at starte kraftværker op, kan der komme perioder, hvor der ikke er nogen elforsyning i et eller andet omfang.

https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.php?id=45956

https://energiwatch.dk/Energinyt/Pol...le14455366.ece

Sidst redigeret af Titorelli : 21st November 2022 kl. 12:17 AM.
Besvar med citat
  #47 (permalink)  
Gammel 23rd November 2022, 02:06 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 152
Standard De islandske sagaer fortæller om varmt klima i vikingetiden

I sin klassiske bog "Climate, History and the Modern World" gør den Britiske klimavidenskabs grand old man, H.H. Lamb, opmærksom på at en islandsk saga indeholder vidnesbyrd om at klimaet i tidlig middelalder i Grønland var meget varmere end i dag - Hvilket sandsynliggør at også klimaet i Nord-Europa også var varmere end i dag.

Sagaen fortæller om grønlænderen Thorkel Farserk, som var en fætter til Erik den Røde. En gang, da han ventede Erik på besøg, ville han hente et får, som gik på græs på øen Hvalsey i Hvalseyjarfjord. Da han ikke lige havde en båd til rådighed, svømmede han ud til øen, fik fat i fåret og svømmede tilbage igen, så han kunne beværte sin fætter.

I Landnambogen hedder det: "Der var en mand, der hed Thorkell Farserk, søstersønnen af Eirek den Røde; han drog til Grønland med Eirek, han bosatte sig i Hvalseyfirth, og de fleste steder mellem Eireksfjord og Einarsfjord og boede i Hvalseyfjord; fra ham nedstammer Hvalseyfjorderne. Han var af overvældende styrke. Han svømmede ud til Hvalsey efter et får og bragte den fra øen på ryggen, da han vilde hylde sin Frænde Eirek, og der var ikke et sødygtigt fartøj ved hånden".

Lamb gør opmærksom på at afstanden ud til øen er godt 3,2 km. Dr. Pugh fra Medical Research Laboratories gav sin vurdering af denne bedrift til H. H. Lamb. Fra studier af Kanal-svømmeres udholdenhed ved man, at 10 grader vil være den absolut laveste vand-temperatur, som tillader en rutineret svømmer at tilbagelægge denne distance. I moderne tid er vand-temperaturen i Hvalseyjarfjord sædvanligvis i intervallet mellem 3-6 grader om sommeren. Derfor må vandet dengang have været mindst 4 grader varmere end i dag.

Det indikerer at klimaet altid har varieret og i tidlig middelalder var meget varmere end i dag hvilket hockeystavkurven ignorerer i skabernes iver efter at manipulere os til at tro at vi i nutiden er på vej mod undergangen i et varmehelvede.

Sidst redigeret af Titorelli : 23rd November 2022 kl. 02:09 PM.
Besvar med citat
  #48 (permalink)  
Gammel 23rd November 2022, 03:40 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Dec 2009
Indlæg: 1,561
Standard

Slettet

Sidst redigeret af olebole2 : 24th November 2022 kl. 08:42 PM. Årsag: Slettet
Besvar med citat
  #49 (permalink)  
Gammel 23rd November 2022, 07:56 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: May 2007
Indlæg: 3,517
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af Titorelli Se indlæg
I sin klassiske bog "Climate, History and the Modern World" gør den Britiske klimavidenskabs grand old man, H.H. Lamb, opmærksom på at en islandsk saga indeholder vidnesbyrd om at klimaet i tidlig middelalder i Grønland var meget varmere end i dag - Hvilket sandsynliggør at også klimaet i Nord-Europa også var varmere end i dag.

Sagaen fortæller om grønlænderen Thorkel Farserk, som var en fætter til Erik den Røde. En gang, da han ventede Erik på besøg, ville han hente et får, som gik på græs på øen Hvalsey i Hvalseyjarfjord. Da han ikke lige havde en båd til rådighed, svømmede han ud til øen, fik fat i fåret og svømmede tilbage igen, så han kunne beværte sin fætter.

I Landnambogen hedder det: "Der var en mand, der hed Thorkell Farserk, søstersønnen af Eirek den Røde; han drog til Grønland med Eirek, han bosatte sig i Hvalseyfirth, og de fleste steder mellem Eireksfjord og Einarsfjord og boede i Hvalseyfjord; fra ham nedstammer Hvalseyfjorderne. Han var af overvældende styrke. Han svømmede ud til Hvalsey efter et får og bragte den fra øen på ryggen, da han vilde hylde sin Frænde Eirek, og der var ikke et sødygtigt fartøj ved hånden".

