Citer:
Oprindeligt indsendt af mensamedlem
Er det realistisk, at huspriserne vil stige i gennemsnit 5 % om året de næste 40 år?
Hvis det ikke er tilfældet, hvad er så realistisk?
|
Det er en gammel traver herinde, men stadig et af de emner der kan bringe sindene i kog.
Hvis du spoler tilbage til boardets barndom vil du kunne se, at der faktisk var debatører, der i tidernes morgen mente boligpriser altid ville stige og aldrig kunne falde. Den overbevisning var åbenbart så udbredt i toppen af finanssystemet, at den vel er den væsentligste årsag til den dybe finansielle krise verden befinder sig i idag.
Hvis du vil læse lidt mere uddybende om problemstillingen kan den her hjemmeside anbefales :
jensks.com - Profile
Hvad der afgør boligpriserne stigningstakt på langt og kort sigt er dog stadig genstand for stor debat. Hvis du kigger dig rundt vil du se diverse økonomiske firmaer og institutioner fra finansministeriet over Danske Bank til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slå på tromme for diverse forskellige multivariate prædiktionsmodeller.
Fælles for dem alle er, at de ikke kan forklare fortiden og har vist sig notorisk ude af stand til at forudsige fremtiden. Økonomer ville IMHO kunne lære en del af meterologer :
Butterfly effect - Wikipedia, the free encyclopedia
Det bedste bud på hvad der sker med boligpriserne imorgen får man (IMHO) ved at se, hvad der skete med dem igår.
På lidt mere langt sigt synes jeg den mest overbevisende forklaringsmodel for boligprisers udvikling er Tobins Q (huspriser deflateret med byggepriser). Det er en overbevisning jeg deler med blandt andet
Robert Shiller ,
Jakob Brøchner Madsen og
Jens Lunde .
Problemet med Tobins Q er, at selvom den forudsiger ligevægtspunktet meget nydeligt er den umulig at time boligmarkedet efter. Sidste forventede top overskød med 5-10 år og ca 50 % (realt). Cyklerne er meget lange og amplituden er steget voldsomt de sidste 50 år - og så er der her hele diskusionen om hvordan (og om) grundpriser regnes med ind . Men nedenfor er indsat nogle grafer fra nationalbanken (der ikke "tror" på modellen..) som du kan se på,hvis du har lyst
Mvh
Cirb
PS. Åh, ja - og så findes der også en "ydelsesmodel" for boligpriser som regner med boliger som en fikseret mængde og beregner en ligevægtspris med baggrund i renter og lønudvikling, men den kommer der nok nogle andre og præsenterer lige om lidt....
