Se enkelt indlæg
  #16 (permalink)  
Gammel 5th September 2010, 02:48 PM
Lejeren Lejeren er offline
Senior Member
 
Registreringsdato: Aug 2008
Indlæg: 637
Standard

Citer:
Oprindeligt indsendt af pwz Se indlæg
Hey Thomas - helt enig. Isbryderordningen 'fungerer' ved at den lokker et kontor m.m. til at ansætte en overkvalificeret akademiker i en stilling hvor en HK'er er tilstrækkelig, d.s. hvor den akademiske grad slet ikke kommer i spil (og nej, SLET ikke i spil - før I kommer med at 'læring er en udviklende proces' etc. etc.). Når så de 6 måneder er gået så bliver personen nok hængende, for man kender jo trods alt personen (man ved hvad man har og alt det) og der er også omkostninger ved at skifte. Desuden er det jo alligevel andre folks penge man ligger og leger med, så hvorfor være bussemand og fyre vedkommende. Resultat: Nu hænger vi, samfundet, på 40 års alt for høj lønudbetaling sammenlignet med hvis man havde ansat en HK'er fra starten.
Men hvis man virkelig mener, at det er et stort problem at akademikere udfører HK-arbejde (hvad jeg ikke vil afvise, at de gør i visse tilfælde, men det er nok ikke normen) - i øvrigt uddannes der ikke så mange HK'ere nu om dage, hvorfor så ikke blot, som det mindste onde, kræve at de ansættes under/overgår til HK-overenskomsten, f.eks. gennem aftaler med fagforeninger, frem for at fyre dem? Det er da væsentligt mere hensynsfuldt over for de pågældende medarbejdere, og dermed undgår man også fra forvaltningens side at tabe medarbejdere, man har brugt måneder eller år på at oplære.

I øvrigt er jeg uenig i, at der er tale om "andre folks penge", når forvaltningen disponerer over midlerne - når først pengene er opkrævet via skatten, tilhører de det offentlige (den givne offentlige institution), ikke skatteborgerne. Pengene har skiftet ejer, nøjagtig som et hus skifter ejer ved frit salg, arv, tvangsauktion eller ekspropriation.

Citer:
Isbryderordningen fungerer kun ved at den forvirrer aktørerne sådan at vi alle hænger på for høje lønudgifter for totalt overkvalificerede personer! I virkeligheden burde man uddanne langt færre akademikere, især på de humanistiske uddannelser. Det kan synes forkert, da vi samlet set nok er nødt til at gå op i uddannelse. Men øget uddannelse er, som Thomas er inde på, ikke noget magisk støv. Hvis den højt uddannede person ender med at lave almindeligt kontorarbejde, så er det som at have puttet læbestift på en gris. Så hellere beskære optaget så vi kun uddanner de bedste, og dermed sparer på udgifterne til isbryderordningen og dens konsekvenser.
Her er jeg for så vidt ikke helt uenig. Men det handler om måden, man gør det på. Hvis man mener, at det er et stort problem, at humanister og djøfere laver HK-arbejde, som i øvrigt til dels er overflødigt, ville det da være langt mere loyalt fra samfundets side at lade være med blot generelt at opfordre folk til at uddanne sig (uanset fag) og lade dem blive optaget uden problemer, hvorefter man så igen lader være med at ansætte dem eller ligefrem fyrer dem, fordi man har fundet ud af, at der egentlig ikke er behov for deres arbejdskraft.

Så ville det være langt mere hensigtsmæssigt at fortælle unge mennesker, hvilken type uddannelser, samfundet overordnet har brug for for at kunne udvikle sig (eks. ingeniører, folkeskolelærere mv.), og derefter indrette antallet af uddannelsespladser efter det.

Der vil altid være brug for nogle humanister (f.eks. som gymnasielærere, seminarielærere, arkivarer osv. og som universitetslærere til at uddanne de kommende gymnasielærere og seminarielærere) og jurister (som eks. anklagere, dommere, forsvarere, skilsmisseadvokater, overenskomstforhandlere, diplomater med folkeretligt speciale, socialrådgiverundervisere og universitetslærere) - men det er ikke usandsynligt, at der i et optimalt fungerende arbejdsmarked ikke vil være brug for så mange som nu. Så må man beskære antallet af uddannelsespladser, så kun de bedste optages, højne niveauet på uddannelserne (eks. i form af flere undervisningstimer og bedre lokalefaciliteter) - og indføre øgede optagelseskrav i form af højere karaktergennemsnitskrav eller optagelsesprøver.
Besvar med citat