Lamb gør opmærksom på at afstanden ud til øen er godt 3,2 km. Dr. Pugh fra Medical Research Laboratories gav sin vurdering af denne bedrift til H. H. Lamb. Fra studier af Kanal-svømmeres udholdenhed ved man, at 10 grader vil være den absolut laveste vand-temperatur, som tillader en rutineret svømmer at tilbagelægge denne distance. I moderne tid er vand-temperaturen i Hvalseyjarfjord sædvanligvis i intervallet mellem 3-6 grader om sommeren. Derfor må vandet dengang have været mindst 4 grader varmere end i dag.

Det indikerer at klimaet altid har varieret og i tidlig middelalder var meget varmere end i dag hvilket hockeystavkurven ignorerer i skabernes iver efter at manipulere os til at tro at vi i nutiden er på vej mod undergangen i et varmehelvede.
Hvorfor skriver du at man ignorerer at det var varmere omkring 1100-tallet?

Den Middelalderlige varmeperiode er et ganske velkendt og velbeskrevet fænomen i Nordatlanten. Ligeledes noterer den sig at det ikke var et globalt fænomen, hvorfor en graf over jordens middeltemperatur ikke vil vise den.
https://da.wikipedia.org/wiki/Middel...e_varmeperiode
Besvar med citat
  #50 (permalink)  
Gammel 24th November 2022, 03:27 PM
Senior Member
 
Registreringsdato: Mar 2022
Lokation: Odense
Indlæg: 152
Standard Hockeystav kurven er manipuleret.

Citer:
Oprindeligt indsendt af SantaC Se indlæg
Hvorfor skriver du at man ignorerer at det var varmere omkring 1100-tallet?

Den Middelalderlige varmeperiode er et ganske velkendt og velbeskrevet fænomen i Nordatlanten. Ligeledes noterer den sig at det ikke var et globalt fænomen, hvorfor en graf over jordens middeltemperatur ikke vil vise den.
https://da.wikipedia.org/wiki/Middel...e_varmeperiode
Der findes forskellig udgaver af hockeystick kurven nogle er mere listige end andre. Denne her viser fra år 1000 og fremad mod nutid. De mere listige hockeystick kurver starter omkring 1850 ved den lille istids afslutning og så medfølger der en tekst, som siger at der aldrig nogensinde har været "målt" så høje temperaturer som lige netop nu - kviksølvtermometeret blev først blev opfundet i 1714 og om tiden forud kan man derfor ikke tale om "målte" temperaturer.



En udgave af hockeystav kurven som starter år 1000.

Grønne prikker viser det 30-årige rullende gennemsnit af en ny PAGES 2k rekonstruktion. Den røde kurve viser den globale middeltemperatur ifølge HadCRUT4-data fra 1850 og derefter. I blåt er den originale hockeystav fra Mann, Bradley og Hughes (1999) med dens usikkerhedsområde (lyseblå). Graf af Klaus Bitterman Wikipedia.

Min pointe er at når det var så varmt i Grønland i vikingetiden så har det formentligt også været temmelig varmt i resten af verden. Efter al sandsynlighed varmere end end i nutiden, hvilket indikerer at den dramatiske røde kurve til højre i diagrammet er manipuleret og CO2 ikke kan have nogen særlig betydning for klima-ændringer.

Du har afgjort en pointe i at temperatur og klima ikke varierer synkront over hele jorden, og det vil jeg gerne vende tilbage til. Men hvis vi slet ikke kan overføre tendenser i klima og temperatur fra et område til et andet, så vil alle alarmisternes beretninger om de magre uddøende isbjørne og den svindende indlandsis falde til jorden. For det er jo Arktis og nu snakker vi om hele verden!

Sidst redigeret af Titorelli : 24th November 2022 kl. 04:38 PM.
Besvar med citat
Svar


Emne værktøjer
Visningsmåde

Regler for indlæg
Du kan ikke starte nye emner
Du kan ikke svare på indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer
Du kan ikke rette dine indlæg

vB code er aktiv
Smilies er aktiv
[IMG] kode er aktiv
HTML kode er ikke aktiv
Trackbacks are aktiv
Pingbacks are aktiv
Refbacks are ikke aktiv

Lignende emner
Emne Startet af Forum Svar Nyeste indlæg
Lejeboliger, grønne afgifter Hefaistos Generelt lejeboliger 0 15th April 2010 11:05 AM
Grønne forbrugere! Thomas Off-topic 3 23rd March 2010 10:05 PM
Skat har grønne fingre SilentVoyager Generelt 13 5th April 2009 11:46 PM
The CDO flying cirkus eller grisen med læbestift Skyblue Generelt 0 11th April 2008 10:57 AM
hjælp til 2 helt grønne acatiera Finansiering 6 29th August 2007 11:02 AM



Al tidssætning er GMT +1. Klokken er nu 09:39 AM.



Powered by: vBulletin Version 3.6.4
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
SEO by vBSEO 3.6.0 ©2011, Crawlability, Inc.